Revels and Revolutions (lektioner fra engelsk live)

Jeg var for et godt stykke tid siden i det sydlige England (nærmere betegnet den sidste weekend i marts) og spillet live. Det var fantastisk, men det var også interessant og lærerigt. Jeg har kun været til 2 engelske livescenarie, så jeg kan ikke udtale mig om hele miljøet, men det var sjovt at forsøge at forstå livere fra et andet land, for meget er sandelig på samme måde, men samtidig snakker folk  om f.eks. “linear” uden at jeg anede hvad de snakkede om. Det var sjovt at opleve hvor indforstået livere egentlig er, men alt i alt var mange ting på samme måde. Mit indtryk er at britisk live benytter sig af en del flere regler end dansk live gør (hvis man da kan tale om dansk live på den måde. Flere livekampagner benytter sig jo f.eks. af en del regler). Til de to scenarier som jeg har været med til har der været mindre kulisse end jeg har været vant til. Vi spillede på et spejdercenter og basalt set var der et festlokale, et baglokale til festlokalet, et køkken i en anden bygning. Resten var udendørs, men når man har britisk natur at se på…så skal jeg ikke brokke mig.

Masquerades and Massacres

Masquerades and Massacres (herefter M&M) er en serie af livescenarier, der foregår i Regency-perioden, et stykke tid efter Napoleons-krigene (helt præcist foregik det første scenarie i 1821 og det seneste foregik i 1827). Udgangspunket er den engelske overklasse på dette tidspunkt og hvad de går og foretager sig.

Udgangspunktet er med andre ord i høj grad Jane Austen, men derudover der også involveret en del politik og en del overnaturlige hændelser. To af de store inspirationskilden er romanen “Mr Norrell and Jonathan Strange” (som jeg kan anbefale) og Temeraire (som jeg ikke har læst), som begge to er brugt som baggrundsmateriale for spillet. Der er med andre ord en blanding af alle mulige ting, men det sjove var for mig at høflighed og maner oftest var det vigtigste. Folk talte langt mere om romance og hvem der skulle giftes frem for hvad der foregik af krig i Polen (i hvert fald når de talte sammen offentligt).

En vældig smart ting var det såkaldte “dance card” (kan ses her), som var en oversigt over hvem der var med. Det var en fantastisk smart måde at holde styr på hvem der var hvem, så man om ikke andet havde en basisviden om folk. Vi var (såvidt jeg husker) cirka 50 mennesker. Det havde også været voldsomt svært med flere mennesker.

“A linear in Poland”

Jeg var en kende forvirret over udtrykket “linear” som åbenbart skulle foregår om søndagen. Det betyder grundlæggende set at man tager en gruppe mennesker, som løber rundt i en skov og som har encounters (oftest af typen som skal slås på). Jeg synes at det var spændende og sejt, set fra sidelinjen som NPC. Formålet var basalt set at spillerne skulle have  fat i en vigtig plot genstand (en bog vistnok) i Polen. Her er et billede. Hvis i har tålmodighed til at finde netop det billede i fotogalleriet (kan findes her) er resten af billederne også fra “the linear”.

Det interessante var at imens at folk løb rundt i skoven og tævede på NPC’erne var der:

1) Spring i tid og sted. Der var en spilleder til stede som f.eks. efter at de havde tævet varulvene sagde “Alright, after defeating the werewolves, you follow the path towards the ruins of the castle for another two weeks”. Det betyder at man var til stede imens at de seje ting foregik og at det gav tonsvis af muligheder for karakterudvikling i forhold til at det er en række af scenarier og ikke en kampagne som sådan. Der var en vigtig plotgenstand i den anden ende af Europa, jamen så henter vi den naturligvis. Det havde klare elementer af bordrollespil og det synes jeg var klædeligt. Det gav noget spil at der var unge Frøkner, som havde rendt rundt i Polen og var kommet hjem dækket i blod og mudder efter at have jagtet monstre i 2 måneder.

2) Konsekvens. Holy fuck. Det var sejt. Det blev understreget at det var farlig at rende rundt i Polen og jagte vampyrer og varulve i 1827 og det var farligt. Der var rent faktisk folk som døde, 1/5 af dem blev varulve og langt de fleste kom tilbage med en god del ar efter at have fået sultan smadder. Awesome.

There are rules!

