Om at lege med dukker, dukkehuse og dukkemøbler: Figurer til rollespil, første del

Jeg har valgt at dele dette indlæg op i to dele: En med konkret forløb og mine egne erfaringer med at spille med figurer, en anden med de potentielle muligheder (bl.a. flere dimensioner). Dvs at den første (som du er i gang med at  læse nu) indeholder de relevante pointer. Meget af tankerne bag dette indlæg stammer oprindeligt fra et indlæg i min julekalender fra 2011 (nej, jeg gider ikke lave julekalender i år).

Den anden bare handler om mig der går fanboy amok over hvor meget jeg har lyst til at lave dukkemøbler og udkæmpe drabelige dommedagskrige i flere dimensioner, hvor man kæmper om f.eks betydningen bag ordet retfærdighed og lignende (imens jeg kaster læderindbundne originaludgivelse af Carl von Clausewitz efter mine spillere!). Den sidste del er til dem der mangler noget at lave imens de trykker F5 for at ser om der sker noget nyt på internettet, f.eks. om der er flere indlæg af Peter Brodersen på Google Plus.

Et forbehold: Jeg spiller rollespil i Rollespilsforeningen Rottehullet i Odense centrum og har gjort det i mange år efterhånden. Dels fordi at jeg føler mig hjemme og velkommen i foreningen, men også at fordi at jeg for 300 kr om året kan få lov til at bruge deres figurer, bøger og et lokale uden at skulle bekymre mig om den slags ting selv. [/reklame] (Derfor kan jeg også leve med at vores hjemmeside ligner noget, som er løgn…).

I sidste del af mit indlæg skriver jeg om hvordan man kan få de samme effekter på et mindre tåbeligt budget end mig og min forening (mit budget er udover over stepperne og jeg har overvejet at købe 3-4 spil/bøger selvom jeg næpper får dem spillet eller læst).

Jeg mener at det var engang i 2009 at vi begyndte at bruge figurer i tirsdagsgruppen. Det skete vist lidt tilfældigt da Thomas (som spillede magikeren Flak Ravnsberg) sendte mig en besked og spurgte om han skulle tage figurer samtidig med at vores nye spiller, Nick (som spillede den brettonianske kriger Ferragus de Parravon), nævnte at han havde gode erfaringer med det. Jeg havde egentlig glemt det og svaret Thomas sådan lidt tøvende, men da vi så sad i Rottehullets lokaler fandt vi dem pludselig frem, fandt noget der kunne forestille den flodbåd som spilpersonerne var på der og gik i gang. Jeg var solgt fra begyndelsen.

  • Nåh, den bæstmand er for langt væk til at charge. Så rykker han fremad og gør sig parat til at kunne parere.
  • Nåh, det er derfor at den formular er så nem for troldmanden, den har virkelig kort rækkevide.

Det åbnede op for en større forståelse af designet bag kampsystemer for mig og gjorde det sjovere og mere spændende at spille. Det gjorde kampene langt mere underholdende at vi skulle overveje hvordan ting foregik. Det fjernede min følelse af at være  ond illusionist, fordi jeg kunne tage og rulle terningerne og ellers lade spillet gå sin gang. Jeg kunne sige “Nej, det kan din karakter ikke” uden at jeg tog parti og var neopotistisk overfor en af spillerne. Det står jo for helvede at din Lightning Bolt har en rækkevidde på 25 meter og du står 30 meter væk (så flyttede han tættere på, fejlede en totalt nem formular og skelettet smadrede hans højre ben så han næste skulle have det amputeret. Det var fantastisk!). Mange dele af systemet blev mere relevant, bl.a. fumbles.

En gruppe tungt bevæbnede spilpersoner formåede at kæmpe en kamp til ende med knive, fordi at de konstant tabte deres våben, som deres modstandere samlede op og brugte (det var også lykkedes dem at smide deres våben væk). Det blev relevant hvor at folks våben var landet henne, så det var ikke længere bare en ligegyldig mekanik når folk havde mistet deres våben. Der gik taktik i hvor folk stod og en enkelt “move action” gjorde en større forskel end man lige umiddelbart skulle tro (og vores helte vandt da også til sidst over kaos-kultisterne med 15 marts-metoder, hvor de dolkede dem en af gangen).

20130115_215008Her er en typisk situation fra en af vores session, i vores Dark Heresy-kampagne. I baggrunden ses der en gift mand med god musiksmag og hans energidrik.

Lige foran ham ses et underjordiske komplet, tegnet op med touch på en whiteboard tavle. Der ses derudover en statue af Kejseren (repræsenteret af stenstatuen/golemmen).

Vi har derudover brugt forskellige typer terræn til at symbolisere større og mere markante former af omgivelserne, især dem som er taktisk relevante (væggen til højre for broen giver delvist cover, de andre dækker aldeles, så man ikke kan se folk bagved dem).

