LG: Being Max Møller

Egentlig havde jeg skrevet en anmeldelse tidligere, men jeg valgte at droppe den igen, især inspireret af nogle samtaler jeg havde med Simon og Morten på LepreCon2, hvor jeg kunne konstatere at jeg tydeligvis var den, som syntes bedst om scenariet. Eller måske mere præcist udtryk, scenarieteksten. Jeg har læst tilpas meget Hush-hush og stenet for mange gamle indlæg på Rpgforum, til at vide hvad det er Max skriver om og derfor synes jeg det er sjovt. Når det er sagt, har scenariet sine problemer. Og sine styrker.

Problemerne
1: Scenariets største problem er dets alder. Det handler om folk, hvoraf en god del af dem ikke kommer på Fastaval længere (ihvertfald såvidt jeg ved). Det gælder både spilpersonerne og NPC’erne. Derudover er der også det faktum at meget af scenariets kerne (elite-diskussionen) i ret høj grad ikke findes på samme måde længere.

2: Scenariets andet problem er dets opsætning og nærmest i praksis dets indhold. En ting er at komedie indenfor rollespil generelt er svært (vil jeg ihvertfald mene), en anden er at scenariet decideret er lettere rodet skrevet. Der mangler faktisk (ironisk nok er det et af Morten Juuls krav for acceptere scenariet i konkurrencen om Otto-erne) et flowchart. Såvidt jeg kan se ihvertfald, Max skriver om det i introen, men selv efter at have ledt scenariet igennem har jeg ikke kunnet finde det, selvom det ville gøre scenariet meget godt. Der mangler nemlig en klar pointe, en råd tråd, igennem hele scenariet. Hvis der var det, ville det nemlig være mere tydeligt, hvis det er som der skal gøres grin med/ det morsomme i scenariet og dermed ville scenariet blive nemmere at spille for både spillere og spilleder. Der er en god begyndelse og en god slutning, men imellem det er scenariet utroligt løst.

Styrkerne
1: Jeg synes personligt at scenariet er enormt sjovt skrevet og at Max gør grin med Fastaval på den helt rigtige måde: Han gør nemlig mest grin med sig selv. Ligesom Jonas synes jeg muligvis at 22K (som jeg dog aldrig har mødt eller hørt om andre steder) er taget lige til grænsen. Omvendt set har jeg klart det syn på satire at den hellere skal være for grov end ikke at være grov nok.

2: Kærligheden til Fastaval skinner igennem på flere punkter. Max har gjort sin “research” grundigt. Spilpersonerne er forholdsvis uddybede og er ikke blot klicher/karikutaturer. De virker som personer samtidig med at der gøres grin med dem.

Konklusion?
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal synes om Being Max Møller. På den ene er jeg skeptisk overfor det som rollespil, men omvendt set synes jeg at det var helvedes sjov læsning…jeg synes at man om noget burde lave mere rollespil med Fastaval som udgangspunkt, for Fastaval har en særlig stemning (hvilket Simon også har skrevet om). Being Max Møller er især interessant som historisk dokument, fordi at det er et tidsbillede af Fastaval fra en bestemt tid, men også fordi det er typisk for sin tid (er ihvertfald mit bud, sådan fremstår det for mig).

Advertisements

En mening om “LG: Being Max Møller

  1. Pingback: [Læsegruppen] Being Max Møller « Stemmen fra ådalen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s