[RR] Imens vi venter på Yucatán meteoren

Det gik godt i går! Vi nåede ikke helt frem, men det gik godt. Spillerne overraskede mig og valgte at bruge magi til at vinde rallyet. Det gjorde de så! Ikke vildt og inderligt, men pænt. De blev overrasket af deres pårørende (surferen Wipeout har en ret rig far, som havde lejet en privat jet) og fik overrakt guldmedaljer. Det interessante var at det faktisk mest af alt blev en biting at de havde vandt rallyet. De var langt mere interesserede i at komme videre til Sydpolen. Efter lettere pinlig middag med deres pårørende og en ceremoni med uddeling af medaljer mødtes op med de andre Nephilims i byen, som har lejet et teater. Georges Leroy (fransk Nephilim, psykolog, veteran fra 1 Verdenskrig og mentor-figur) havde koordineret inden at de ankom og bl.a. hentet og skaffet ting (hvilket inkludere en flyvemaskine, 4 rifler lånt af materiale til den danske Sirius patrulje, arktisk udstyr, snesko og et kobbel slædehunde i reserve). Da vores helte havde meldt sig frivilligt og var i stand til at flyve flyveren var de bare et spørgsmål om at de tog afsted. Det gør det også lettere når flyveren lige pludselig kan flyve dobbelt så hurtigt i en time (#GottaLoveAlchemy).

Vores helte landede ud for Livingston Island og sejlede i land i en gummibåd. Derefter havde de 4 timers vandring midt om natten inden de kom frem til portalen, som fører tilbage til først 1558 og senere til for 66 millioner år siden. De fik overrumblet  de 3 kultister som var der og kiggede på det hul i virkeligheden, som førte tilbage i tiden. Her skete der det interessante at jeg først kom til at beskrive at det de kunne se igennem portalen var jungle, da det var der at portalen i sidste ende fører til. Derefter gik 2 af dem igennem til år 1558, hvorefter at de andre ikke kunne se dem. Det skabte en stemning og forvirring som både var morsom og lettere skræmmende (jeg kom til at tænke på Røde Rum i Twin Peaks), da det krævede at de gik igennem to gange før at man kunne se dem i portalen fra nutiden.

Til sidst kom alle spilpersoner dog igennem (til en tid med en markant større måne og +20 °C, en stigning på 40 °C) til for voldsomt lang tid siden. Hvad de ikke ved er at Yucatán meteoren og dinosaurusernes uddøen er lige rundt om hjørnet (hvilket er specielt vigtigt i Nephilim-settingen, da det skaber status quo for Nephilims og deres elementånder i dag). Der finder spillerne et tydelig spor efter kultisterne som har banet sig vej igennem de mange bregner med macheter og en af dem får spottet en mindre sovende dinosaurus. Her valgte vi så at stoppe, da folk var trætte. Det passede mig også fint. Så næste gang uddør dinosauruserne, atmosfæren bryder i brand, tsunamier opstår og vores helte kommer antageligvis til at møde Nyarlathotep. Jeg glæder mig ganske meget.

Advertisements

En mening om “[RR] Imens vi venter på Yucatán meteoren

  1. Pingback: [Miljøet] Julekalendre | planB - this revolution will not be televised

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s