[20. dec] 1001 nats rollespil

I dag skal det handler om arabisk inspireret rollespil (som Johs også har skrevet lidt om her, hvor at der bl.a. snakkes om “Al-Qadim“. Johannes og jeg var også begge to med i et kuldsejlet projekt “Leksion“, hvor at vi lavede et leksikon sammen i en nærorientalsk verden, kraftigt inspireret af det Arabiske Rige på dets højdepunkt. Et indie-eksempel kunne være “Thou art but a warrior”, som foregår da det muslimske Spanien er i gang med at kollapse, hvor at man spiller islamiske riddere.

Af alle de ting som jeg har læst er noget af det som imponerer mig mest de muslimske erobringer fra 622, hvor at Islam opstår da profeten Muhammad og hans tilbedere bliver fordrevet fra Mekka). Han har formået at inspirere folk. Han begynder at sprede sit budskab til en gruppe nomader på den arabiske halvø og cirka 150 år senere er deres rige på cirka 13 milioner km². Det er større end Canada. De formåede at lære noget imens også. De lærte lægekunst, arkitektur, kemi, filosofi og matematik af de folk som stødte på og besejrede (det var hinduisters tal oprindeligt. I dag siger vi arabertal). Der skete ting. Der er massere af arabisk fortællinger, digte og kunst som er kendt for omverdenen og eftertiden af den grund. Det meste oplagte eksempel er 1001 nats eventyr, som jeg egentlig ikke synes er de bedste eventyr jeg nogensinde har læst, men som altid fanger mig pga af deres stemning og deres syn på forskellige folkeslag.

Det er i sagens natur altid mest interessant at spille rollespil, som foregår i nye stormagter, men jeg synes at der er noget spændende og brugbart over lige præcist Arabien i den periode . Jeg er generelt meget glad for at spille rollespil som foregår i nyfødte stormagter, for de har en fantastisk selvforståelse, hvor at man mener at alting er muligt og hvor at der er ambition uden at man nødvendigvis helt og aldeles har skilt sig af med enhver form for idealisme (det er en af grundene til at jeg valgte Preussen som min setting i mit Sort/Hvid remake).

Arabien er dog specielt interessant, dels fordi at de har sejt tøj, seje våben og rider på kameler, men også fordi at omgivelserne er fantastisk smukke og voldsomt nådesløse og af nogle lidt mere sobre grunde som ikke bare handler om min smag indenfor æstetik.

Dels er det et spørgsmål om stemning (jeg kan allerede nu afsløre at jeg ikke mener at det er spørgsmål om nutidige politik). De arabiske bazarer, hvor at folk købslår, hvor alskens ting fra alle verdenshjørner udbydes og hvor en myriade af sprog tales imens at folk handler, sladrer, flirter og skændes er for mig en fantastisk i dets stemning, lydene, lugtene og oplevelserne. Kontrasten imellem de store byer og dem som bor udenfor dem (røvere, karavaner, hellige eneboere og nomader) er interessant og spilskabende. Derudover er det et spørgsmål om historie, for der er noget vildt, som næsten ikke er blevet overgået i historien at et folk har kunne blive så rige, så mægtige og lære så meget på så kort tid (såvidt jeg ved). Derudover havde de seje skibe.

Så er der derudover den overnaturlige del af hele settingen. Det kommer naturligvis an på settingen og hvilken type spil man går efter, men der er en grund til at så mange af de væserer som hovedpersonerne i 1001 Nats eventyr støder ind i er havnet i Monster Manual. De er vilde, forunderlige og skræmmende. Gotta love it. Til sidst en lille julegave (for de af mine læsere som er til heavy metal). Jeg var i slutningen af november til koncert i Pumpehuset i København med forskellige mellemøstligt inspirerede heavy metal-bands, bl.a. Myrath fra Tunesien. Kære læsere, hvis det lyder interessant, så giv Merciless Times her et lyt.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s