Anmeldelse: 10 historier fra Rollespilsdanmark

Venligst doneret af Rollespilsakademieet. Koster 149 kr/ £ 17.5.

Der kan siges meget om Claus Raasted og meget er da sandelig også blevet sagt, hvilket passende også står i bogen “…Claus Raasted- en mand med flere tilnavne end aber kan spise bannaer…Tilbage i de unge dage var Claus dog en mere nørdet og sær dreng, som af mange folk var kendt som “Sutsko-Claus” ” (citat af en artikel af Jesper Heebøl). Jeg vil blot sige følgende: Claus Raasted har gidet at sende en bog til England, for at jeg kunne anmelde den. Det er fandeme en professionel måde at opføre sig på. Derfor har Claus Raasted fået sin egen kategori på min blog. Forhåbentligt betyder det at han sender mig flere gratis ting, som jeg kan anmelde (Claus, hvordan med den der DVD? Skal jeg anmelde den?)

På grund af denne professionalisme gik jeg da også ganske positivt i gang med at læse bogen (til tonerne af Wellington’s Victory af Ludwig van Beethoven). “10 historier fra Rollespilsdanmark” er en antologi med (sjovt nok) 10 forskellige bidrag om rollespil i Danmark i de sidste tyve år med bidrag af følgende:  Claus Raasted, Marie Louise Raasted Herløvsen (der interviewer Jacob Worm), Ask Agger, Tue Beck Olling, Jesper Heebøll, Jannick Raunow, Elsebeth Kjær Olesen, Troels Frostholm Søe-Larsen, Daniel Benjamin Clausen, Karsten Rosenkrantz Bundgaard og Opus netværket. Claus lægger ud med at fortælle om bogens baggrund, hvor han nævner at der oprindelig havde skulle have været 20 bidrag med i alt.Det er en paperback på lidt under 200 sider. På bagsiden citeres forskellige rollespillere, som allesammen udtaler sig positivt om bogen.

Mit største kritikpunkt af bogen er at der ikke er nogen fynboer med. Det er ikke ment som en joke. Jeg synes det kunne være interessant at se på hvorfor lige netop Fyn aldrig rigtig blev større og hvad der skete der. Hvor gik det galt? Der er nemlig mange andre af bidragene, som handler om ting der gik galt og hvorfor. Det er om noget det interessante for mig i forbindelse med sådan en bog.
Et andet interessant spørgsmål er for mig spørgsmålet om målgruppen. Hvor meget får man ud af denne bog hvis man ikke har været rollespiller i længere tid? (det føles meget surrealistisk at jeg netop nu, i fucking skrivende stund, opdager at jeg faktisk har spillet rollespil i over 10 år. Jeg begyndte i efteråret 2000, så jeg har nærmest jubilæum lige nu. Frygteligt irriterende at opdage den slags ting og ikke have alkohol i nærheden til at fejre det med).

Der er nogle forskellige problemer, som plager flere af bidragene. Det ene er at der er for meget rygklapper-stil over mange af dem (især til forfatteren af det pågældende bidrag) og det andet er at der godt kunne være mere bid i artiklerne. Hvad handlede stridighederne om? Hvor gik det galt? Min (dybt naive) forventning var vel at man et eller andet sted tog fat i problemerne og sagde hvad det var der gik galt hvor. Hvis vi skal få noget ud af vores fortid skal vi erkende hvor det gik galt og hvorfor. Det er da mægtigt fint at noget har været godt i fortiden, men hvorfor er det så ikke det længere?
En af de eneste, som udviser selvkritik over for sig selv og sin egen forening er Elsebeth Kjær Olesen, hvilket hun skal have voldsomt meget respekt for.

Bogen tager tid at læse. Jeg er ikke nogen langsom læser, så det overraskede mig hvor lang tid det tog mig at få tygget mig igennem bogen på trods af at jeg kender flere af historierne (bl.a. Eidolon, Einherjerne, Ripen). Der er substans i bogen, og en del mere end jeg havde regnet med, ærlig talt. Jeg har en klar fornemmelse af at den kommer til at stå på min reol, hvor den er en bog, som jeg tager ned med nogle års mellemrum og læser igen. For jeg synes det er en god bog, hvor at de enkelte deles mangler og styrker i sidste ender med at blive til en rigtig god bog (som beder at om der bliver skrevet en 2’er, hvilket Claus da også opfordrer til. Jeg skal gerne skrive om Fyn, jeg har efterhånden nogle kontakter og folk, som kan interviewes). Det skulle da være det mindste at bede om efter at Claus har demonstreret sine evner inden for tankelæsning. Jeg skriver i min anmeldelse af ROLLE|SPIL nr. 3 at jeg gerne ville høre hele historien om Karsten “Bamse” Rosenkrantz Bundgaard og hvordan han blev rollespiller i en alder af 46. Så Claus har ikke alene læst mine tanker, han har også set ud i fremtiden og forudset at jeg ville synes det (ja, jeg synes at Karstens artikel er den mest fængende).

Jeg er glad for at man har taget Udkantsrollespilsdanmark med i form af Thy og Falster. Det kan virke plat at jeg tager fat i netop det, som odenseaner i eksil, men for mig er det vigtigt at man anerkender at der finder rollespil sted næsten overalt i Danmark. Hvis man glemmer det begrænser man sine egne muligheder for at lære noget eller for at lære nogle andre noget, hvilket gør at man er en idiot.

Det kunne være at jeg eventuelt skulle sige noget om hvad jeg synes om bogen om det er en god eller dårlig bog? Nuvel…jeg har fået bogen gratis og jeg er lige pt. i eksil fra alt, der minder om dansk liverollespil. Så jeg er med garanti ganske nostalgisk i min vurdering af at jeg synes det er en underholdende bog. Altså griber jeg til et gammel anmeldertrick. Ville jeg selv betale? Ville jeg gide lægge 149 kr for bogen?
Svaret må blive ja. Som Claus selv skriver er det ikke tanken at det skal være den definitive historiefortælling om dansk liverollespil, men at det er en begyndelse, som kan inspirere andre til at komme med et bidrag. Jeg er personligt blevet inspireret og jeg vil gerne på det varmeste anbefale “10 historier fra Rollespilsdanmark” .

Advertisements

3 meninger om “Anmeldelse: 10 historier fra Rollespilsdanmark

  1. Jeg takker og bukker, Thais!
    Og jeg synes det er helt fantastisk, at du blev mest fænget af artiklen fra Bamse (Karsten Bundgaard), for det passer som fod i hose ned i ideen om, at hver læser har sit eget yndlingskapitel. Morten Greis kunne f.eks. bedst lide Jannicks og Daniel Benjamins, flere andre har sagt at Opus-kapitlet er det bedste og der har været nogle, som var vilde med historien fra Thy.

    Og det er noteret, at du gerne skriver om Fyn til bind 2. 😉
    (mht. DVD’en… sendte jeg ikke en med? Eller blev det ved tanken?)

    – Claus

  2. Pingback: Anmeldelse af ROLLE|SPIL nr 4 « Frygt og lede i Salford

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s