Billig Bleed

En anden samtale jeg havde på Fastaval var med Anders Troelsen, hvor at vi talte om Tvivl, som jeg kørte på Viking Con for nogle år tilbage. Der fik jeg også noget at tænke over (imens Anders heldigvis overså nogle Fastaval-forfatteres fordrukne og halvnøgle eskapader direkte bagved ham), da Anders nævnte min introduktions monolog til Tvivl. Jeg vil gerne bruge den oplevelse som udgangspunkt for at snakke om “bleed” og min opfattelse af begrebet (for dem som ikke kender: Bleed på hjemmesiden for “Vi åker Jeep”. Det er den samme definition, som jeg bruger).  Der er her tale om hvad jeg mener er en forkert brug af begrebet og hvad jeg synes er en god brug af det.

Tvivl som eksempel

Da vi spillede Tvivl gik der fuckup i opstarten. Big time fuckup. Efter at det nogenlunde var gået i orden gik vi i gang med opvarmningen, hvor at en af mine spillere græd en smule (!), da det åbenbart kom for tæt på. Det endte med at ham og hans ven gik, da det åbenbart var for grænseoverskridende. Det lykkedes (takket være en, som havde spillet scenariet før, men som sprang til som spiller også) og at mine spillere skaffede en spiller til. Jeg havde haft så meget bøvl med scenariet (som jeg glæder mig til at genlæse i min fine bog, for det var en meget uklar omgang for mig, da jeg læste det første gang) og nu var det hele ved at skride. Så skulle vi endelig helt og aldeles igang, efter at alt var gået helt af helvede til.

Altså besluttede jeg mig for at sætte alt på et bræt og holdt en introduktionsmonolog for selve scenariet, hvor jeg trak på personlige erfaringer med tvivl i forhold til kærlighed, fortalte om mit forhold til det og fortalte om tidligere forhold jeg havde været i. Det nævnte Anders og at det havde imponeret folk. Det interessante her er imidlertid at jeg havde glemt alt om det. Jeg har ikke svært ved og føler ikke at jeg overskrider mine egne grænser ved at fortælle den slags ting. Jeg har gjort noget lignende, da jeg spillede Hjertebrand. Der var en del af opvarmningen (imens vi sad i skurvognen) at vi skulle fortælle om vores egne tanker om kærlighed. De andre sagde at de oplevede det som om at jeg “krængede mit hjerte ud”. Jeg synes egentlig bare (når jeg ser tilbage på det nu) at jeg udtrykte min bitterhed over at min sidste eks-kæreste ikke ville være kæreste med mig længere. Jeg brugte nogle tilfældige mennesker som en del af en slags terapi. Jeg følte mig sgu lidt som en luder (eller “lujar” som de siger nogen steder).

Det er et eksempel på “bleed”, hvor at man bliver bedt om at inddrage noget af sig selv eller fra ens eget liv. Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke er glad for det længere. For mig er det for biligt et trick, slet og ret. Det er muligvis fordi at jeg aldrig har haft svært ved at blive draget ind i en karakter, hvor at grænserne imellem vedkommende og mig selv og fordi at jeg ikke nærer den store blufærdighed overfor den slags ting. Det føles ikke grænseoverskridende for mig at fortælle om den slags til halvvejs fremmede mennesker. Jeg får højest et kick ud af at gøre det på grund af andres reaktioner. Det er sgu et billigt trick i min optik. Hvis man tager og siger “inddrag jer selv” kan man skyde genvej til følelsen af bleed. Det synes jeg sgu er lidt uinteressant, for det er slet og ret for nemt. Der er ikke nogen større udfordring i det for mig.

Jeg synes at bleed er meget mere interessant når det f.eks. sker spontant og på tværs af store forskelle imellem spiller og karakter. I en af mine tidligere store oplevelser (Jeg kan ikke høre hvad du hedder med alt den blæst i ørerne“) oplevede jeg en dyb følelse af sorg og savn, hvor at rammerne imellem min karakter og mig blev udvisket, på trods af at jeg aldrig havde prøvet at miste nogle så nære familiemedlemmer. Det synes jeg virkeligt er sejt, især fordi at det er der hvor at mener at rollespil kan gøre os til bedre mennesker. Rollespil kan nemlig (når vi virkelig kommer ind under huden på karakterer, som vi intet har til fælles med) fremme den vigtigste og mest positive menneskelige egenskab: Empati.

Rollespil kan hjælpe os til at forstå andre, at sætte os i deres sted og forstår hvorfor de handler som de gør (uden at vi nødvendigvis behøver at kunne lide dem).

