Anmeldelse af ROLLE|SPIL nr 4

Jeg har lidt blandede følelse om ROLLE|SPIL 4, men det korte af det lange er at jeg ikke er helt lige så begejstret for nr 4, som jeg var for nummer 3. Det er der flere grunde til, men det skal lige understreges at jeg stadigvæk er glad for bladet.

For det første…artiklen om 10 historier fra Rollespildanmark. Tag da lige og smid en oversigt over hvem der har skrevet og hvad de har skrevet om med. Det ville da være relevant (og god reklame, for det er en fed samling mennesker og nogle spændende emner). Min tanke er mest at så kan folk se med det samme om der nogen, som de kender eller om der bliver skrevet noget om deres forening.

For det andet er der rigtig mange anmeldelser med i dette blad…men jeg synes ikke at så mange af dem har noget med rollespil at gøre. Jo, der er tale om fantasy-, vampyr-, og gyserromaner, men i sidste ende går jeg bare lidt død i det (med undtagelse af interviewet med Alex Uth, som var fedt). Det samme gælder artiklen om koreanere, der spiller StarCraft for at tjene til det daglige brød. Det er sgu ikke fordi at det hele skal være fint og højpandet og alt muligt, men…jeg er sgu egentlig lidt ligeglad, når det kommer til den slags. Jeg kan sagtens sætte mig ind i at man gerne vil have et bredt udbud af artikler, men jeg var egentlig ret ligeglad med artiklen. Her er min personlige regel om koreanere: De er sgu kun forsidestof hvis de opfinder noget sindssygt, skyder hinanden eller hvis de har noget med rollespil at gøre. Det synes jeg ikke at StarCraft er med mindre der kommer et Brood War-scenarie (hvor jeg vil spille marinesoldaten, som siger “Give me something to shoot” og er den første, som dør fordi min karakter ikke har noget navn).

Jeg er godt klar over at det ikke er alt som er relevant for mig i et blad som rollespil,  der bliver sendt ud til så mange som ROLLE|SPIL gør. Det er også fair nok, men jeg synes bare godt at der kunne være en klarere udvælgelse, for der er efter min mening for meget, som ikke har med rollespil at gøre.

Vi går hurtigt igennem artiklerne, da jeg jo anmelder noget gratis her (lissom!). Lars Andersen har skrevet en artikel, hvor jeg godt kan følge ham, men hvor jeg også er uenig (links til min første og anden rant om regler i live). Efter min mening har han til dels ret i det at han skriver at det bedste (live)rollespil opstår når regler går i baggrunden. Jeg ville være enig så langt at man også kan sige at reglerne understøtter rollespillet, så kan det blive lige så fantastisk. Jeg savner at Lars forholder sig til spørgsmålet om abstraktionen og at du jo altid spiller med regler (lad være med at slå folk i hovedet eller skridtet, etc). Lars skriver bl.a. “Vi kan ikke styre spillet med regler, for ingen regler
kan dække en brøkdel af alle de muligheder der er.” Det er jeg så til gengæld fuldstændig enig i (grundlæggende set tror jeg at Lars og jeg har forskellige indgangsvinkler til det her), men jeg er generelt glad for hans artikler.

Derudover er der nogle fine artikler om rollespilsteori (dejlig ligetil og samtidig interessant læsning). Cleo Hatting har jeg tidligere nævnt på denne blog og udråbt til at være et fantastisk menneske. Det er hun stadigvæk, især når hun vil have de unge til at lave noget…men hvad kommer dit næste scenarie til at handler om Cleo? Derudover glæder vi os til Knudepunkt i Danmark. Fedt med info om det. Fedt med en dejlig klam artikel om sår. Endnu federe med en Troels Barkholt-plakat! Troels er en af de fedeste rollespilere, som jeg nogensinde har spillet sammen med.

Derudover nogle tanker om at ROLLE|SPIL fra næste år kommer til at koste penge. Det synes jeg er fint og jeg har tegnet et abonnement. Min forhåbning er at der kommer til at være en anderledes artikel-reklame ratio, men nu får vi se. Jeg synes i hvert fald at ROLLE|SPIL fortjener at man giver det en chance (ja, jeg vil gerne skrive nogle artikler hvis du vil have det, Claus).

