Æren

 

Det er en smuk dag, selvom jeg er træt. Jeg har fået en ny cykel og Heroes of Might and Magic III genudgives i HD. Plus jeg skal skrive om ære i rollespil, som jeg synes er et pokkers spændende emne. Jeg gider ikke skrive om ære i en akademisk kontekst (for det ved nogle af mine læsere voldsomt meget mere end mig), men i forhold til rollespil.

 

Ære handler i denne kontekst om respekt og et fornemmelse af hvad der er moralsk forkert og moralsk rigtigt. De oplagte eksempler hvor  det fylder rigtig meget ville være Legends of the 5 Rings, hvor man spiller samuraier i en setting som er en blanding af japanske myter og kinesisk geografi (sort of), og Pendragon, hvor man spiller riddere ved Kong Arthurs hof i Camelot. Begge spil har et fokus på at man konstant er bundet på hænder og fødder af æren, ens kodex, bushido. Det varierer hvor meget det påvirker en, men det er altid til stede. Begge spil har en dynamik, hvor at ens karakters død er en faktor (i højere grad grad i L5R, ikke overraskende). Et andet eksempel ville være klassikeren Jisei af Kristoffer Apollo.

 

Hvad er ære så? Ære er (i min optik) et spørgsmål om respekt og om forudsigelighed. Jeg spillede på et tidspunkt med en WFRP-kampagne, hvor vi allesammen spillede brettoniansk riddere. Vi havde 3 dyder som en del af vores kodex:

  • Valour (mod, ærlig kamp, stræben efter perfektion i kamp især ift bønder, fremmede og kvinder)
  • Loyalty (respekt for ens overstående og forståelse af hvis f.eks. ens herres ord var i modstrid med Kongens ord, så gjaldt Kongens ord)
  • Courtesy (ordenlig opførsel, ingen direkte fornærmelser af andre riddere, opvartning og beskyttelse af kvinder i fjollet grad)

Da vi begyndte kampagnen tænkte jeg “Nåh, intet problem”. Så kom vi til det første plot, hvor at at herremanden som var vores vært, bad os om at finde hans datter. Hun var enten løbet væk/blevet bortført og det var tydeligt at hendes kammepige havde noget at gøre med det. Så prøvede vi på at snakke med hende uden succes. Så blev det foreslået at vi gik ned til landsbyen hvorefter at Nick som ridderen Aiden kom med følgende guldkorn “Jeg gider altså ikke snakke med flere bønder.” Så sad vi andre og kunne ikke rigtig argumentere imod den (imens rev vores GM hans noter fra hinanden og bandede over os). Det var ret fantastisk og medførte nogle abnormt sjove og lettere absurde situationer, hvor vi f.eks. pinedød nægtede at bakke ned fra noget som helst (for en af os skulle jo være den første til at være forsigtig/realist og dermed vise fejhed).

 

Ære er interessant at bruge i rollespil da det (som eksemplet fra Det 5 Element viser) dikterer ens liv i en sådan grad at det også dikterer ens død og under hvilke omstændigheder der er at foretrække. Det skaber altså meget dramatiske historier med klart optrukne linjer, til tider på meget underspillet maner (Jinsei) og til tider meget lidt underspillet (Sparta). De menneskelige hovedpersoner i Sparta er fanget af æren. Selvom det lægges op til at det varierer hvor meget de går i æren for ærens skyld eller bruger æren som et politisk værktøj, så kan de ikke undslippe æren (og skæbnen).

 

Et eksempel på ære fra den virkelig verden var Yi Gaes og Seong Sam-muns sidste ord i form af digte. De blev begge henrettet i 1456. De var koreanske lærde og tjenestemænd. Yi Gae & Seong Sam-mun blev dømt til døden for forsøg på at myrde kongen Sejo, kronet efter et statskup imod Danjong. Yi Gae, Seong Sam-mun og andre så Danjong som den regelmæssige konge og selvom de blev tilbudt pardon hvis de anerkendte Sejos autoritet sagde de nej. Jeg har tyvstjålet oversættelsen af digtene til engelsk fra Wikipedia, da jeg ikke forstår koreansk. Derudover synes jeg at de er svært awesome.

 

Yi Gae sagde følgende i hans celle inden hans henrettelse:

Oh, candlelight shining the room, with whom did you part?
You shed tears without and burn within, yet no one notices.
We part with our Lord on a long journey and burn like thee.

 

Seong Sam-mun sagde første vers af det nederstående digt i fængslet og det andet på vej til hans henrettelse.

 

What shall I become when this body is dead and gone?
A tall, thick pine tree on the highest peak of Bongraesan,
Evergreen alone when white snow covers the whole world.

 

As the sound of drum calls for my life,
I turn my head where the sun is about to set.
In the afterlife, there is not a single inn
This night, at whose house shall I rest ?

 

Ære (i dets forskellige former) er i min optik spændende i rollespil, da det fungerer som en “kreativ spændetrøje” (mener jeg er udtrykket), hvor at det ved at begrænse en gør oplevelsen mere interessant og gør at man har nemmere ved at være kreativ. Problemet er bare at mange rollespillere ofte ikke forstår det (hvilket er forståeligt da de er født i vores tid) og dermed bare ser det som en besværlighed for at spille rollespil. Paladinens kodeks i D&D kunne være et oplagt eksempel. Folk gider ikke spille det, fordi at det gør at man skal spille på en bestemt måde.Det som de ikke forstår er at det skal ses i en samfundskontekst og derudover at de begrænsninger kan være med til at skabe en interessant karakter (det sker ikke altid). Måske er det bare mig der har spillet med for mange folk der ikke forstår at bare fordi at vi spiller fantasy eller sci-fi, så er der ikke nogen der lever i et vakuum; intet menneske er en ø. Andres forventninger til os påvirker vores opførsel. Man begrænser ikke kun ens opførsel i forhold til f.eks. jura og straffe som sådan, men også social stigma. Ære er blot et af de interessante fænomener som vi kan udforske i rollespil. Jeg mener personligt at det forhåbentlig kan hjælpe til med at udvikle og styrke vores empati overfor andre mennesker, så vi forstår dem bedre. Det betyder ikke at vi nødvendigvis kan lide dem, bare at vi kan forstå dem.

 

Derudover finder jeg ære relevant ift rollespil, fordi at jeg synes det kunne være møgfedt at spille sej samurai sammen med andre seje samuraier. Selvom (og måske især) man kan blive tvunget til at slå ens egen karakter ihjel.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s