Interessante scenarier der resulterede i en dårlig oplevelse

Noget af det som for alvor gjorde at jeg har været så glad for at tage på conner har været at man lærte noget nyt og blev inspireret af alle de crazy ting som folk havde fundet på og skrevet. Så selvom jeg en gang imellem spiller nogle scenarier hvor jeg absolut ikke har en god rollespilsoplevelse som sådan, så kan det give mig meget at spille scenarier der lærer mig noget nyt eller som har nogle interessante virkemidler. Jeg har kigget listen over de scenarier jeg har spillet på Alexandria igennem og der er 2 som springer i øjnene. DK af Claus Kliplev og Jacob Krogsøe og Heltens Skygge af Louise Floor Frellsen, begge to fra Fastaval 2011. Jeg har ikke læst nogen af dem, så min bedømmelse er udelukkende ud fra min oplevelse som spiller.

 

Heltens Skygge

“Det er faktisk slet ikke en historie om helten. Det er historien, om den verden han redder, og hvordan han påvirker den imens.” Foromtale til Heltens Skyyge

 

Gennemspilningen af Heltens Skygge havde mange problemer. Vi havde en spilgruppe der muligvis godt kunne have fungeret under andre omstændigheder, men det døde af flere grunde. Bl.a. var scenariet for langt og scenerne var svære for os af få sat op på tilfredsstillende vis (vi havde 4 karakterer og helten som allesammen skulle være med). 2 akt husker jeg som rigtig velfungerende, fordi at vi fik sat scenerne mellem bipersonerne op så de var hovedpersoner, imens at helten bare gik lettere clueløst rundt og var katalysator for det hele. At scenariets intention så ikke fungerede i de andre akter var så en sag.

 

Noget af det som var decideret fantastisk ved Heltens Skygge var mekanikken til at afgøre konflikter. Vi fik hver 2 små plastiksten (som dem man bruger til at tælle liv med i Magic), en rød og en blå. Når en akt så sluttede kunne vi spille os ind på 2 forskellige udfald (i dette tilfælde om hvorvidt at helten kunne få fat i en mægtig søhest hos Flodkongen), hvor at blå var ja og rød var noget andet, vistnok nej. Så afleverede spillerne skjult en hver til spilledere, hvorefter at der blev trukket lod. Det var både tilfældighed og spillerinflydelse og det synes jeg var ret snedigt. Johanne nævnte (såvidt jeg husker) at hun havde fået inspiration fra Dyst, som jeg desværre ikke har spillet (endnu!). Vi brugte dem desværre kun i slutningen af 2 akt, men jeg var ret vild med det.

 

Derudover var jeg enormt vild med ideen bag Heltens Skygge. Vi kender allesammen heltenes rejse igennem kampagnen, men hvordan har det påvirket de utallige NPC’er som man er stødt ind i?

 

DK

“Det er et Gør-det-selv apokalyptisk samlesætssecenarie, hvor spillere beskriver hvordan jeres hjemby er blevet forandret efter katastrofen og hvordan forandringerne opleves.” Foromtale til DK

 

DK kørte heller ikke fantastisk, men jeg nødt oplevelsen. Det blev gjort sådan at folk blev skrevet ned, alt efter hvor de kom fra og derefter delt op i hold efter det. Så var præmissen at vi spillede scenariet med vores baggrund som setting (dvs i mit tilfælde postnummer 5000 og omegn). Vi havde desværre ikke nok spillere til et helt hold fra Odense og omegn og desværre heller ingen spilleder fra Odense. Derudover havde DK en karakterskabelsesmekanik (bl.a. med mulighed for at man kunne spille sig selv) som jeg ikke helt synes fungerede.

 

Det ændrer dog ikke på at tanken med at spillerne deles op efter geografi er voldsomt smart. Så kunne vi beskrive hvordan vi kom gående ind i Odense fra syd og mod nord, beskrive Højby i smadret tilstand, beskrive en ødelagt udgave af Rosengårdscenteret (hvad der da også gav mig megen glæde), etc. Man behøvede ikke beskrive noget, for alle vidste hvad det var der blev talt om. Jeg hørte en gruppe spillere der havde haft en noget bedre oplevelse end os og som havde kunne udnytte at de allesammen var amagerkanere og havde boet på Amager hele deres liv. De havde været ude at hvordan en specifik baggård på Amager var indrettet havde haft en specifik betydning for deres gennemspilning af scenariet. Det var sgu ret sejt.

 

Jeg ved ikke hvordan det ellers ville skulle gøres i bordrollespil, men jeg synes at ideen om virkelighedens geografi og indretning til brug i rollespil er voldsomt sej. En lille anekdote fra computerspilverdenen om noget tilsvarende kan illustrere det: Første gang der skulle afholdes DM i Counter-Strike var der et team fra Århus op mod et team fra København. Der var blevet lavet en helt ny bane, som var blevet holdt hemmelig, så ingen af spillerne kunne få taktisk forskel, ligesom at det var tilfældigt hvem der skulle være terrorist og counter-terrorist. Problemet var bare at man havde taget en virkelig lokation, som gav det ene hold en kraftig forskel, da de alle kendte den. Og århusianerne blev da også sendt hjem fra DM efter en kraftig afklapsning.

 

 

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s