De Navnløse antologien

Først et dementi: Der står på forsiden af De Navnløse remaken at det er min og Mortens ide. Det er det ikke. Det er Johannes Busted Larsens ide, som Morten så har været tovholdet på (og hvor at jeg bare bliver nævnt og mere berømt uden at lave noget udover at bedømme scenarierne).

Derudover var det noget nær den mest interessante læseoplevelse med rollespil jeg nogensinde har haft. Der var virkelig dømt total nostalagi, for jeg sad virkelig og kunne huske tilbage da jeg sad og skrev scenariet i 2006. Der er fandeme sket meget siden da. Samtidig med det er der tale om meget forskellige virkemidler og fortolkninger af mit scenarie. Jeg synes virkelig at alle scenarierne er af høj kvalitet og jeg kan også godt lide dem hver især. Jeg ved ikke om det er fordi at de er baseret på mit oplæg, men jeg synes at de hver især appellerer til forskellige dele af min smag.  Jeg ville ønske at jeg selv havde taget med til Viking-Con, for jeg har virkelig lyst til at køre scenariet. At man har kunnet tage noget så simpelt og alligevel få så mange forskellige ting ud af det er jeg godt nok imponeret over. Jeg glæder mig meget til at høre hvordan at det kommer til at løbe af stablen i praksis.

God fornøjelse folkens. Imens I hygger jer på Viking Con sidder jeg og er småsyg efter en tur til Cardiff uden så helvedes meget søvn og en tur rundt i Manchesters natteliv igår, hvor jeg først sov klokken halv 5 om morgenen. Det var til gengæld også helvedes sjovt. Plus at jeg skal have fundet ud af om jeg skal blive i England til sommeren 2011. Hvis jeg gør det skal jeg nemlig allerede nu til at bestille billetter til Con Gulerod II og Fastaval. På den ene side hygger vi os voldsomt i mit hus (jeg bor sammen med 10 andre udvekslingsstuderende), jeg er glad for studiet og på den anden side savner jeg mine venner i Odense, Odense som sådan og Danmark i det hele taget. Derudover er jeg allerede nu træt af fester, hvor halvdelen kun kan tale gebrokken engelsk. Som det kan høres har jeg det meget blandet med at bo i England, men samtidig er det et eller andet sted for tidligt at tage hjem allerede i januar (plus at jeg synes at Statskundskabs fagudvalg på kandidaten ikke er noget at råbe hurra for). Derudover ville jeg gerne nå at opdage noget af britisk liverollespil inden jeg tager tilbage. Så mange beslutninger, så lidt tid og man ender altid med at drikke sig fuld hele tiden. Jeg får smidt nogle billeder op fra min tur til Cardiff ved lejlighed.

Advertisements

8 meninger om “De Navnløse antologien

  1. Kristoffer Apollo

    Jeg syntes også, det var rigtig interessant at læse de fire noveller – og var ligesom dig imponeret af, at vi havde lavet fire så forskellige ting over det samme oplæg, og at alle fire ideer holdt 100%. Det er fire rigtig fine novellescenarier.

    Det var også fedt at spille dem på VC. Jeg havde et hold, hvor tre var venner fra samme ungdomsskole, som tydeligvis var forankret i klassisk rollespil. Så de blev virkelig kastet ud i noget, de ikke rigtig havde prøvet før, men det gik fint, og deres engagement og medspil steg faktisk i løbet af eftermiddagen. Vi startede med at spille “Thais var i Afghanistan” som indpakning omkring Mortens storygame-udgave. Storygamet fungerede eksemplarisk, med spillerne, der kastede sig direkte i retning af anden akt og fik både tragiske dødsscener og overraskende flashbacks ud af det.

    “Thais var i Afghanistan” var nok der, hvor man så kunne se, at det var spillere fra en anden tradition, for de var tydeligvis ikke vant til at selv at definere scenerne og sætte konflikter på spidsen. Men det fungerede i det mindste godt som opvarmning til de andre spil, og jeg er vild med Johs’ idé.

    Det sjove var – og for mig lidt overraskende – var, at folk så var rigtig varmet op, da vi derefter spillede “Untagged”. Nu havde de fanget ideen med selv at tage ansvar for historien, så det blev en koncentreret historie i højt tempo … og ultra-ultravoldelig (som i jernrør-mod-nosser og bide-struben-over-på-vagthund). Spillerne sagde selv, at det faldt helt naturligt at være ekstremt voldelige, fordi de havde spillet rollerne i fantasy-versionen og bare fortsatte derudad. Og det virkede superfint, fordi scenariet på den måde fik sin helt egen stil. Men en interessant effekt, at spillene på den måde påvirkede hinanden. Der var i øvrigt flere, som sagde, at det havde været fedt at spille de samme roller i forskellige versioner på den måde.

    Vi havde så ikke tid til Kristians scenarie, og det var i virkeligheden for dårligt koordineret, at der kun var ét af de fire hold, som spillede det. Det burde vi fire spilledere have aftalt bedre indbyrdes.

    Det var en fed ting at være med til, og vi var vist ret enige om, at novelleantologien må gentages næste år over et andet tema. Og jeg er naturligvis meget glad for, at jeg vandt konkurrencen – tak for det. 🙂

  2. Thais Munk

    Næste år skriver vi Sort/Hvid antologien og laver remakes af Johannes’ scenarie! Så kan vi enten lave “Ulloq nunaqarfinnguagaluami” eller Jinsei-antologien næste år efter det! (helt alvorligt, så kunne jeg godt tænke mig at lave et remake af Sort/Hvid).

    Jeg er superglad for at høre at det gik så godt. Hvem af dem fik lov til at tagge muren i dit scenarie? Og hvad for en type spiritus vil du have? 🙂

  3. Kristoffer Apollo

    Morten og jeg har snakket om at lave en antologi over Ask Agger-scenarier pga. den udfordring, det ville være at få Asks ekstremt lange scenarier ned i novelleformat. Men vi kunne også “keep it in the family” og lave Sort/Hvid – du har ret, det kunne være interessant.

    Mht. taggingen gik der lidt ged i reglerne i vores spil, fordi spillerne begyndte at beskrive, at de taggede i den foregående scene – så tre af dem fik lavet et helt eller delvist tag. I mine øjne var det dog klart Ridderen, som vandt, fordi spilleren havde tegnet sit tag.

    Spiritus: Gerne maltwhisky, gerne i den røgede ende. 🙂

  4. johs

    Ov. Jeg skal nok skrive lidt om hvordan det gik med spillet, men ikke nu.

    Ville blive enomt glad for et sort/hvid-remake. Det var en interessant idé og et utrolig dårligt scenarie. Desværre er det også et meget langt scenarie på 77(!) dårligt formuleret sider (hvor en stor del dog er grafik).

    Jeg har lige kigget det igennem og på trods af det er uspilbart holder jeg meget af det.

    Hvis I laver det så ville jeg være taknemlig.

  5. Av, hvor er det svært – et Sort/hvid-remake eller et Ask Agger-remake. Begge dele vil jeg vildt gerne være med til.
    (Og der skal nok snart komme et indlæg om årets vinder etc. etc.)

    Og jeg vil gerne bede om en single malt whiskey, røget 🙂

  6. Thais Munk

    Vi snakkes vel ved om det på Fastaval, hvis ikke før. Jeg er klar på en Sort/Hvid antologi. Jeres ønsker er noteret, tak for det 🙂

  7. Pingback: [De navnløse-konkurrencen] Og vinderen er … « Stemmen fra ådalen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s