Dværgenes Krig

Forleden dag fandt jeg på en fantasysetting, som jeg ikke lige helt kan finde ud af om er original eller ej, men jeg kunne godt tænke mig køre den som GM, nok med flere forskellige sæt spilpersoner, hvor deres handlinger og konsekvenserne deraf interagerer med hinanden.

“Dværgenes Krig” handler om introduktionen af en race (dværgene) overfor andre racer, hvor deres storhedstid er ved at begynde og om uforudsete konsekvenser af handlinger med en nobel intention. Et vigtigt element er skæbnens ironi.

Begyndelsen på dette er at dværgene efter mange års forberedelse endelig har begyndt på Krigen. Deres krig for at generobre hvad der retmæssigt er deres, efter at de i tidernes morgen blev drevet deres huler direkte under jordens overflade og langt, langt ned under jorden. Årtusinderne under jorden har gjort dem snedige, viljestærke og hårdføre. De er strategiske genier, hærdet af deres konstante krig. De har nu angrebet deres fjender under jorden en gang for alle og har drevet gobliner, mørkeelvere, orker, hjerneædere, græler og andet kryb ud af deres huler. Selv drager har de fordrevet med deres runer og økser. Denne løse samling af mørkevæserne, der har måtte alliere sig for ikke at blive udslettet kalder sig selv for Hulernes, idet de er af hulerne. De er ledet af en sort drage (der repræsenterer alle, som ikke er mørkeelvere, gobliner eller orker), en mørkeelvisk prinsesse og en af orkernes hærførere, i et usikkert tribunal. De er nu ankommet til overfladen, hvor Hulernes støder sammen med den menneskelige sammenslutning (bystater med en samlet overkonge) og elvernes tilsvarende samfund. Derudover er der også halvingene, som drager rundt i karavaner og agerer budbringere og købmænd. En vigtig ting er at hverken elvere, mennesker eller halvingene kender til jern. Deres teknologiske niveau er (lige som deres organisationsform) kraftigt inspireret af græsk oldtid.

Baggrundshistorien for dette er at elverne og menneskene havde en stor krig for cirka 500 år siden, som kunne have lagt verden øde, men som blev standset af halvingene, der fik de to parter til forhandlingsbordet.  Til gengæld skulle de aldrig nogensinde betale told i de menneskelige eller elviske riger. Grunden til at dette er gået så godt for dværgene er dels at deres dronning er en særdeles kompetent monark, men også at de har en markant udviklet civilisation og en massiv militærmagt. F.eks. ved at de kommer til en verden, som kun har bronzevåben, imens at dværgene har stål. De har belejringsmaskiner, de har armbrøster og de forstår meget mere om teknik, blandet andet sortpulver og igennem deres brygningsteknikker har de lært ret meget om kemi. Dvs at de f.eks. ville kunne nedlægge byer uden videre, hvis det passer dem, for de kan smadre mure uden større problemer (fordi menneskelige og elviske murer er dybt primitive i forholdt til deres teknologiske niveau). Hverken dværge, mennesker, halvinge eller elvere har noget minde om en fælles fortid (bl.a. fordi jeg ikke har besluttet om der er en eller om den er gået tabt).

Pointen med skæbnens ironi er naturligvis den at dværgenes (et eller andet sted af sikkerhedsårsager meget rimelige) krig er de for at forsvare deres race, deres civilisation og deres børn har skubbet en hær af mørkevæsner ud mod overfladeverdenen, som på ingen måde er forberedt. Derudover er det også en pointe i selve spillet. Jeg havde en plan om at benytte mig af D&D varianten Pathfinder (som jeg virkelig glæder mig at få læst igennem når jeg har købt den, for den ser god ud), men have nogle ekstraregler. F.eks. Fate Points fra WFRP og Kunsten at fejle.
Jeg har ikke gjort mig nogle nærmere tanker om guderne udover hovedguden. Hun/Han er gud for Skæbnen, Tiden og Døden, og bliver kaldet den Tavse (sort kåbe, hvid helmaske). Han kommer naturligvis til at følge spilpersonerne. Jeg er lidt inspireret af hvordan Terry Pratchett beskriver guderne og hvordan de benytter sig af helte (helt præcist Rincewind og Twoflower), hvor at guderne flytter rundt på heltene på deres guddommelige vi-har-ikke-noget-bedre-at-lave-skakspil (sjovt nok ikke lige så fjollet som i Pratchetts bog).

Det var en fantasysetting. Tag endelig og kommenter.

