Købekampagner: The Thousand Thrones

Jeg snakker lidt med Johs over på hans blog om Ventrue Chronicles og fik lyst til at skrive noget om købekampagner, som jeg ejer tre af. Det er Enemy Within (WFRP 1st udgave som ikke har gidet gå i gang med endnu), Crown of Kings (Advanced Fighting Fantasy i nyudgivelse, som jeg har skimmet) og The Thousand Thrones som er skrevet il WFRP 2nd edition, som jeg vil skriver om her. Jeg vil til dels anmelde den, men også skrive om hvorfor den fascinerer mig voldsomt og hvordan at den både formår ikke at være en god kampagne og samtidig have potentialet for at være en kick-ass, storslået, dyster og uhyggelig kampagne. Jeg er i tvivl om jeg synes at det er en god WFRP-kampagne, men mere om det senere. Jeg er derudover i tvivl om hvordan jeg har det med købekampagner, men….ja, mere om det senere (og ja, jeg bruger en del tid på at være i tvivl om hvad jeg egentlig mener om mangt og meget).

Der vil (surprise!) blive spoilet vildt og inderligt i dette indlæg. Kristian skriver desuden om en spændende kampagne her, som lyder som noget jeg faktisk gerne ville spille en dag (nu hvor vi taler om købekampagner). Hvad handler “The Thousand Thrones” så om? Det er et godt spørgsmål….og det kræver at man ved en del om WFRP. “The Thousand Thrones” er en profeti blandt vampyrerne i Warhammer-verdenen, hvor at vampyrerne vil overtage verden, svøbe den i mørke og regere fra 1000 troner med en enkelt overordnet leder. Det er imidlertid ikke det som er den synlige del af hovedplottet i kampagnen og som fungerer som omdrejningspunkt for kampagnen.

Det er Karl, som er en dreng på [x] år som folk er blevet overbevidst om er den genfødte version af Sigmar (sidenote: Et plot som Warhammer forfattere altid er glade for. Det er mest kendetegnende ved at blive hevet op med jævne mellemrum og derudover ved ikke at være spændende da det involverer Sigmar). Der er derfor dannet “Crusade of the Child” som er centreret om Karl og hans voldsomt heftige (og overnaturlige) karisma. Dette religiøse forsamling af mennesker der rejser mod Altdorph er hvad spillerne oplever til at begynde med. Hvor kommer vampyrerne så ind i billedet?

Kampagnen har som hovedskurk “The Black Witch”, som er en Kaos magiker fra “The Great War against Chaos”, 200 år før WFRP “nutid”. Hun svæver et sted mellem liv og død i Kislev nær Kaos’ ødemarker og har manipuleret på magisk vis med Karl, som hun vil have fat i. Hendes tanke er at hun vil bilde vampyrerne ind at han er lederen af tiden der skal komme, af “the Thousand Thrones”. Dermed kan hun benytte sig af vampyrernes blod, med et mægtigt ritual ofre en masse vampyrer for at genopstå og blive mægtig og ondere og benytte sig af Karls karisma til at underlægge sig verden.

Problemet er så bare for hende at:

1) De forskellige klaner, undskyld blodlinjer af vampyrer har forskellige versioner af denne profeti, men det ved “The Black Witch” ikke.

2) Der er andre grupper, bl.a. Kaos-tilbedere som også gerne vil have fat i Karl.

Det er et ret awesome plot i min optik. Det er simpel i sin grundessens, for der er 3 grupper der interagere: Heksen, Karl og vampyrerne. Så er der så spørgsmålet om udførslen….den er ikke god. Det er rodet skrevet og det virker til tider som om at man helst skal have halvdelen af bøgerne til WFRP 2nd edition for at kampagnen kan køre ordenligt (Night’s Dark Masters, Realm of the Ice Queen, Old World Bestiary, Sigmar’s Heirs og Tome of Corruption). Nogle af eventyrene er deciderede dårlige. F.eks. har et af dem som plot at man risikere fængsel og derfor skal fange en kylling i en anden by. I den anden by finder man så ud af alle mulige ting som senere bliver relevant). Det…kunne sgu være bedre. Et andet eventyr har som et delelement en kamp mellem flere forskellige grupper vampyrer, hvor at spillerne kun er nået til deres anden karriere. Nogle af eventyrerne er til gengæld enormt fede og klamme på en måde som jeg forbinder med WFRP. Der er til gengæld også andre ting som jeg ikke ser som lige så meget WFRP agtige, bl.a. at der sluttes af med en enorm dungeoncrawl i en ikke specielt interessant designet dungeon. Der er nogle mindre heldige “red herrings” og der er dele af kampagnen som spillerne kan risikere at “gå forbi”.

