Ting livere ikke fatter III

Geografi og andre ting, der sætter mit pis i kog eller Hvordan jeg forlod det danske liverollespilsmiljø

Jeg har glædet mig til at skrive om netop dette emne, for lige netop dette har jeg kunne mærke på egen krop og sjæl. Jeg tror at første gang jeg for alvor lagde mærke til det var da jeg deltog i Khypris IV (og boede i Østjylland), hvor jeg var imponeret over hvor mange forskellige landsdele (og andre lande), der var folk fra. Og jeg kunne godt mærke en forskel på folk og hvordan de så på liverollespil. I den forstand hvor jeg virkelig synes at der er relevant, opdagede jeg det først senere, nemlig da jeg begyndte at deltage i sønderjyske lives (cirka vinteren 2006). Der var nemlig markant færre mennesker, som jeg kendte end der havde været tidligere. F.eks. var jeg til et rigtig godt Vampire-live, hvor man havde besluttet sig for at lave et tungt og kompliceret regelsystem…..for så ville folk jo netop ikke bruge det! Det er ikke en tilgang til liverollespil, som jeg er enig i, men samtidig synes jeg at det virkede, netop fordi folk droppede det (jeg synes stadigvæk det er en dårlig ide jfr. Ting livere ikke fatter I og II. “Spil på det” er stadigvækt et lamt svar på for mange spørgsmål).

Derudover var der (især i Sønderjylland) en kraftig “no nonsense”-tilgang til tingene, som et eller andet sted var et frisk pust for mig. En briefing på ti minutter synes jeg er en god briefing ihvertfald. Men inden jeg bliver for glad, var der nogle andre kendetegn ved liverollespilsmiljøet de steder. For det første var man mindre ambitiøs mht kulissen. Ikke udstyret som sådan eller oppyntningen af kullisen, men man havde intet problem med folkeskoler og lignende (dvs andre folkeskoler). For mig, der tidligere have været til TRoAs enorme scenarie Khypris IV og til Einhjerenes juniorscenarie Arvens Helte, var det en enorm omvæltning, ikke mindst fordi man ikke havde noget der mindede om simulistiske tendenser. Det synes jeg som sådan ganske godt om, men omvendt set var der også en kraftig mangel på ambitioner (sagt på en lidt grov måde. Omvendt set kunne man også sige at folk begrænsede sig for ikke at brænde ud). Men det, som var min største problem var at jeg syntes det var en manglende vilje til at lære og prøve noget nyt.

Første (og desværre faktiske eneste gang) jeg har været til liverollespil på Sjælland var Agerbørn Prolog: Hvor Kragerne vender. Det var så også her omkring at jeg (jfr Kåres indlæg om trevejs-modellen) forlod det danske liverollespilsmiljø, idet jeg flyttede til Fyn (sådan meget groft sat op).

Mht Agerbørn var det interessant, fordi man havde gjort noget, som jeg i retroperspektiv synes er meget klogt, men som jeg ikke er sikker på om er bevidst i den sammenhæng, hvor jeg tænker på det. Man havde udspecificeret spillestillen på en måde, som ikke var indforstået eller baseret på større ideologiske tanker (sådan meget groft sagt), for det synes jeg at meget af det jeg tidligere havde deltaget i var. Ved Agernbørn blev der kort og godt sagt: Det her handler scenariet om og sådan spiller vi det. Det var ikke med udgangspunkt i noget manifest elller noget andet der var almentgældende, altså sådan her bør du ALTID spille liverollespil. Det var fedt, for i stort set alle andre scenarier var der enten en implicit tilgang til hvordan at man burde spille, ihvertfald noget af vejen, eller decideret ideologiske tanker (“Vi har valgt at gå fra KMSKM til GMSGM, Gør-Man-Så-Gør-Man“). Agerbørns vision er for mig at se forgangstanken i live, idet at der var en klar specificering af hvad der skal foregår. “Sådan her spiller vi det”. Ikke “Sådan her spiller vi det og sådan bør du altid gøre”.

