[RR] Forberedelser til Sydpolen og tidsrejser i -20 °C

Reality Rally er efterhånden ved at nå sine første afslutning, idet at Harper, Trace, Wipeout og Branston er ved at nå frem til Puntas Arenas i den sydligste del af Sydamerika, hvor at rallyet afsluttes. Deres problem er bare at de i vores sidst session (igennem deres Ka-vision) opdagede et kolosalt stor ritual som ikke er fra elementerne (som spilpersonerne), men er fra De Hinsides (lidt ala Mythos). Efter at en af spilpersoner (luft-Nephilim og Sydamerika-eksperten Branston) lavede et ritual bagved i deres lastbil (hvor han svævede inden i bilen og drejede rundt over kort over den Sydlige halvklode) kunne han finde punktet hvor at ritualet foregik. Livingston Island ud for Antarktis, som kunne ses fra det nordlige Patagonia i Argentina. Så kolossalt stor var det. Det betyder naturligvis også at stort set alle Nephilims i Sydamerika og omegn er på vej imod Puntas Arenas og øerne rundt om Kap Horn, hvis ikke decideret Sydpolen. De kan slet og ret ikke lade være. Dermed kommer spilpersonerne til at genopdage en stor del af de npc’er som de tidligere har mødt og sikkert også nogle andre. De får så lov til at lave off-sceen action imod eventuelle kultister i Sydamerika, imens at vores helte drager imod Livingston Island i en lånt flyver af denne type (er antagelsen indtil videre. Hvis mine spillere finder på noget andet så tager vi den derfra).

Og hvad skal der så ske der? Jeg har tidligere introduceret nogle kultister, hvor at lederen er i slutningen af 30’erne, forholdsvis anonym sydamerikansk kvinde, velklædt og professor i arkæologi (jeg kan ikke finde ud af hvad hun hedder, men en af spillerne skrev det ned, så der er styr på det :D). Hendes baggrund er ikke helt defineret endnu, til dels fordi jeg ikke har gidet, men også for at stjæle spillernes ideer hvis de diskuterer hvem hun er. Det store spørgsmål, som jeg stadigvæk er i tvivl om, er hvor gammel hun er. Kultisterne er velorganiserede (anonyme og krypterede emails), men spillerne er endnu ikke sikre på hvor mange af dem der er (og som I sikkert har gættet, så er jeg heller ikke sikker. Så  jeg kan tilpasse det senere). Kultisterne forsøger at få etableret en bro fra Livingston Island som skal føre dem tilbage i tiden af to omgange. Den første omgang fører til 1558, hvor at det meste af Sydamerika har travlt med at dø af sygdom (sidenote: Det anslås at et sted mellem 60% og 90% af Syd- og Nordamerikas indfødte befolkning døde efter 1492 efter europæere ankom med nye sygdomme, som de indfødte ikke  havde nogle forsvar imod). Kultisterne laver der ritual nummer 2, hvor at de trækker på energierne af de mange dødsfald, frygt og lidelse (alle enormt kraftige følelser og dermed kraftig magiske ingredienser) som vil blive benyttet til ritual nummer 2, som fører tilbage til cirka 66 millioner år siden. For dem der har læst Nephilim vil de vide hvorfor. Det er nemlig der hvor at dinosauruserne forsøger at udnytte månens kræfter, skabe endnu en måne og gøre dem selv endnu mægtigere, . Kultisternes plan så at aflure hvad der er foregået og tage viden om den magi med tilbage fra de væsner som de tjener. Der er bare en ting som hverken kultisterne eller spilpersonerne ved, nemlig at kultisternes herre også har en herre. Nyarlathotep (ja, jeg kunne ikke lade være)
Mit take på den karakter er tyvstjålet fra “Dream- Quest of Unknown Kadath, for dem der har læst den. For dem der ikke har, så er han inkarnationen af kaos og galskab, men han nyder spillet samtidig med at han udfører de ordrer som han får ovenfra med det samme. Helt konkret fremstår han som en elegant, mørk, skaldet og veltalende mand klædt i løse, lyse gevandter når/hvis at spillerne møder ham. Det gør han fordi at han Tanken er her at spillerne sagtens kan “vinde” over ham, men det vil ikke give nogen mening at slås mod ham.

Nyarlathotep synes egentlig grundlæggende set at det er morsomt at kultisterne har gjort sig alt den ulejlighed (han ville fint kunne påvirke og lære dem ting i nutiden), men han vil ikke lade den gå til spilde. Derfor har han tænkt sig at give kultisterne delen af den sorte måne når den falder (og dinosauruserne uddør), som de derefter kan tage med sig tilbage til nutiden. Jeg ved ikke endnu hvor det kommer til at løbe af stablen, men jeg glæder mig meget til at se det.

Det hele kommer jo så til at foregå i cirka -20 °C kulde (med undtagelse af tiden lige inden dinosaurusernes uddøden, hvor det er ret lummert). Virker det som om at jeg ikke har planlagt det store? Så er det sgu også fordi at jeg ikke har det. Jeg har slået op hvilke dinosauruser der er i  Antarktis på det tidspunkt, jeg har gjort mig nogle tanker om hvordan at rejsen Sydamerika- Antarktis tur-retur til kommer til at foregå. Så manglede der bare at finde nogle Spells (tyvstjålet fra Call of Cthulhu og lige læse kort op på Puntas Arenas. Det fik jeg lige gjort til nu, hvor at min sidste spiller trådte ind af døren.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s