Advertisements

8 meninger om “Dværgenes Krig

  1. Det lyder som en fin fantasysetting og jeg kan især godt lide den der gudefigur.
    Det er altså en god tekst, men jeg har lige et par spørgsmål, som du sikkert har tænkt på, men ikke er helt klart.

    Hvem spiller man? Mennesker, hobbitter eller dværge? Og hvis dværge, hvorfor er de så taget op til overfalden? De har jo fået det som de vil ha det.

    Jeg tror heller ikke jeg forstår grundkonflikten. Hvem er den imellem?

    Derudover ville jeg bruge det nye D&D, mest fordi Morten G. siger det er et vildt godt kampsystem og lidt fordi jeg ikke har fidus til det der Pathfinder – det virker til alt alt for mange bøger, som du ikke har brug for fordi du netop har lavet din egen verden. Og D&D var bedre end Ad&d, men det var også mest fordi Ad&d var så fucking åndssvagt et system.

    Kender du forresten tegneserien Dværgenes konge?
    Den er fantastisk.

  2. Thais Munk

    Jeg glemte helt det med hvad man spiller. Man spiler mennesker, hobbitter eller elvere. Som udgangspunkt er dværgene kun taget til overfladen, fordi at de har smidt deres fjender ud af underverdenen (forstået sådan at dværgene har erobret stort set alt der hedder huler, dungeons, labyrinter, etc som er under jordens overflade). Derfor er de kommet til overfladen.

    Jeg har forøvrigt det nye D&D og jeg kan ikke lide måden det fungerer på (jeg synes i i hvert fald ikke at det passer her til). Hvis jeg kører det med Pathfinder har jeg kun brug for 2 bøger (grundbogen og monsterbogen). Det synes jeg sgu ikke er galt 🙂

    Grundkonflikten er imellem Hulernes og alliancen imellem elvere, menneske og hobbitter med det twist at det ikke er de onde, som har angrebet de gode, men at de grundlæggende set bare er på flugt fordi de har fået bøllebank/sultansmadder/gudegok. De er ikke så meget onde som flygtninge.

    Og ja, Dværgenes Konge er en møgsej tegneserie. Fuck, hvor er ham tordenridderen en vild skurk.

  3. Klart. Hver sit system. Jeg har hverken prøvet Pattyfinder eller det nye D&D så du ved tydeligvis bedre end mig hvad der funker for dig.

    Skal du spille det der spil i England?

  4. Hej Thais,

    Foruden tegneserien Dværgenes konge, er der også Hinsides stenen, som er en ret fin serie om dværge. man følgerne dværgene i den sidste bastion, der er under belejring af gobliner og trolde. De sender en budbringer ud for at komme i kontakt med en tabt koloni. Vor hovedperson kommer til menneskernes land, og det viser sig, at de lever i romersk jernalder. Anderledes og ret fascinerende.

    Noget i dit oplæg kan jeg lide, og noget synes jeg er underudviklet, som Johs spørger andetsteds: Hvem skal man spille? Men dertil følger også hvad skal man spille – hvad slags fortælling har vi med at gøre? Er krigen i baggrunden af kampagnen, altså bare en del af settingen, eller har spillerne centrale roller i krigen?

    Din basis-setting lugter for meget af generisk D&D-fantasy, og det har personligt aldrig interesseret mig meget. Ideen med lavteknologiske elvere og mennesker versus højteknologiske dværge er fin, men det lugter for meget af en modifikation til Forgotten Realms eller Greyhawk.

    Som jeg læser det, har du de imperialistiske, højteknologiske dværge, en sammenslutning af flygtninge fra de nyligt erobrede områder, og en sammenslutning af lavteknologiske folk, der snart skal erobres, og som er nødt til at forholde sig til sammenslutningen af flygtninge. Basalt set ser jeg ikke så meget en setting, som jeg ser et scenarie, der kan anbringes i mange af de eksisterende D&Dish fantasy-settings.

    Jeg vil have noget mere. Jeg har ikke nævnt din gud endnu, og det er fordi, at selvom konceptet er fint, så er den også meget løsrevet fra resten af dit oplæg. Hvad er hans rolle, og hvorfor har han en rolle, og hvorfor bruger han tid på vore helte? Hvis guderne/guden ikke har nogen større rolle i forhold til settingen, så ville jeg overveje at gemme ideen til et andet scenarie – eller jeg vil høre mere om ham på en måde, hvor han spiller en rolle i scenariet.

    Der er to andre koncepter, jeg heller ikke helt finder udviklede endnu. Den ene er racernes fælles fortid – som du selv skriver står åben – og den anden er dit tema for settingen/kampagnen om Skæbnens ironi. De er mig endnu lidt løsrevne. Hvorfor kunne menneske-elver-krigen ligge verden øde, og hvordan det, når racerne er på så lavteknologisk et stadie? Er der magi også på et lavt stadie?