Idag sidder jeg så i Odense V og har boet her i snart 2½ år, hvilket jo har gjort at jeg forlod det danske liverollespilsmiljø. 😉 Og jeg forstår godt at Kåre har opfattet det sådant, for universitet har betydet at jeg sjælent har gidet læse Liveforum (for slet ikke at tale om at skrive) og…ja, hverdagen begyndte at fylde mere. Derfor har jeg ikke været til nogen scenarier, der ikke foregik i Odense udover Ingenmannsland, der foregik helvedes langt oppe i Sverige (og som havde den vildeste scenografi, som jeg nogensinde har set!).

Derudover har jeg holdt pause fra Hyggecon. En sidebemærkning i den forbindelse: Hvis man holder pause fra bare et par conner i rap (1 gang Fastaval, 2 gange Hyggecon) bliver man pludseligt spurgt over MSN: “Ja, jeg ville jo lige høre hvordan du har det, nu hvor du er holdt op med at komme på conner” 😀 Jeg holder meget af at bo i Odense, men jeg er ofte stødt i opfattelse af liverollespil og miljøet, som jeg er uenig i. F.eks. svaret “Spil på det” på forskellige kritikpunkter eller opfattelse af regler som noget uvigtigt, istedet for en gennemgribende virkemiddel, som ikke kræver specielt mange ressourcer. Noget af det som jeg også er stødt på er en opfattelse af at folk udenfor Fyn var arrogante i deres tilgang til live (her tænker jeg primært på Århus og København, for at være direkte). Og jeg synes jo den er svær, fordi jeg står jo midt imellem. Og jeg vil gerne til København og spille rollespil og drikke øl med de hyggelige folk, som jeg kender der (på trods af hvor meget jeg hader byen) og det samme gælder Århus (som jeg dog ikke hader). Det er bare lige med at få gjort det i hverdagen, hvor man har studiet, venner og f.eks. bordrollespilkampagner (og andre mennesker, der gerne vil drikke øl med mig).

Og det er her hvor mit spinkle forsøg på en pointe kommer ind. Geografi betyder noget i forhold til live, idet at at man begynder at spille live et bestemt sted, som ofte har en bestemt tradition indenfor live. Jeg begyndte at spille live i Østjylland og har været til et par fester i Einhjerenes lokaler. Og på trods af at jeg ikke er glad for “simulationisme”, synes jeg f.eks. ikke at latexrustninger ser godt ud eller fungerer. De larmer ikke, de er en grim del af kostumet…og jeg kunne blive ved. Denne tradition vil (for mig at se) ofte være selvforstærkende, idet at der i et givent område vil være folk, som bekræfter hinanden i deres holdninger i live fordi de gerne vil bekræftes som personer af hinanden. Det ligger naturligvis i dette at med inklusion kommer også ekslusion, at vi ihvertfald gør det på en rigtig måde i modsætninger til fuckhovederne på den anden side af Storebæt. Det er et gæt, men sådan tror jeg at det er foregået i begyndelsen af liverollespil i Danmark. Den slags er naturligvis endnu mere forstærkende, når folk organisere sig i foreninger, som dermed etablere en fælles identitet.

Efter internettet kommer der yderligere kommunikation og dermed diskussion, men effekterne af geografi er der stadigvæk. Jeg kender folk, som har spillet meget i Ripen og selvom de bor i Århus eller København idag, stadigvæk er tilhængere af den tradition. Selvom jeg har boet i Odense over 2 år, er der stadigvæk meget af Eidiolons tilgangen (uden at jeg kan definere den), som hænger i mig. Og grundlæggende set er det noget lort, for nu at blive ideologisk.

Vi har alle en interesse i bedre liverollespil, for så har vi det sjovere. Derfor synes jeg at folk (og jegr har sandelig tænkt mig at gøre en indsats i mit eget lokaleområde) skal tage rundt i landet til andre lives. Dermed kommer vi til at møde nye mennesker og få udvekslet ideer, for dermed kan vi få dræbt nogen af fordommene og få en større forståelse af hvad live er og kan være og blive endnu bedre. Og det er tilladt at kalde mig for “hippie”, ja.

En lidt sjov detalje at slutte af med er denne blog af en amerikaner. Der grinte jeg godt nok en del, men det interessante ved det er at der er klare forskelle imellem miljøerne, hvilket jeg synes er ret spændende.