ROLLE|SPIL nr 4 er på gaden, find det og læs det efter min to sidste og mest alvorlige kritikpunkter! For det første er mit navn Thais Laursen Munk i nævnte rækkefølge og ikke omvendt. For det andet vil jeg fandeme have flere billeder af nissepigen, iført nazi-kostume, som ryger. Så kan vi fandeme få nogle flere klager.

Ting Livere ikke fatter V: Omverdenen

Velkommen til mit hjørne af internettet, hvor jeg fortælle livere hvorfor de ikke fatter en skid. Idag skal vi beskæftige os med omverdenen i liverollespillet, forstået som det af “verdenen”, som er uden for selve spilområdet. Med andre den del af fiktionen som der ikke er en fysisk repræsentation for i selve spilområdet.

Problemet er for mig at se at omverdenen stort set altid vil eksistere i langt de fleste livedesigns og at de ofte (f.eks. i fantasy- og vampyrsammenhænge) og hvor at omverdenen spiller en rolle på fiktionen, som den udspiller sig i selve liverollespillet. Der er flere problemer ved dette. Ofte er det meget lidt subtilt, f.eks. at der kommer nogle NPC’er i spil og fortælle at ens herre vil have at man går igang med at udføre hans mission og ikke bare slacke rundt og ellers bliver man runde-smadret. Den slags lugter meget af ekstrem rail-roading fra arrangørenes side. Og det sutter kamelnosser helt ind i helvede. Hvis det vitterligt var tanken at en bestemt karakter skulle gærøre en bestemt ting, så giv dog karakterene nogle motivationer til det som udgangspunkt. Et andet er bilkort som Kåre glimrende har beskrevet. Og hvor at jeg kun kan være enig i at med mindre alle har bilkort og scenarier handler om bilkort, så er bilkort noget lort.

Et andet eksempel, hvor at det med omverdenen ikke fungerede optimalt i spil: Jeg var til et næsten-nutidsscenarie, hvor at jeg spillede borgmester, dvs at den lokale politistyrke rapportede til mig. Det fungerede rigtig godt, idet at der var en klar kommandokæde, men det også var muligt for politistyrken at spille pressen ud med min karakter, idet at han havde stillet op på et “lov og orden”-program. Så vidt så godt, derefter introducerer vi Lortegruppen, som spillede efterretningsfolk. Problemet var at de var komplet autonome og at vi ikke havde nogle optimal måde at spille op overfor dem på, idet at de rapporterede til deres øverste kontor uden for spillet, som vi ikke kunne påvirke. Med andre ord ord: Hvis vi kom med kant med dem (hvilket de gjorde idet at de var totalt gun-ho) havde vi valget imellem at ignorere dem eller nakkeskyde dem. Vi gjorde det første, men jeg er egentlig lidt ærgerlig over at vi ikke gjorde det sidste. Fejlen her var tosidet: Dels var vi ikke (hverken fra spilledelsen eller Lortegruppen) blevet informeret om de kom, dvs at der ikke var nogle koordinering. Problemet var derudover at hverken spilledelse eller Lortegruppen var villig til at lade omverdenen spille en rolle i form af truslen om en irettesættelse fra deres overordende. Dermed var det dårligt rollespil.

Jeg kunne godt tænke mig at flere livescenarier (ligesom det kommende scenarie Stille Nætter!) ville forholde sig til hvordan omverdenen bliver brugt som virkemiddel. Kan man interagere med omverdenen? Og hvis ja, hvordan så? Det som jeg oftest synes er problemet er at spilleren ikke kan interagerer med omverdenen, men at omverdenen godt kan interagere med spilleren. Jeg mener at der var noget lignende problemer i Uskyldighedens Melodi, men det var med andre end mig? Oliver, er det noget som du ved noget om? Var du ikke en del af den familie med fædre-problemerne?

For at opsummere og konkludere: Det er om noget mit største problem med liverollespil at man har svært ved at udelukke omverdenen eller at sætte den op på en måde, så den kan kome i spil uden at være skadelig, men jeg tror på at det kan gøres. Jeg vil derudover argumentere for at man bør tænke over det med omverdenen når man designer livescenarier. Her synes jeg at det ville være en fornuftig målestok, hvis man lader omverdenen påvirke spillet lige så meget som at spillet kan påvirke omverdenen tilbage. Det var en omgang løse tanker fra en stenet søndag.