    I lieu med at vi i anden sammenhæng talte Shadowrun og Earthdawn (og selvom de sikkert ikke spiller en rolle for udviklingen af din ide), så synes jeg – sådan rent personligt – at det kunne være interessant at gribe fat i noget af deres bagvedliggende tankegang og koble det til din ide om dværgenes storhedstid.
    Hvad om denne verden er cyklisk i sin natur? Verdenen gennemlever cykli af måske tusind år, hvor der kommer undergangsperioder og kaster alle civilisationer ud i undergang. F.eks. en generation lang vinter, hvor kun de mest hårdføre overlever? Måske er vi på vej ind i en sådan æra, da dværgene beslutter sig for at erobre verden for at kunne modstå næste undergangsperiode, og derved faktisk overleve hen over en nedgangsperiode? Eller måske er vi netop kommet ud af en nedgangsperiode, og de eneste, som har bevaret teknologi, er de mytologiske dværge, som mennesker og elvere erindrer i deres myter har eksisteret, men ingen har set noget til dem i årevis (her er vinteren/nedgangsperioden på mere end en generation), og nu kommer dværgenes hære marcherende. De har slået portene op fra deres eksil, og nu vil de underlægge sig verden. Den tredje mulighed er, at krigen vil skabe den ubalance, som netop resulterer i verdenens undergang – eller at dværgene netop, når at bygge deres rige op, inden det hele går under – som måder til at få din ironi ind i settingen igen.

    Ved et setting-design vil jeg ofte eliminere alle de semi-klassiske elementer – behold elvere, dværge, drager og trolde for de er fuldklassiske – men drop drows, gnolls, halflings etc., hvis de ikke har en rolle i settingen. De kan altid tilføjes senere om nødvendigt.

    Da din setting også har en så markant fortælling – dværgenes krig – vil jeg også kigge en del mere på, hvad det er karaktererne skal lave. Køres der mange små fortællinger, hvor du krydsklipper mellem de forskellige miljøer, f.eks. elvernes, dværgenes og menneskernes, eller køres der halvlange kampagner, hvor vi enkeltvis følger de forskellige miljøer, eller er vores spilpersoner kastet direkte ind i historien, og arbejder sig op som lavlevel helte til de endeligt besejrer de imperielle dværge (a la Star Wars part 4-6)? Hvad skal vi spille med settingen?

    Sådan! Så fik du al den kritik, som du næsten spurgte efter forleden 😉

  5. For resten jeg glemte at nævne i forbindelse med det cykliske, at jeg ikke kun havde Earthdawn i tankerne, men derimod langt mere science fiction-serien Helliconia af Brian Aldiss i tankerne.

  6. Thais Munk

    Johannes: Jeg overvejer at spille det herovre, ja, men jeg skal lige have kigget på at finde nogle folk først.

    Hej Morten! Så blev jeg greiset! Jeg er enig med noget af din kritik og noget af den er jeg uenig i, bl.a. andet er jeg ikke superglad for ideen om det cykliske , for det dikterer rigtig meget i forhold til verdenen og dens fortid og fremtid (derudover har jeg altid haft det blandet med den slags, uden at jeg rigtig ved hvorfor). Jeg ville egentlig helst bare gerne have et udgangspunkt for at kunne spille og derefter tilføje mere senere.

    Hele denne her krig er udgangspunkt for settingen, ja. Du har også ganske ret i forhold til at noget af det er underudviklet. I forhold til det med om settingen er generisk…ja, det vil jeg et eller andet sted ikke nægte. Omvendt set har jeg spillet WFRP 90% af tiden, hvor jeg har spillet fantasy rollespil siden jeg begyndte at spille bordrollespil i 2000/01 (cirka). Så jeg vil gerne have noget mere generisk fantasy. Historien handler om uforudsete konsekvenser og lige netop skæbnens ironi. Jeg tror at den ide (som jeg ikke havde formuleret) var at dværgene blev drevet fra overfladen af netop mennesker og elvere og nu er det sådan at hvis menneskerne og elverne skal bestå kan de kun gøre det med dværgenes hjæp (og lige netop dværge kan jo være frygtelig stolt over den slags). Det man skal spille (som vel om noget er hovedhistorien) er eventyrere, som forsøger at finde måder at stande denne invasion af alskens skidt. Ved at gøre dette opdager de at det i sidste ende er en konsekvens af deres forfædres handlinger.

