Reality Rally: 3. spilgang

Så har vi haft de tre første spilgange i Reality Rally. Sidste spilgang var igår søndag . Det har været lidt nyt for mig at skulle stå som ansvarlig (jeg lægger også lejlighed til) med 4 mennesker, som jeg kender hver for sig, men som ikke kendte hinanden, men det er gået ganske godt. Igår var planen at jeg stille og roligt begynder at introducere de overnaturlige elementer og få kørt noget rally.

I den forbindelse har jeg introduceret nogle syner for de forskellige karakterer, hvor at deres tidligere liv begynder at komme tilbage til dem. Jeg har valgt at deres tidligere liv er historiske personer, på grund af tidligere erfaringer hvor at folk havde svært ved at forholde sig til en kort beskrivelse af folks liv. Derfor vil jeg prøve med mennesker som antageligvis har levet.

Som det ser ud lige nu har den lettere lidt virkelighedsfjerne Sydamerika-ekspert bibliotikaren Branson i et tidligere liv været Bodhidharma, den reformeret, tidligere kriminelle mekaniker Trace har været Roald Amundsen og surferen “Wipeout” som forsøger at finde ud af hvad han vil med hans liv (udover at skuffe hans rige forretningsmand af en far) har været Mordechaj Anielewicz. Jeg mangler dog til den sidste karakterer, som er karrieresoldaten/ubådsofficereren Løjtnant Harper som mere eller mindre er på orlov fra den australske flåde (pga et voldtægtsforsøg, hvor hun skød manden der forsøgte at voldtage hende).

Jeg har forsøgt at finde folk som var usædvanlige og som gjorde en forskel, men ikke nødvendigvis folk som ændrede alt ved historien. En eller anden bestemt retning, en klar overbevisning…og gerne i en meget modsat retning end karakteren der har haft det som et tidligere liv. Så jeg leder vel efter nogen der antageligvis har været i kontakt med deres følelser og levet et forholdsvis fredeligt liv (i hvert fald nogenlunde). Forslag modtages meget gerne.

Karakterne fik kørt fra Quito til Ilma, lidt under 1900 km. Det gik forholdsvis god for dem, selvom de brændte rerolls som gale på deres Heavy Machine-tjek for at køre den lastbil de kørte med. Undervejs var der nogle små encounters, hvor at de bl.a. fandt en termokande med ayahuasca som de næsten tog nogle heftige slurke af (men de endte dog desværre med at hælde det ud). Derudover formåede de at støde over en kasse med maskinpistoler oppe i bjergene efter at Harper så kassen i et drømmesyn (den blev bagefter afleveret til Ecuadors væbnede styrker), plus nogle indfødte dyr.  Så der skete noget og de fik snakket og spillet noget fedt karakterspil, hvor at de alle sammen gik rundt om hinanden og ikke spurgte ind til hinandens fortid og ikke fortalte noget om deres egen. Jeg fandt ud af at rally-kørsel bedst egner sig til en mere fortællende stil, hvor at spillerne improviser og vi bygger oven på hinandens beskrivelser virker bedst. Så det var fedt og jeg glæder mig til at vi skal have næste session, hvor at spillerne cirka 1/6 inde i rallyet møde elementånderne og begynder at få kræfter (og markant højere stats). Jeg skal så bare lige have fundet ud af hvem Harper har været i hendes tidligere liv…

Advertisements

2 meninger om “Reality Rally: 3. spilgang

    1. Thais Munk

      Heh. Jeg har faktisk overvejet dem alle sammen. Figurerne behøver ikke holde køn, men jeg besluttede mig for de 3 andre og tænkte at der om ikke andet gerne måtte have været mindst en kvinde med.

      Så jeg tænker at jeg ender med Marie Curie (da der indgår alkymi-agtig kræfter i Nephilim kunne det fint fungerer).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s