Krigsførsel i fantasy-settings

I forbindelse med forskellige projekter er jeg blevet facineret af krig i fantasy settings. Jeg har en følelse af at der ligger en spændende kampagne og venter der eller i hvert fald nogle pokkers gode sessions.

Sådan lige umiddelbart kan jeg komme på to spil, som har gjort noget ud af krigsførsel og fantasy-genrens påvirkning af krigsførslen: Dungeons and Dragons (jeg tager udgangspunkt i 3.5) og Legends of the 5 Rings (herefter D&D og L5R). L5R er sejt, fordi at det har et mini-spil inden i spillet (og jeg er en sucker for den slags når det bliver gjort godt, hvor at der er forskellige events som kan ske under et slag. F.eks. kan man pludseligt komme til at angribe shugenja-gruppen af fjendens hær (settingens troldmænd/voldsomt magiske præster) og dermed fjerne meget af fjendens artilleri -støtte (og hvad de nu ellers kan). Man kan pludseligt stå over for den anden sides general og lignende. D&D har lignende spændende ting, hvor at de beskriver hvor stor en forskel magi kan gøre, men jeg synes ikke at der blev gået nok i dybten med det ift hvor stor en forskel jeg ville antage at det gjorde. Hos f.eks. Tolkien tror jeg på det, for selvom f.eks. Gandalf (ja, Thais har ikke gidet læse specielt meget Tolkien) er en mægtig magiker er der begrænsninger for hvad han er i stand til. Derfor påvirker det det ikke lige så meget som jeg ikke kan lade være med at tænke at magi ville i fantasy-settings.En magiker behøver ikke at gå op til mere end level 2-3 stykker, før at vedkommende gør en interessant forskel (igen D&D 3.5). Derudover er der en af de sejere Sværd og Trolddom-bøger, Heltenes Slagmark, som udover at være besværlig at gennemføre (hvilket faktisk er sådan jeg husker mange fra den serie) havde et fedt system for større slag.

 

Hvad er så mine tanker om hvad der skal til for at køre en interessant kampagne om krig i fantasy-settings?

1) Mindre glorificering af krig. Krig kan være en træls nødvendighed, men det er stadigvæk ubehageligt. Især for civilbefolkningen (omendt det i fantasy ofte er en konsekvens at folk holder med at være civilister og går ind i en milits).

2) Krig er ikke overskueligt når man srtår ved fronten. Preussen vinder den østrigsk-preussiske krig især pga af slaget ved Königgrätz hvor at de vinder fordi at den ene preussiske hær kommer for sent og to af de østrigske næstkommanderende, der ikke ville følge ordre fra deres ungarske overordnede. Så står man lige pludseligt med over 31000 døde mens den anden side mistede 9000 (og det Nordtyske Forbund opstod). Udover at det smukke (og dybt perverse) i at reducere tab af menneskeliv til tal er det interessante kombinationen af kaos og tilfældighed.

3) For at gøre krig mere interessant hælder jeg klart til at man skildre både hvor slemt det er, men også hvorfor at krige opstår og hvorfor at de (i hvert fald i min optik) ikke kun er forfærdelige slemme ting, men at der også kan være nødvendigheder bag dem. Med andre ord er realisme interessant og ukritisk “war because of alignments” er sjældent spændende.

 

Derudover er krige spændende, fordi at der er mulighed for store mængder af visuelt fede setups og fordi at krig opfordrer til dramatiske situationer. Så jeg ved ikke hvornår at jeg får mulighed for at køre eller spiller i sådan en kampagne, men jeg synes at tanken er spændende. More to come….

Advertisements

10 meninger om “Krigsførsel i fantasy-settings

  1. I min kampagne er der en krig under vejs og jeg har ingen ide om hvordan jeg kan køre den.

    Udover jeg har lavet en stat der hedder “Warfare” og synes der skal være virkelig fokus på det ikke overskueligt. Mine spilpersoner er forresten dem der betemmer over hæren.

    Gode forslag er velkommen.

  2. Pingback: [M&R] Hvordan spiller man en krig? < Sort Forsyning

  3. Kristoffer Rudkjær

    I bør tjekke Birthright ud Thais og Johd – det er gode gamle TSRs bud på et fantasy krig komplet med særregler og en ret fin setting

  4. Pingback: Krig i rollespil | Stemmen fra ådalen

  5. Kristian

    What Kristoffer said, Birthright all the way. Masser af regler og ikke mindst fine kort med tropper.

    Jeg har, desværre, ikke selve Birthright settinget, men til gengæld en masse kasser med lande, styrker og regler for søslag! De er billigt til salg, skulle det være

    Og c’mon, Thais. Så svær var Heltenes Slagmark altså ikke 🙂

  6. Pingback: Middelalderkrig i rollespil – Sakserkrøniken | Stemmen fra ådalen

  7. Jeg spillede engang Prendragon, og de har et særskilt regelsystem i det overordnede regelsystem i grundbogen. Jeg mindes det værende ret fedt og overskueligt, og havde nogle virkelig fede og velovervejet sekvenser man skulle igennem for at nå til et egentligt udfald.

    Som tillæg til systemet, så er det ret mange gode tanker i dette blogindlæg, om hvordan det måske kan gøres en smule mere glidningsfrit og autentisk: http://shirosrpg.blogspot.dk/2010/08/thoughts-on-pendragons-battle-system.html

    …Og fedt du er begyndt at spille D&D 🙂

    1. Thais Munk

      Pendragon står også i Rottehullets skab, så det skal jeg da også have kigget på. Tak for tippet 🙂

      Jeg skal gerne indrømme at jeg er lettere allergisk overfor ordet “autentisk” (det er ikke tilfældigt at det ord minder om autisme ;-)), men realisme kan naturligvis også være et fint virkemiddel. Jeg orker bare ikke “Jamen, i virkeligheden var det jo slet ikke sådan…”-argumentet.

      Mht D&D….tjoh. Jeg er til stadighed overrasket over at jeg morer mig så godt, men gruppen har om noget også noget at gøre med det. Men ja…jeg går til stadighed og brygger på en D&D kampagne. Jeg tror ikke at det handler om systemet som sådan. Det fungerer godt til nogle ting, men sandelig ikke til alt. Jeg tror primært det handler om at jeg synes at Forgotten Realms er ret kedelig som verden og at Greyhawk heller ikke virker så spændende igen. Dragonlance har for mig et par fordele i form af at den bryder et par af fantasy-verdenens klichers (f.eks. er kvinderne sejere, der er ingen orker, stort set alle troldmænd er i en eller anden grad religiøse, etc). Det handler meget om settingen tror jeg. F.eks. virker Planescape og Darksun spændende, fordi at de er gået meget kraftigt i en bestemt retning i modsætning til mange andre fantasy-settings.

  8. Pingback: Krig i flere dimensioner | Frygt og lede i Odense

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s