London Crawling II: Anmeldelse

..eller forskellige pointer om rollespil afledt af London Crawling II

Dette indlæg er næsten spoiler- og “war stories”-frit. Jeg var på Vintersol i sidste weekend, hvor at jeg spillede London Crawling II, hvilket jeg glædede mig meget til. Jeg har været efter Kristian for at han skulle beholde min spilperson (the Highgate Lurker, som er en flamboyant, engelsk, adelige superhelt), hvilket han da heldigvis også gjorde. Jeg fik en fantastisk oplevelse, som havde en god del af skylden for at jeg var glad for at have draget fra Manchester til Odense den weekend.

Jeg synes at oplevelsen med London Crawling II var specielt interessant, fordi at den fik mig til at indse/huske nogle ting om rollespil:

  • Det er altid sjovt en gang imellem at få muligheden for at optræde på slap line og det giver Highgate Lurker om noget mulighed for. Jeg tror at mange kender til glæden ved at lave showspil og jeg elsker det af hele mit hjerte (se på mig, se på mig!).
  • Intet er bedre end når vi vil det samme og er klar over det. Det virkede på mig som om at alle spillerne (og vores fremragende spilleder, Tore) ville det samme: nemlig at fortælle en god historie om superhelte i 1980’ernes Storbritannien. Desuden var der den vigtige del af det, at vi allesammen forstod det. Alle var med på sæbeopera-elementerne, som da jeg introducerede noget romance i spillet (“Du kan kalde mig hvad som helst så længe du ikke gør som hendes Majestæt og kalder mig for lille Billy”)
  • Verdens på papiret mest usandsynlige romance (imellem Green Sleeves og Highgate Lurker) var spændende af flere grunde. Dels var den hysterisk morsom og underholdende at spille ud, fordi de to lagde ud med at være på meget dårlig fod med hinanden (man laver en vittighed om at hænge walisiske og irske oprørere og straks bliver hun mopset…), men at de efterhånden fik mere og mere respekt for hinanden.

    Derudover var den et fantastisk eksempel på hvordan at flere spillere, der arbejder sammen vha deres karakterer kan fortælle en fantastisk historie. Jeg ved ikke hvor meget af det som var bevidst gjort, men resultatet var fantastisk i praksis. Vores leder var blandt andet fantastisk til at sætte den dynamiske duo sammen på opgaver, Hawkwind pustede til ilden ved at flirte med Greensleeves og Blue Shield kom brasende på præcis det forkerte tidspunkt, da Highgate Lurker havde smidt masken foran Greensleeves).

    Vores GM (det forfærdelige menneske!) hjalp også ved at få mig til at rulle Diplomacy så han ikke satte hænderne de forkerte steder imens vi hoppede/svingede os rundt). Aldrig har et 2-tal på en D20 set mere nedslående ud…

Det opstod egentlig tilfældigvis da jeg siger til min GM at jeg har besluttet mig for at tilføje en romance, hvor at Highgate Lurker var brændt varm på hende, hvilket han havde det svært ved da hun var tidligere Labour-superhelt og nordirer (dvs at han grundlæggende set ikke stolede på hende). Det interessant ved romancen var at det var en tilfældig ide for at skaffe min karakter flere problemer, men at Green Sleeves’ spiller bare kører videre efter hvad der stod i hendes karakter om Highgate Lurker: “The Highgate Lurker er tydeligvis fundet på loftet på et eller andet gods. Han er gammeldags og støvet, på en måde så det næsten er sødt.”. Altså tager hun naturligvis og kører videre på mit spil derfra.
Jeg tog grundlæggende set og ændrede noget for at få muligheden for få mere spil. Det virkede fordi at London Crawling II har en dejlig solid struktur. Jeg kan virkelig godt lide at spille et jernbane-scenarie en gang imellem og jeg kan virkelig godt lide det når det virkelig er solidt skruet sammen. Efter at Kristian har været så flink og rart at lægge scenariet op kan jeg konstatere at der er flere elementer, som vi ikke nåede (der opstod også en vis træthed undervejs, desværre), men det gjorde intet. Det er fedt at scenariet er så solidt at det sagtens kan holde til det.

Summa summrarum: London Crawling II er helvedes solid omgang old-school underholdning og jeg glæder mig allerede til London Crawling III.

Reklamer

3 meninger om “London Crawling II: Anmeldelse

  1. Kristian

    Thais, det er en fornøjelse at skrive scenarier til dig (og Vintersol) – jeg kan allerede nu love, at LC3 bliver baseret på jeres slutning, dvs ingen Maelstrom og Blue Shield som ny leder.

    Og så er jeg glad for, at det ikke blev for meget med jernbanen. Da vi skrev første del, skammede jeg mig lidt over at lave det så linært, men denne gang er jeg gået mere all in, for du beskriver min ide med scenariet rigtig godt; det med at kunne slå sig løs som følelses- og patosladede helte og grundlæggende ikke bekymre sig så meget om spor, plot eller om der er noget man ikke når forbi.

    Og props til Tore – det er altid fedt når en anden spilleder løfter ens scenarie til noget vildere end man selv har gjort.

  2. Jeg savner rollespil, når så mange mennesker spiller rigtig godt sammen, kan det ikke undgås at der kommer gyldne øjeblikke ud af det, måske er det i virkeligheden derfor jeg elsker Bendis, Avengers virker som et rollespils senarie. Jeg har længe tænkt over hvordan jeg kunne lave en tegneserie ud af, noget af alt det vi har været igennem.

  3. Thais Munk

    Henning: Fedt at høre fra dig!

    Jeg synes da helt sikkert at der kunne laves en tegneserie ud af enten vores steampunk eller jeres Ars Magica-kampagne. Der var nemlig et meget interessant persongalleri, som kunne virke godt i en tegneserie.

    Men ja, du har fat i noget, for f.eks. Bendis’ Avengers eller Vaughns Runaways virker som en rollespilgruppe på mange punkter. De har en fantastisk dynamik, hvor at de konstant har noget at snakke om og får rodet sig ud i problemer på en underholdende måde.

    Og et forsinket tak for kommentaren Kristian 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s