Kender I det når man skal skrive en anmeldelse og ikke helt ved hvor man skal begynde? Sådan har jeg det virkelig med Jagten af Ask Agger, skrevet til Premiere FiskeCon part III i 1995.
Jeg tror jeg vil begynde med forfatteren, for ham har jeg et lidt specielt forhold til. Så her kommer lige et par historier fra slutningen af min barndom. Da jeg begyndte at interessere mig for rollespil, var Via Prudensiae noget af det første, som jeg læste og jeg blev blæst væk af måden, som det var skrevet på. Det var dramatik, humor, vold og en masse følelser. Det virkede som om at både Ask Agger og Gimle Larsen havde gået op i det projekt, havde brændt for det og taget det alvorligt som (underholdnings)medie samtidig med at de havde haft det pissesjovt. Og det er nok egentligt også sådan jeg selv har det med rollespil den dag i dag. Da jeg gik igang med mit debutscenarie Aalborg Agenterne-En Roadmovie i det jyske havde jeg Asks scenarieskrivningsguide liggende ved siden af mine bærbare.
Scenariet bærer meget tydelig præg af at Ask Aggers tegner har været glad for Hellboy og som en konsekvens deraf for nazister.
Og scenariet…ja. Jeg har sgu jævnt hen blandet med det. Ask skriver selv at det er meget langt for et conscenarie. Jeg er rigtig glad for at hvor lækkert det er sat op. Ask er tydeligvis rigtig god til at formidle, han skriver godt og hans illustrator er god. Hans NPC’er i det sønderbombede og belejrede London er virkelig gennemførte gustne på den fede måde og virker troværdige for mennesker placeret i en sådan situation.
Jeg skrev med Thomas Jakobsen (da vi alligevel snakkede om Ad Ærens Vej, som jeg havde kørt aftenen før det på Vintersol), hvor han havde nogle ret gode pointer:
“Jeg husker Jagten som en gode ide. Mange fine elementer. Men alt, alt, alt for omfangsrigt. Det er jo helt umuligt at spille indenfor en aften-spilblok.”
“Thomas: min hurtige anmeldese af scenariet er, at jeg gerne ville spille det igen – men som en mini-kampagne over mindst tre spilleaftener. Så der bliver tid til at få alle tre elementer i scenariet med… det er jo både action, personligt psyko-drama og investigation… og lige her, er tre ting på en gang, altså for meget af det gode.
mig: Ja. Det var en god pointe, den vil jeg da stjæle til min anmeldelse
Thomas: du skal være velkommen.”
Virker jeg skuffet? Jeg føler mig skuffet, men jeg er ikke sikker på om det er fair eller berettiget. Samtidig er det måske også fordi at nogle af de ting, som jeg har problemer med ved Jagten er ting, som jeg enten ikke kan skrive om (da jeg så ville spoile det) eller ting, som er præmiser for scenariet. Jeg er nemlig ikke så begejstret igen for ham der Mignola for at tage et eksempel. Og så fordi (og nu bliver det meget selvbiografisk) at det nok er en halvdårlig ide at anmelde scenarier af folk, som man ret meget havde som sine idoler da man var sytten. Sådan er der vel så meget…og om ikke andet vil det danne en anderledes anmeldelse end de andres. På falderebet skal dog nævnes at jeg er ganske voldsomt begejstrede for spilpersonerne og måden det er gjort på. Jeg ville bare ønske at teksten om karakterene også ændrede sig. Tak til Thomas for citater.
Frygt og lede i Aalborg 
Hej Thais… først og fremmest, så er det Jakobsen og ikke med det fjollede “c” 😉
Jeg er lidt forvirret, når jeg læser din anmeldelse. Du syntes både scenariet tiltaler dig, men så alligevel ikke. Og det er fair nok (sådan har jeg det også selv med mange scenarier).
Men kan du måske konkretisere det lidt mere? Også uden at komme med spoilere. Kan du fx komme med et par argumenter for og imod, at downloade lige præcis det her scenarie og spille det?
Thomas: Det bliv er meget kort, da jeg har 39 i feber. Jeg har lige rettet dit navn (sorry!) og vender tilbage når jeg er blevet rask med svar til din kommentar. 🙂
Yes, så prøver vi igen. Min anmeldelse var vist også forvirret.
Mit hovedproblem med Jagten er at det er alt, alt for langt for mig. Samtidig med det virker det på mig som om at Ask og jeg meget langt hen af vejen deler smag inden for rollespil på mange punkter.
Mere konkret gerne: Spilpersonerne gennemgår som bekendt en ændring undervejs i scenariet. Der får de nye karakterark, som udelukkende ændrer deres stats, ikke beskrivelsen af dem som personer. Det havde jeg gerne set, så det ikke kun blev mundtligt at ændringen i spilpersonen skete.
Derudover synes jeg at der er for få nazister med i scenariet, både kvalitativt og kvantitativt. Det skal forstås sådan at jeg både synes der er for få og at de spiller for lille en rolle i scenariet.
Derudover det har jeg det lidt blandet med sidehistorierne, for mit indtryk er at især historien om Mr. White kunne have en ganske stor påvirkning på hvordan det hele forløber, men som sådan virker det som om at det er svært at få den ind i selve hovedplottet. Hele scenariet er nærmest ikke andet en gode ideer, men der har bare skullet skæres kraftigt ned i dem, så det hele blev mere stringent og overskueligt.
Pingback: Læsegruppen – Jagten « Simons scenarie sludder