CONtrafaktisk 2014

Så gik turen til Hillerød igen-igen. Det var en voldsomt rar oplevelse igen-igen. Con2 er en con, hvor jeg gang på gang tænker “Oh, der er langt til Hillerød” og har en fantastisk oplevelse hver gang. Især i år, hvor jeg ikke tør regne med at få en bedre oplevelse med en con resten af året. Con2 sneg sig ind på mig og var en smuk oplevelse med smukke oplevelse og interessante samtaler (selv når nogen sagde “Nej, gør det igen! Med mere følelse denne gang!”).

Jeg blev gevaldigt overrasket over at have skrevet en mindre blockbuster, men voksne mennesker var åbenbart opsatte på at spille teenagere. “Udsigten til Guldborg Sund” havde 3 hold, hvor at scenariet med flest tilmeldte efter Gunfest 2: The Orgins af Morten Havmøller Laursen, som havde 4 hold. At jeg ikke bare fik 3 hold til mit scenarie, men at de alle sammen også gik godt var mere end jeg havde turde håbe på. En ting var at det gik godt, men jeg blev også overrasket over hvor meget folk gik til den. Det blev til 3 både ubehagelige og smukke afbildninger af livet som teenagere og jeg er stadigvæk oppe at køre over folks warstories fra scenariet. En stor tak skal lyde til Søren Werge, min fantastiske GM på hold nummer 2. “Udsigten til Guldborg Sund” har været min største triumf til dato som scenarieforfatter og jeg har næsten haft svært ved at komme ned igen. At opleve et projekt blive til noget og tilmeld en succes efter at have arbejdet på det i over 2 år…ja, jeg er jo nærmest ved at løbe tør over nye positive adjektiver til at beskrive min sindsstemning med.

Jeg skal ærligt indrømme at jeg ikke nåede at opleve så meget andet end mit eget scenarie (spillede intet andet og nåede faktisk ikke engang at spille brætspil), men connen som helhed var også superlækker. Jeg har sjældent oplevet en arrangørgruppe med så meget overskud og glæde. Con2-arrangører var konsekvente glade og fremstod som en voksen gruppe uden folk med følelser i klemme overfor hinanden (i modsætning til mange andre arrangørgrupper jeg har oplevet eller selv været en del af inden for rollespilsmiljøet).  Som det blev sagt på connen så “…virker arrangørgruppen nærmest som om de er klonet med så godt et samarbejde”. Det var en stor inspiration for mig som arrangør at opleve og vildt rart som congænger og forfatter. Der er utrolig meget gøgl på Con2 (så meget at de ligefrem skilte med på forsiden af deres hjemmeside), men hvis nu f.eks. er mig, som ikke gider er det også til at kunne undgå). Der er en stille kærlig respekt for mennesker, som jeg sætter stor pris på.

 

Ting kørte på connen. Maden var god og ikke voldsomt forsinket (tak til Havmøller & Co!). Selv en dobbeltbookning af skolen til et større selskab der skulle fejre rund fødselsdag (mit gæt vil være minimum 60 år for fødselaren) med dans og klassisk musik, så gik det da også. Folk rykkede ud på gangene og spillede brætspil der. Det var trælst, men hverken Con2s arrangørers eller festafholdernes skyld og begge grupper håndterede det enormt professionelt på konstruktiv maner.

Tusind tak til alle involverede for de 3 bedste dage jeg har haft indtil videre i 2014! Jeg kan ikke finde på mere at sige, så jeg vil lade mit scenarie tale for sig selv.

Advertisements

4 meninger om “CONtrafaktisk 2014

  1. Det lyder meget mærkeligt og pænt træls med den der runde fødselsdag.

    Ellers er det da rigtig sejt at det gik så godt med dit scenarie. Fedt.

  2. Ja, det var ret uheldigt med det grå gulds folkedanser-live, men vi formåede a eksistere ret fint side om side, selvom man af og til havde indtrykket af, at de syntes, vi var nogle underlige starutter 🙂

  3. Thais Munk

    Tak skal I have gutter! 😀

    Mht den runde fødselsdag var det vist nogen på skolen der havde kvajet sig. I hvert fald syntes det grå guld sikkert at vi var lettere sære, men det samme gældt vist også omvendt. Jeg var mest bare imponeret over hvor konstruktivt alle håndterede det (omend jeg benyttede lejligheden til at tage en meget påkrævet skraber og dermed var mindre generet, idet jeg var langt væk og lede efter ukendte Kadath)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s