Reklamer

5 meninger om “Ting livere ikke fatter III

  1. Det var lidt rodet at læse igennem, men jeg er enig i pointen.

    Jeg synes dog, at der bliver mere og bedre kommunikation på tværs i landet – og her synes jeg særligt Krigslive har gjort en stor forskel. En masse rollespillere har deltaget her der ellers ikke spiller sammen, og der er blevet lidt mere fælles grund end der var tidligere.

    Der er store forskelle i spillestil rundt omkring i landet, og de bliver forstærket ved, at spillergrupperne har en tendens til at tiltrække spillere med lignende holdninger eller opdrage dem til lignende holdninger. Men der bliver færre mørke pletter og, bl.a. takket være landsforeningen, bliver det lettere at finde de små foreninger rundt omkring.

    Jeg tror altid der vil være forskelle og det skal der være. Og jeg tror de fleste grupperinger kun meget langsomt vil ændre holdninger, fordi de grunder i de “fremtrædende personligheder” der er i de enkelte grupperinger. Mere kommunikation vil gøre, at det er lettere at have en “anden holdning” end de lokale grupperinger, og stadig finde et sted at spille.

  2. thaismunk

    Ja, Krigslive har helt sikkert gjort en positiv forskel, ja. Og tak for kommentaren, jeg er meget enig med dig i at der forhåbentligt kan udveksles tanker og at folk derefter kan finde hvad der passer dem bedst.

    Til gengæld er jeg nødt til at være voldsomt sur og lukke galde ud over noget andet du skriver:”. Men der bliver færre mørke pletter og, bl.a. takket være landsforeningen, bliver det lettere at finde de små foreninger rundt omkring.”

    Tjo…det kan vi da godt lege. Problemet ved det er bare at jeg tvivler kraftigt på at jeg får min egen forening til at melde sig ind, når den pludseligt skifter navn til et eller andet fjollet, som ikke inkludere ordet rollespil. Så kommer det nemlig til at fremstå voldsomt….københavnersmart. Og det hjælper ikke på det for folkene i provinsenen. Og deri er for mig hovedproblemet med landsforeningsens navneskift, for jeg tror ikke at det kommer til at hjælpe mht den slags. Der er stadigvæk mørke pletter, faktisk en god del ud fra mit synspunkt. Der er det meste af Fyn, der er Vestjylland og der er Sønderjylland.

    Især ikke når Bifrost såvidt jeg ved kun har en medlemsforening på Fyn? Jeg ville, jeg ville så gerne have at Rollespilsforeningen Rottehullet blev medlem af landsforeningen, for de kunne lære så meget af det. Jeg tror bare ikke at jeg får dem overtalt til vores generalforsamling i sen febuar/tidlig marts. Så dermed sætter geografi mit pis i kog.

  3. Nu er det vel ikke navneskiftet der har gjort, at Rottehullet ikke har været medlem i mange år. Jeg skal ikke sige om det er afgørende for at de vælger ikke at melde sig ind nu, men det kan ikke rigtig have været deres begrundelse fra tidligere år.

    Nu vil jeg helst ikke diskutere landsforening igen (eller rettere, jeg vil ikke dreje emnet for denne tråd over på landsforening – jeg vil gerne diskutere det et andet sted) men faktum er at det har (altså datid) gjort meget for at fjerne de mørke pletter – jeg har lært mange foreninger at kende jeg ikke anede fandtes, f.eks. rottehullet, gennem landsforeningen. Om landsforeningen fortsat vil have den effekt eller ej på baggrund af navneskiftet, ændrer ikke på at den har haft det – det var min pointe. Jeg forsøgte ikke at se fremad, selvom jeg godt kan se, at det kan læses sådan.

  4. thaismunk

    Jeg vil heller ikke påstå at landsforeningens navneskift har gjort at Rottehullet ikke har ville melde sig ind, men det bliver ikke nemmere for mig at overtale mine foreningsfæller til at melde sig i landsforeningen af den grund.

    Fair nok mht landsforeningen 🙂 Du har også været meget aktiv på den front.

  5. Pingback: Live fra blogland: En masse om rollespillets natur « Stemmen fra ådalen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s