Hvad er det så ved denne her kampagne som jeg finder så fascinerende? Det er til dels at det er en købekampagne, hvor at der er et hovedplot/hovedskurk fra begyndelsen og at der refereres til dette fra begyndelse til slutning. Det får jeg sgu aldrig gjort. Det tidligste jeg ville kunne gøre det er i 3 session og selv da skifter hovedplottet sgu nok undervejs. Derudover giver en købekampagne mig et skelet som jeg kan bygge videre på og hvor at der er en struktur og en retning fra begyndelse til slutningen. Derudover er jeg en sucker for “Ancient Nehekhara” og der er elementer i “The Thousand Thrones” som strækker sig helt tilbage til WFRPs udgave af det antikke Egypten.  Jeg elsker den slags, især fordi at det giver mulighed for at akademiske karakterer virkelig kan få noget spotlight. Derudover optræder Skaven ikke i kampagnen, hvilket er dejlig og nyt.

The Thousand Thrones er en stor gang rod, der dog maler et storslået og dystert billede. Nogle venlige nørder er gået i gang med at udbygge den (bl.a. med flere referencer til Nagash, som er en af mine yndlingskarakterer i gammel WFRP-lore), hvolket kan findes her.

Advertisements

4 meninger om “Købekampagner: The Thousand Thrones

  1. Kristian

    Mmm, købekampagner – det evige blylod.
    Jeg har lige investeret i Dragons of Autumn – Dragonlance oh yeah – i den 3.5 opdaterede udgave. Den vil jeg spille, når alle andre skriver scenarier til Fastaval 2015. Og når den så viser sig forfærdelig, så finder BtMoM eller Enemy Within frem igen.

    1. Thais Munk

      Dragons of Autumn? Dvs den hvor at man spiller Lansekrigen igennem nogenlunde efter som det foregår i romanerne? Wow, hvor oldschool.

      Jeg glæder mig til at høre hvor forfærdelig den er og hvordan 🙂

  2. Hej Thais… jeg er altså også en sucker for købekampagner. Har en pokkers masse af dem.
    Og selvfølgelig også Tusind-Tronerne. Min vurdering af den, er ret meget det samme som din. Det første scenarie er ganske fint. Så kommer det der latterlige plot med hønsetyven. Herefter var det svært at tage kampagnen alvorligt.
    Som så mange andre købe-kampagner lider den under, at hvert kapitel er skrevet af forskellige forfattere. Det er kun på de store overordnede linjer, at der sammenhæng mellem scenarierne – og kvaliteten af indholdet er for svingende.
    Men det er et plus, at der ikke er skavens med (og jeg elsker ellers skavens – men er også old school nok til at have lært, at skavens slet ikke eksistere).
    Vampyrplottet er sådan set også fint nok – men jeg bryder mig ikke så meget om Babba Yaga überheksen – og det der enormt fortænkte plot, som spillerne jo aldrig forstår alligevel.

    Men jeg vil straks anbefale “En god sags tjeneste” til Fusion. Det er en af de bedste købe-kampagner jeg har set.

    1. Thais Munk

      Ja, der er sgu et eller andet fascinerende ved købekampagner. Også når de som Tusind-Tronerne er rodede og skrevet af alt for mange forfattere.

      Mht det med Skaven, så ved jeg ikke hvornår det med at de “ikke eksisterer” først dukker op, men WFRP 2nd edition har i hvert fald utroligt travlt med det. Det har aldrig givet mening for mig personligt, men hey…jeg kan godt leve med Babba Yaga überheksen, så hver sin smag 🙂

      Og ja. “I en god sags tjeneste” er fremragende.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s