Blandingen af terræn er derfor som det kan ses en blanding af 3-d og 2-d. Man kan bruge begge dele, men jeg har ikke nogle stærke følelser for det til almindelige kampe. 3-d er lækkert, men man kan også fint klare sig med bare at tegne ting op.  Som det nok kan ses benytter vi os ikke af tern (i hvert fald ikke her), hverken på den ene eller anden måde. Det foretrækker jeg principielt, men jeg kan da også godt leve med at bruge tern….(selvom det er dumt og tager lidt for meget tid). Det vi ofte har gjort i stedet for er at have hvad vi oprindeligt kaldte for “måleelveren”. Det er en figur, hvor man bruger basen som måleenhed. “Okay, 3 i Move og du vil charge….1, 2, 3, 4, 5.  Du kommer frem. Rul WS, +10!” Det gav et usikkerhedselement ved at man ikke målte og derfor ikke nødvendigvis var sikker på om man kunne f.eks charge eller ramme pga afstande. Jeg foretrækker den metode frem for at måle og bruge tern, men begge dele har klart deres fordele og ulemper.

IMG086

Hvordan foregår det så helt konkret? Jeg bruger det både til kamp og til udforskning. Vi har her til højre et glemt og gemt underjordisk kompleks på en måne (igen Dark Heresy), som spillerne har udforsket. Her var min tanke på intet tidspunkt at der skulle opstå kamp, men primært at spooke spillerne ved at de gik komplekset igennem og intet fandt indtil at de fandt nogle sære skrifttegn og pludseligt følte sig overvåget (det fungerede forøvrigt okay, selvom det da er så klassisk som det kunne være).

Det skal ikke herske nogen tvivl om at legen i det er en stor del af det at bruge figurer for mig. Bl.a. kunne jeg ikke lade være med straks at finde gamle HeroQuest-møbler frem og smække dem på bordet. Det samme gælder det kolossalt store slange-agtige væsen som spilpersonerne fandt død i et rum, bevaret af kulden. Jeg så den tilfældigvis i og havde i længere tid haft lyst til at bruge den, så den røg på. Det samme gælder f.eks. som nævnt her, da mine spillere pludseligt begyndte at hoppe rundt på en måne med lav tyngdekraft og hvor at spillerne decideret bare sad og legede med figurerne, der hoppede rundt og udnyttede at deres væk pludselig kun var 1/8 af hvad den plejede at være. Det var spændende, fordi at det næsten gik væk fra at være rollespil og blev ren leg. Derfor besluttede jeg mig også for at nu måtte der vist komme noget mere plot, men det IMG088var interessant fordi det skabte rollespil. Gangsteren fra en hive-world synes at det var fantastisk og blev ved med at snakke om det til irritation for den lærde, der oprindeligt var født ombord på et flådeskib og vitterligt ikke kunne se hvad der nu skulle være så sjovt ved lav tyngdekraft. Det tvang nogle ellers til tider lidt højtidlige mennesker ud i at de indrømmede overfor sig selv “Okay, det her er faktisk ret sjovt”, hvilket var hylende morsomt (især for GM). Til højre kan ses den anden del af komplekset, som spillerne udforskede, hvor de var kommet ned i kælderen.

Der er såmænd ikke så meget at sige om det, udover at jeg har tegnet de okkulte tegn ind som spillerne opdagede dernede.

Opsummering og dukkeleg indenfor et budget

Som det sikkert er tydeligt har jeg for meget legetøj til min rådighed. Hvordan kan man så gøre det her nemmere, lettere og billigere? Det er ikke svært.

1) Figurer kan findes alle steder. Gammelt legetøj fra Kinder-æg, ting fra genbrugsforretninger, folks legetøj. Jeg kan huske nogen der brugte pebernødder til at symbolisere “minions” i D&D 4ed (kanonføde med kun et HP). Så spiste man dem hver gang slog en af dem ihjel. Lego kan bruges! Her er et amerikansk eksempel.

2) Spilleplade. Hvis man har et større stykke papir eller evt en gammel whiteboard tavle (som f.eks. min rollespilsforening) er det nemt at sætte op, især når penne til whiteboards koster cirka 10-20 kr.

3) Improviser! Brug hvad du har ved hånden! Noget som f.eks. første udgave af WFRP var inde på i dets afsnit om figurer var at man lige så godt kunne tage hvad man havde for hånden. Tag en ordbog og den er en bakke (dog ikke en tysk-ordbog, for den skal du bruge hvis du spiller WFRP ;-)). Det tilføjer en ekstra grad af leg i rollespil. Det mener jeg om noget har sin berettigelse i kampagnerollespillet, for igennem legen opnår vi højere grad af kreativitet. Til tider sidder vi så bare og fjoller rundt, men det synes jeg så også kan være mægtig sjovt.

Smid endeligt en kommetar eller stil spørgsmål!

Reklamer

5 meninger om “Om at lege med dukker, dukkehuse og dukkemøbler: Figurer til rollespil, første del

  1. Thais Munk

    Oh, og en kommentar til mit eget indlæg, selvom det er lidt fesent:
    4) Brug brætspil! Med bare et minimum af brætspil/ting fra brætspil kan man derudover få lignende ting ud af en kampsituation/udforskning. Vi fik en fed spilgang ud af bruge brikkerne fra “Betrayal on Haunted House on the Hill”, hvor at spilpersonerne udforskede et gammelt hus.

    Jeg havde så bygget huset op med stue, første sal og kælder, hvor at alle brikkene lå med bagsiden opad. Der var så den lille twist at der nogle steder var post-it-stickers med noter, hvor at der skete noget specielt når de vadede ind i rummet. Det fungerede voldsomt godt.

  2. Pingback: Lokationer, brug af samme og kort | Frygt og lede i Odense

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s