[13 dec] I Kejserens Tjeneste- en WFRP kampagne

Puha. Det blev næsten for abstrakt med mine sidste indlæg, så nu har jeg valgt at kaste mig over noget konkret.

“I Kejserens Tjeneste” var en Warhammer Fantasy Roleplaying-kampagne, som jeg kørte fra cirka maj 2008 til begyndelsen af januar 2009. Jeg betragter den som mit svendestykke indenfor bordrollespil, da det var den første kampagne som jeg kørte der havde en begyndelse og en slutning. “I Kejserens Tjeneste” lagde ud med at spilpersonerne blev smidt ind i samme fængselscelle i Altdorfs fængsel, hvor at en herre ved navn “Maximillian” dukkede op og tilbød spilpersonerne deres frihed og penge imod at de arbejdede for ham. Han viste sig at være kaptajn i Rieksgarden (som i min version ikke kun er en ridderorden, men også en spiontjeneste for Kejseren og som kun svarede til ham).

Derefter var der mere eller mindre to dele af kampagnen. Den ene foregik i Altdorf og fokuserede på undersøgelse, stemning, action og intrige. Den anden del af kampagnen foregik i den sydøstlige del af Imperiet, Bjergene ved Verden Ende og den nordøstlige del af Brettonia og fokuserede på action, drama og stemning inden kampagnen igen vendte tilbage til Altdorf, hvor at den sluttede.

I Altdorf-delen fulgte vi spilpersonerne imens at de lavede spionage-arbejde for Maximillian, hvor at de blev rodet mere og mere ind i politiske og kriminelle intriger. Til sidst besluttede de sig for at forlade Altdorf, fordi at det slet og ret var for farligt for. Vi brugte cirka 4 sessions på at få afsluttet plots imens at de hele tiden sagde “Vi skal også snart ud af Altdorf” (stemningen af flugt faldt lidt til jorden efter at det var blevt sagt i fire sessions).

Derefter kom den anden del, hvor at de drog østpå for at besøge Karak Zarn, Snorri Grimsons hjem og familie (dværg, en af spilpersonerne. Der var tale om en dværgefæstning). På vejen dertil stødte de ind i Skurken i det østlige Averland. Graliz’taram var en gal bæstmand shaman, oprindeligt menneske og tilbeder af Kaos-guderne, som var blevet velsignet og udvalgt af alle fire Kaos-guder. Spilpersonerne krydsede klinger med ham gange, imens og efter at de overvintrede i Karak Zarn. Imens havde de fundet ud af at han var i gang med at samle en stor hær af bæstmænd under sig. Sammen med de kaos-kulter, som der var skjult i Imperiet ville han indtage Imperiet.

Derefter fulgte spilpersonerne hans spor for at finde hans svagheder. I den forbindelse rejste de til Brettonia og vendte tilbage til Altdorf vestfra, hvor at de fandt sporene og nåede tilbage til Altdorf. Derefter afsluttede vi kampagnen med “slaget om Altdorf”, hvor at Graliz’tarams hær blev besejret ved og i Altdorf. Det var fedt, episk og spilpersonerne sluttede i bedste Warhammer stil med at have vundet og med en voldsom dårlig smag i munden.

Noget af det som virkelig fungerede ved kampagnen var de praktiske rammer. Vi spillede i Rollespilsforeningen Rottehullet hver tirsdag aften (hvor jeg og Anders, de to oprindelige medlemmer af gruppen stadigvæk spiller hver tirsdag aften). Opslaget kan stadigvæk ses på Rottehullets forum. Det blev fast at vi dukkede op klokken cirka 17, spiste i Ungdomshusets cafe (Rottehullet ligger i Ungdomshuset Odense) og derefter spillede vi til klokken 23, nogle gange senere.

Meget af kampagnen (læs: 75-85%) var improviseret på stedet, hvor at jeg blot skrev dagens plots op på en seddel sammen med spillerne. Så tænkte jeg over dem i ugens løb og tog det videre derfra. Jeg forsøgte at give spillerne ret vide rammer ift hvad de kunne finde på af ting og så ellers improvisere en større sammenhæng ud derfra. Kampagnen havde som sagt to dele, hvilket jeg også synes var kampagnens problem. Kompleksiteten i plottene i den første del blev ikke afsluttet ordenligt og faldt lidt ved siden af, da vi gik over i den anden del, hvor at der var dømt kapløb mod tiden, imens at heltene samlede spor.

Kampagnen blev også en anelse for lang nogle steder og vi kæmpede en del med pacing fra tid til anden, men alt i alt er jeg voldsom glad for produktet, især fordi at jeg valgte at afslutte den. Jeg havde ikke spillet kampagnerollespil i voldsomt langt tid da jeg begyndte kampagnen, men det lykkedes for os at få noget rigtig godt ud af det. Især den sidste spilgang med belejringen af og slaget ved Altdorf, hvor at spilpersonerne rendte rundt som commando soldater og ryddede Graliz’tarams løjtnanter af vejen, en efter en, fungerede voldsomt godt. Dels fordi at der var sparet meget krudt op til netop den spilgang, men også fordi at strukturen fungerede. Spilpersonerne havde tre dage til at forberede sig. Derefter stødte hærene sammen, hvor at spilpersonerne agerede commando soldater, imens at mængden af sårede på Altdorfs torv voksede og voksede. Det var stort og episk efter WFRP-standart.

Summa summarum: Kampagnen havde godt af:

  1. Faste rammer (bl.a. var der en vis udskiftning af spillere)
  2. Spillere der fik en masse frihed og tog noget ansvar
  3. Hyggelige sociale rammer (middag og bl.a. en øl eller to) før og efter spillet
  4. Folk, der allesammen ville det samme (vi var bl.a. alle sammen store WFRP-fans da kampagnen sluttede)
  5. Figurer! Det var i “I Kejserens Tjeneste” at jeg begyndte på at bruge figurer til kampsituationen og det har jeg sidenhen været voldsomt glad for. Det gør alting meget mere overskueligt i en kampsituation og dermed går det hurtigere.
Reklamer

En mening om “[13 dec] I Kejserens Tjeneste- en WFRP kampagne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s