    Tanken er derudover at man kan se det fra andres synspunkter ved på et tidspunkt at gå over til at spille dværge, hvorefter at billedet ser fuldstændig anderledes ud. Vi sikrer vores børns fremtid ved at smide ondskabens rakkepak på porten. Derefter kommer efterkommerne af de folk, som oprindelig smed os på porten, og tuder over at vi har forsvaret vores eget land.

    Til sidst: Du nævner det med drows og dem er jeg faktisk ikke specielt meget fan af. Jeg tænker i højere grad på f.eks. mørkeelvere, som de bliver afbilledet i f.eks. WFRP (hvor de er stjernepsykopater) eller nogle af eksempler fra f.eks. Sværd og Trolddom, hvor man møder nogle særdeles onde elvere (med lys hud), som har taget deres races egenskaber og vendt dem til ondskab (at jeg så skrev prinsesse må været slip, for det lyder voldsomt drow-agtigt). Derudover tror jeg også at undergrunden skal have en speciel rolle i verdenen. Jeg har en ide om (blandet andet baseret på mørkeeleverne og dværgene) at underverdenen skal være et sted, hvor man driver folk hen og hvor man går hen når man er fredløs (eller lignende ala Færøerne, Grønland og Island i vikingetiden). Derfor er den tabu for f.eks. mennesker og elvere.

  7. Hej Thais,

    Cyklisk behøver det ikke være. Du skriver, at det gerne må være generisk fantasy – men hvorfor generisk? Generisk fantasy er uinteressant, fordi det anvender alle stereotyperne og alle topoi’ne uden at reflektere over det. Dit ønske om at inkludere drow/onde underjordiske elvere er netop et eksempel på dette – hvorfor have dem med? Du vil få vanskeligt ved ikke at få folk til at tænke på D&D’s dark elves/drows, for det er praktisk taget der de alle stammer fra (også Warhammers) – bevares der er et par referencer til ‘mørk elvere’ i nordisk mytologi, men de passager er ekstremt få og temmelig forvirrede – nogle steder synes de at sidestille dværge med disse elvere. Vi ender effektivt set ved AD&D’s Drows hver gang. I den sammenhæng er Tolkiens tilgang til de onde monstres eksistens langt mere interessant – de er tit og ofte væsner, der er blevet korrumperet og transformeret af onde kræfter, men det er en ekskurs i forhold til dit oplæg. På nuværende tidspunkt spiller dine mørkelvere ikke en rolle i den store fortælling, ligesom at hobbitterne ikke gør det.

    Din basale ide, som jeg forstår den, er, at mennesker og elvere fordrev dværgene i sin tid. Nu har dværgene besluttet sig for at fordrive de uvæsner, der bebor det domæne, som dværgene er fordrevet til, og uvæsnerne fordrives hen til vores helte, som konstaterer at invadørerne er fordrevne fordrevet af de fordrevne, der i sin tid blev fordrevet af heltenes forfædre. Som jeg læser dette er det basalt set en analogi over en vis mellemøstlig stat, og det er mere et scenarie, end det er en setting eller en kampagne, for hvor lang tid kan det betale sig på at bruge på at fortælle denne pointe? Kan det ikke klares med to-tre noveller, hvor vi ser sagen fra to-tre forskellige vinkler?

  8. Thais Munk

    Først og fremmest en klargørelse: Der er på ingen måde tale om en politisk analogi over noget som helst fra Mellemøsten. Det er ikke min tanke. Min tanke er snarere den basale ide, som du beskriver den, men hvor at slutningen på konflikten står åben. Jeg ved ikke hvem der eventuelt skulle vinde krigen til slut. Jeg fik forøvrigt ikke svaret på dit spørgsmål om menneskenes og elvernes krig tidligere og til det er mit svar at, ja, der findes magi og den er ganske kraftig.

    Jeg kan sagtens følge dig mht generisk fantasy og du har nok et eller andet sted en pointe. Min tanke var vel i bund og grund blot at jeg at jeg ville beskrive en samling af alle mulige ondskabsfulde størrelse, som bor under jordens overflade. Du har helt sikkert ret i at det ikke behøver (og at det nok er spild) at præcisere nærmere hvad der er tale om af ting.

    Derudover: Om det ikke bare kunne gøres med 2-3 noveller? Jo, måske. Samtidig har jeg dog også en lyst til at have et eller andet udgangspunkt for en setting og derefter bare køre. Så kan det være at der pludselig kommer en ny del af verdenen, som man kan udforske. Og når der ikke er flere historier at fortælle…så er der ikke flere historier at fortælle. Det er også en af grundene til at jeg gerne vil have en del af baggrunden for verdenen åben, at den er glemt, for så kan den udforskes igennem spillet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s