[Basic Roleplaying]: Anmeldelse


Først en tak til Thomas, som skrev dette indlæg for et stykke tid siden, for det gjorde at jeg kom i tanke om at jeg var i gang med en anmeldelse af netop Basic Roleplaying-bogen. Så kunne jeg jo komme i gang med at blogge igen.

Først lidt baggrunds historie: Basic Roleplaying kommer oprindeligt fra RuneQuest-rollespillet, er oprindelig skrevet af  Steve Perrin og senere simplificeret af Greg Stafford. Det er især kendt fra Call of Cthulhu (mere om Sanity-systemet senere) og i en dansk/skandinavisk kontekst Drager og Dæmoner, men er blevet brugt til en længere række rollespil. Bla, bla, bla. Det ved I godt og hvis I ved det…så Google det, hvis det er vigtigt for jer at vide. Jeg kan afsløre at det er det ikke er vigtigt for jer at vide (i hvert fald ikke for at kunne forstå anmeldelsen og nok slet ikke for jeres liv i det hele taget).

Basic Roleplaying er altså et såkaldt generisk rollespilssystem, som i teorien (ligesom GURPS) skulle kunne bruges til alt. Jeg købte bogen for at have et system at bruge, da jeg havde meldt mig som GM i en nu hedengangen rollespilsgruppe, da nogen havde spillet Call tidligere og syntes at det var bedre end D20.

Jeg var en kende kritisk overfor tanken om et generisk system i begyndelsen, fordi at jeg ikke troede på ideen om generiske rollespilssystemer. Hvis de er lige gode til alt, er de næppe særlig gode til noget som helst (ja, lige som WoD, igen-igen), men Basic Roleplaying viste sig at have både klare fordele og nogle lidt kedelige fejl. Det har så til gengæld også nogle elementer, som jeg har det meget blandet med.

Hvad får vi så for pengene?

Basic Roleplaying er en bog på næsten 400 sider og umiddelbart var den forholdsvis nem at få et overblik over. Bogen er nogenlunde velskrevet. Der er meget få steder, hvor at jeg er i tvivl om hvordan reglerne er skruet sammen og der er ikke nogle irriterende slag- eller stavefejl, etc. Den er i sort/hvid, men stemningsfyldt illustreret og godt redigeret. Layoutet er overskueligt og man danner sig nemt et overblik uden at skulle læse hvert eneste ord i bogen.

De første seks kapitler (karakterskabbelse, skills og Powers (psychic, magic, sorcery, mutations og superpowers) og systemet som sådan) er neme at overskue og sat op på en måde, så man ikke er i tvivl om hvad der er tænkt som valgfrie regler og hvad der er grundtankerne i systemet. En ting som BRP er god til at have en klar oversigt over de “valgfri regler”, hvem af dem som passer sammen og hvornår det ville give mening at bruge forskellige regler. Det er smart og gør systemet dejligt fleksibelt. Kapitel 7 er kampsystemet og det eneste kapitel som irriterer mig en smule, da dets redigering desværre ikke er helt lige så godt som resten af bogen. Det er et kraftigt minus ved bogen, for man skal dælme holde tungen lige i munden. For noget, som ofte fylder så meget i rollespil som kamp gør….det er skidt. Kapitel 8 er kapitler om forskellige andre situationer, som systemet som sådan ikke dækker (f.eks. at falde og drukne). De sidste kapitler handle om udstyr, at være spilleder, settings, en bestiary og et kort appendiks med nyttige ting som f.eks. en guide til at konverterer karakterer fra tidligere systemer.

Men er det så godt?

Det er jo så det relevante spørgsmål. Bogen er godt sat op, godt skrevet og pissegodt formidlet. Den forfører mig ikke som sådan, men den er voldsomt praktisk at slå op i undervej i spillet. Basic Roleplaying har imidlertid nogle ting, som jeg ikke synes fungerer og nogle som jeg lige vil give et ekstra ord med på vejen.

  • Der er for meget randomness til tider, især under skabelsen af karakteren. Systemet giver heldigvis mulighed for at man kan ændre det, men der er om noget mulighed for at folk sidder med karakterer, der intet kan overhovedet, i samme gruppe som dem med karakterer, der kan stort set alt. Det synes jeg er mindre funktionelt.
  • Jeg har hørt meget dårligt om Sanity-mekanikken fra forskellige folk, der har spillet Call of Cthulhu. Jeg var faktisk nogenlunde positivt overrasket over den. Der er muligheder for at man ikke bliver drevet til vanvid af at se det samme monstre igen og igen, men at man stadigvæk bliver sindssyg af at se nye monstre. Jeg  tænker at Sanity-delen er lige tilpas hård og Dark Heresy mekanik er bedre til den slags, men jeg synes egentlig at Sanity reglerne er okay. Jeg har dog ikke prøvet dem i praksis, så hvis nogen har andre erfaringer, så sig endelig til.
  • XP-delen stinker! Jeg forstår godt at det giver mening at man stiger i de evner, som man bruger meget og igennem at hyre en lærer, men det fungerer ikke spilmekanisk. At hænge det op på tilfældighed om man stiger eller ej….det er jeg om noget ikke fan af. Giv dog folk faste niveauer af XP, så der ikke opstår så stor en forskel i hvor meget de kan.
  • Kampsystemet er lige tilpas dødeligt. Det kunne godt være en smule mindre voldsomt, men til gengæld er der mulighed for at redigere det alt efter hvilken type kampagne man spiller i.
  • Afsnittet om forskellige settings er specielt godt. Der gives et eksempel på en given setting, hvilke valgfrie regler der anbefales, kendte eksempler på settingen som kan bruges til inspiration, etc. Der måtte dog gerne have været flere ikke-historiske settings (steam-punk, forskellige former for fantasy), men processen bag en god setting er tydelig.

Konklusion?

Basic Roleplaying er gaaameeellt, men fungerer. Jeg synes at der er enkelte gamle tanker, som virker sære, men overall er systemet godt og bogen fungerer. Jeg synes bedre om systemet til one-shots for character improvement er ikke gennemtænkt og svært at få til at fungerer. Jeg har brygt det før og planlægget at at bruge til det kommende scenarier. At den del ikke fungerer er et kraftigt minus i et system, som jeg ellers synes er nemt og overskueligt. Basic Roleplayings store fordel er for mig at det med dets varierende specialregler er nemt at tweake til forskellige settings og spillerstile.  Så jeg er sådan set overbevidst om muligheden om et generisk system, men jeg har svært ved at finde en løsning på de problemer, som jeg synes at der er i Basic Roleplaying.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s