Lad os bløde og være glade

En anden ting, som jeg gerne vil slå på tromme for er glad bleed. Jeg synes meget ofte at der er tale om negative følelser, når vi spiller scenarier med og snakker om bleed. Jeg spillede på et tidspunkt Teknisk Uheld på Fastaval, hvor at det virkeligt var ubehageligt (det har jeg beskrevet i en kommentar her). I bagklogskabens lys burde jeg have genlæst foromtalen, men jeg tænker stadigvæk lidt…kunne det ikke være mere interessant at lave scenarier med “feel good bleed”? Er det ikke en større udfordring?
Uanset hvad er det sværere og dermed mere interessant hvis vi forsøger at opnå bleed, hvor vi stort set intet har til fælles med karakteren.

Reklamer

6 meninger om “Billig Bleed

  1. troelsken

    Negativ bleed og overgrebshistorier er bare så nemt at få intenst spil ud af. ‘Billig bleed’ er et fint udtryk. Jeg vil overveje at låne det, når jeg laver propaganda-flyers for et kommende scenarie…

  2. Klaus Meier

    Der er lavet i hvert tilfælde et scenarie med positiv bleed, nemlig Tobias Wrigstads “Happy Ends”, hvor det specifikt er målet, at fortællingens feel good natur (og de famøse fløjter), skal føre til, at man bliver decideret glad af at spille scenariet.

    Ellers er jeg enig med dig i, at der er for meget fokus på, at få folk til at græde, skrige og simulere barndomstraumer og måske ikke nok på at få dem til at grine eller på at skabe en god historie, der rammer fordi den er godt skruet sammen og ikke fordi den handler om nyligt overståede kærestesorger eller barndomstraumer fra sjette klasse.

    Som dedikeret forfatter af komediescenarier er det klart min oplevelse, at det er sværere at bruge rollespil på en interessant måde og få folk til at grine samtidig, end det er at lave interessant rollespil om de mørke emner. Komedier ender desværre ofte med at være usjove eller med at blive toon-agtige “hvem kan finde på det skøreste halløj, der også lidt indeholder et Monty Python citat”. Jeg har desværre lavet begge dele og ingen af dele er specielt interessant. Den gode rollespilskomedie – der vitterligt er interaktiv og ikke bare råber jokes af spillerne – er noget af det sværeste at lave (og dermed, i mine øjne, også noget af det mest interessante).

    Der har været en tendens til, at de tunge scenarier bliver favoriseret i Otto-konkurrencen og i den generelle hype af scenarier på Fastaval. Måske fordi det er en bedre warstory at fortælle, at man så sine indre dæmoner i øjnene og græd ægte tårer, end at fortælle, at man grinede og det var herresjovt (genfortalt humor er vitterlig noget af det mest usjove i verden). Scenarier som “Reservoir Elves” (jo, det er en komedie) og “Femten mand” har dog brudt med denne tendens i og med, at de har været både sjove og fået meget omtale og tilmed vundet Ottoer.

  3. Jeg er faktisk frygtelig enig med dig Thais. Rollespil kan være intenst, grænseoverskridende og alt det der – også selvom man ikke spiller sig selv. Og jeg synes faktisk det er et godt begreb det med ‘billig bleed’ – især fordi jeg egentlig også synes det er ret uinteressant at ‘spille sig selv’, som det er blevet så moderne at gøre. Jeg synes faktisk at det er en smule pupertært bare at gå over stregen bare for at gøre det.

    Men jeg kan altså godt lide intents rollespil.

    Så godt råbt Thais.

    Mikkel

  4. Thais Munk

    Tusind tak for alle kommentarerne!

    Troels: Ja, problemet er for mig bare at det simpelthen er for nemt. Bleed handler om at grænserne imellem mig og karakteren bliver udvisket. Hvis min karakter bliver udsat for noget som jeg synes er ubehageligt, føler jeg jo nok ofte ubehag fordi at karakteren er mig. Intenst spil, ja, ofte. Jeg synes så bare ofte at det er at springe over hvor at gærderet er lavest.

    Klaus: Tak for Happy Ends! Jeg havde været i tvivl om hvad det var (jeg har snakket løst med Nathan Hook om det her) og jeg havde glemt det scenarie. Jeg er meget enig med dig i det, fordi komedie er netop enormt svært. Jeg spillede Ikea på Fastaval i år, hvor at jeg synes det fungerer godt, idet at det ikke råber jokes af spillerne, men overlader det til dem at interagere og kommenterer på hinandens spil (læs og spil Ikea folkens! Det er et godt scenarie!) Jeg har det nemlig præcis som dig: Det er voldsomt mere interessant end “billig bleed”, fordi at det er sværere.

    Mikkel: Dejligt at netop dig blander dig, for jeg tænkte netop på dine scenarier, fordi at flere af dine scenarier ligger op til det intense spil, men gør det på baggrund af nogle solide karakterer. Det er for mig væsentligt mere interessant end “spil dig selv” og det er væsentligt mere interessant at spille intenst rollespil med en karakter, som ikke er en selv.

  5. Pingback: Happy now? – Om positive historier generelt « Simons scenarie sludder

  6. Pingback: [6 dec] Fuck “Playing close to home” « Frygt og lede i Odense

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s