[8. dec] Mit “Alle Kroppe er Grå”-hack

Jeg er voldsomt julet imens at jeg skriver dette indlæg (sidder bl.a. i en sweater) og bl.a. spist en stor mængde pebernødder i aften i godt selskab, imens vi lavede julepynt. I dag vil jeg skrive om ”Alle kroppe er Grå” , som jeg kørte på Vintersol 2011. Jeg har tidligere rantet om ”Jagten på Middelmådighed”, hvilket er relateret til netop det. Jeg tror ikke at jeg er for grov overfor Per von Fischer, når jeg skriver at det er et scenarie med en vis alder bag sig og det ikke er alt ved scenariet har tiden har været lige flinkt ved.

Bl.a. Via Prudensiae-systemet, hvor at der kun er karakterark for 4 ud af de 6 (!) karakterer og derudover er plottet om, noget så lineært som man kan tænke sig. Karakterene har ikke lige meget at byde ind med og de har ikke nogen relationer til hinanden, vel at mærke i et intrige-scenarie. Når det er sagt er der mange fine ideer i det, som stadigvæk holder (bl.a. beskrivelserne af Paris cyberpunk-style og karakterene kun er på ½ side), men overall er det et gammel action-scenarie med en investigation-del, som jeg synes var lidt for tung ift resten af scenariet (især hvis der også skulle være tid til intrige-delen). Pointen er at jeg får noget som jeg vil vove at betegne som middelmådigt idag.
Jeg får altså et 7 år gammelt scenarie tilsendt og er lidt i vildrede om hvordan det bedst skal gøres. Jeg ankommer sent på connen og får at vide at min mad er i spillokalet. Da vi så endelig skal til at gå i gang, har jeg dog nået at få gjort mig nogle tanker om scenariet og hvordan det skal køres. Vi kommer en anelse ujævnt i gang, bl.a. ved at jeg fik spillerne til at definere
relationer og betegnede intrige-delen som et spørgsmål om hvem der taber mest. Efter cirka 1 timers hvor vi skaffede spillere+ briefing+ relationer, spillede vi scenariet igennem på 2 timer. Det var voldsomt sjovt.

 

Pointen ved dette er slet og ret den simple at middelmådighed i min optik er et valg. Selv et så gammel scenarie som ”Alle Kroppe er Grå” (karakterarkene er for øvrigt håndskrevne) kan være voldsomt god underholding, hvis der er samlet en gruppe mennesker som alle sammen vil have det sjovt.

Jeg lavede flere hacks, men det største hack jeg lavede var sådan set at ændrede måden det ville være blevet kørt på og tilføjede nogle relationer. Vi kørte med systemet meget let, men jeg sørgede for at vi fik rullet det i kampsituationen, så der var noget sjov i gaden med det. Jeg var ret imponeret over at køre scenariet, for folk var glade og hyggede sig voldsomt, faktisk langt mere end jeg havde forventet. Det overraskede mig virkelig, for det eneste jeg kunne se som virkelighed havde gjort effekt var den fælles kemi og at der var total enighed om hvad vi lavede (som nok bedst kan betegnes som ”action-med-taberagtige-spilkarakterer-hvor-vi-konkurrerer-om-at-tabe-mindst). Jeg synes det et eksempel på noget fantastisk i rollespil, nemlig hvor stor en forskel det kan gøre med en gruppe som er tændt på at give den gas og lave noget fedt sammen.

Advertisements

4 meninger om “[8. dec] Mit “Alle Kroppe er Grå”-hack

  1. Kristoffer Apollo

    Hvordan kørte du investigation-delen? Som jeg husker det, er én af scenariets store styrker netop Soylent Green-twistet, der gerne skulle komme som en overraskelse – lykkedes det?

    1. Thais Munk

      Jeg kørte investigation-delen som den stod skrevet. Jeg skar ikke nogen ting ud, men som jeg husker det gik den del meget let, måske fordi at jeg ikke var nærrig med at give spillerne information.

      Mht hele Soylent Green-twistet, så havde flere af mine spillere set filmen og det har jeg ikke 🙂 Så det kom da som en overraskelse for de fleste, men nogen af dem havde luret hvad der foregik i virkeligheden.

  2. Hæ. Syv år gammelt? Hvis min gamle hjerne ellers husker ret så er scenariet fra 1994, så nærmere 17 år 🙂

    Jeg tænker mig at den version der findes i dag er ufuldstændig – jeg er ret sikker på at spilpersonerene ikke var håndskrevne (jeg KAN tage fejl) og at de var der alle sammen. Jeg har muligvis en original i hardcopy et sted, men det er alt.

    Scenariet er skidt og tage-ved-næsen-stil med spillerne som statister, men jeg vidste ikke bedre dengang 😉

    1. Thais Munk

      Ja, jeg regnede nogenlunde med at det var dine tanker om scenariet. Det var pissesjovt i hvert fald! 🙂

      Jeg kom nogenlunde uden om det med at spilpersonerne var statister ved at gøre npc’erne mindre seje, plus at gøre det klart at i denne historie var hovedpersonerne tabere (meget ala Snatch, som jeg mener at jeg brugte som eksempel). Det var ikke så vild en fortolkning igen at smide sporene direkte til spillerne og så lade dem køre intrige, sådan husker jeg i hvert fald min opfattelse af scenariet. Derudover var det en fordel at spilpersonerne var korte, for så kunne vi bare køre cyberpunk-action med speederen i bund.

      Scenariet fortjener om noget den store ros at du i 1994 forstod at “less is more” ift spilpersoner og deres længde. Det eneste de manglede var nogle relationer, men ellers var det fedt med “plug and play”-spilpersoner.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s