Regelerne for M&M var for mig interessante, fordi at de fungerede (selvom de muligvis kunne have været formidlet bedre). Man har 3 hitpoints og giver en i skade når man rammer. Ikke noget nyt der. Hver karakter tog derefter 3 Merits (som både er fordele, men også evner/viden). Hvis man havde brug for flere Merits, kunne man tage Flaws. For hvert Flaw man tog fik man derefter et ekstra Merit. Kamp fungerede derfor sådan at man kunne lave “calls” som indikerede hvor meget man gav i skade. Det var enten “Ha!” eller “Take that!”, som gav henholdsvis 1 eller 3 i skade. Det fede ved det var at det havde en følelse af at være ingame, samtidig med at man vidste hvad der foregik.

Det som jeg synes er vildt smart ved det er (udover at det er dejlig simpelt) var at det gav muligheder for at interagere med fiktionen, med de andre spillere på forskellige måder. Ved f.eks. at vælge “Education 1: Gossip” fik man mere viden om de andre spillere (med andre ord: sladder). Hvis man havde mere i Fortune var man rigere og blev taget mere alvorligt. Ved “Landed Family” var man adelig og havde politisk indflydelse igennem House of Lords (hvilket skete udenfor spiltiden). Det gav en indikation af hvilket spil man ønskede. Flaws er som nævnt ulemper, som man kan købe flere Merits for. Min karakter er udlænding (idet han er preusser), hvilket gør at folk udelukker ham, taler ned til ham, etc fordi at han netop ikke er englænder. Det fungerer naturligvis sådan at prisen for et Flaw er mere værd end fordelen ved et Merit. Du taber altid mere end du vinder, hvilket giver en masse fedt spil.

En anden vigtig ting at nævne i denne sammenhæng er magi. Jeg synes at magi-systemet var sejt. Det har fandeme krævet meget arbejde, men det var sejt. Man havde formularer, f.eks. “Healing”, som man havde lagt “Picks” i (12 for en ny karakter). Det kostede i alt 3 Merits at blive så god (Education: Magical Theory 2 og Unnatural 1: Magician). Der var to typer magi “ref-based” og “envelope-based”. “Ref-based” betød slet og ret at man kun kunne kaste dem efter at have konsulteret en spilleder. F.eks. “Exorcism” eller “Summoning”, hvor at man kunne sende dæmoner og lignende tilbage hvor de kom fra eller hive dem ind i vores virkelighed.

“Envelope-based” betød som navnet antyder at systemet kørte på konvoluter. Hvis man så lagde 3 i “Healing” fik man udleveret 3 lukkede konvolutter ved checkin. Man kunne altså kaste formularer 3 gange i løbet af scenariet. Så åbnede man konvolutten når man kastede magien var der 3 forskellige resultater alt efter hvor godt det gik. Det har været tåbeligt meget arbejde ift. hvor mange magikere der var med, men det var for mig en pissesmart måde at lave et tilfældig element til live, hvor at man som troldmand ikke kunne stole helt og aldeles på ens magi. Det kan i sagens natur kun fungerer ordenligt når der ikke er flere end 50 mennesker (med NPC-team), men jeg er ret vild med ideen.

 

Så mange var ordrene, jeg håber at det har været tiden værd at læse om mig, der tager til et andet land for at spille liverollespil.

Reklamer

3 meninger om “Revels and Revolutions (lektioner fra engelsk live)

    1. Thais Munk

      Spillestilen…godt spørgsmål. Jeg vil sige det sådan at folk spiller drama/intrige, men det interessante er i hvor høj grad der handles på detaljer og “fluff”. Folk reagerer på etikette (f.eks. måden man siger ting på) end hvad der bliver sagt. Folks karaktertræk er vigtige. Spillere laver bevidst karakterer som får svært ved at opnå deres mål (eller gør ting som gør det svært, især ift romantik og ægteskab). Folk går efter at skabe fedt karakterspil først og opnåelse af karakterens mål bagefter (vildt labert).

      Det er forholdsvis klassisk liverollespil i form af at der er et “verden går måske under”-plot , som jeg har valgt at ignorere ret kraftigt. Det skal dog fremhæves at det er tydeligt fra begyndelsen at det er der. Det bliver ikke trukket ned over hovedet på folk. Hvad der er på højkant i spillet er primært politik (vi er et stykke tid inden det Britiske Imperiums storhedstid) og hvad der skal ske med Storbritannien som samfund og land. Det er inden 1848-revolutionerne og det præger meget hele opfattelsen af politik.

      Der er med andre ord tre ting på spil: Overlevelse (verden går måske under), politik (hvordan skal Storbritannien og verden se ud fremover?) og ikke mindst drama (Kærlighed! Hvem bliver gift med hvem? Hvem bliver afvist?). De tre elementer tager nogenlunde lige meget tid, samtidig med at alt er pakket ind i spørgsmålet om høflighed og hvad der er passende/upassende.

  1. Pingback: Træt af tradionelle kønsroller « Frygt og lede i Odense

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s