Itemz og loot

Jeg har her for nyligt gennemført Skyrim, som jeg har brugt abnormt store mængder tid på og grundlæggende haft det enormt sjovt med. Noget af det som har været specielt sjovt ved det er loot og finde nye genstande. Man kan jo dårligt gå 50 meter før at en ny omgang banditter springer ud og skal have sultan-smadder. Plus at der er tonsvis af gange hvor at man får at finde ældgamle maskiner og spor støder ind i kultister og andre voldspsykopater som også overfalder ens uden større grund.  De har så heldigvis masser af ting og skrammel som jeg enten selv kan bruge eller sælge.

 

Det har overrasket mig hvor sjov jeg synes at den del af spillet var, men jeg tror også at det har noget at gøre med at man begynder med ikke at have noget (bogstavelig talt, man står i nogle ret usle laser når spillet begynder) og derefter får man mere og mere. Til gengæld skete det ikke (i hvert fald ikke for mig) så hurtigt at man blev ligeglad med hvad man fik. Jeg har haft oplevelser (både med computerspil og rollespil), hvor at man blev ligeglad, selvom man fik ting der var bedre. Det var ikke reelt set en genstand som man kunne få bare marginale følelser for. Det blev et spørgsmål om at man gik fra en +1 battleaxe til en +2 battleaxe og til en +3 battleaxe. Det har jeg prøvet, btw. I løbet af 5-6 sessions. Det var røgsygt.

 

Jeg synes at magiske genstande er møgseje og derfor irriterer det mig hvis de konstant kommer og går. Det skaber en følelse af identitetsløshed og at det alligevel bare er tal i et spil. Hvis man f.eks. tager Narsil/Andúril, Mjølnir, Draupnir, etc er det allesammen genstande som har en historie og som er specielle. F.eks er Andúril vigtig for karakteren Aragon, da han jo netop er retmæssig arving til Gondors trone og sværdet tilhørte hans forfader. I min optik har flere spil (især, men sandelig ikke kun, D&D) skabt en lidt kedelige tendens ved at man konstant får nye ting, hvor at man ikke nødvendigvis får et større forhold til dem. “Nåh, skifte til ny rustning”. Jeg synes det er en skam, for der er sgu reelt set en mulighed for at udvikle ens karakter på grund af de skatter de finder. I min WFRP-kampagne Kejserens Tjeneste skabte karakteren Snorri Grimson 5 magiske items, et for hver partymember. Det gjorde ikke en massiv forskel ret mekanisk, selvom genstandene var seje. Men rent spilmæssigt gjorde det en enorm forskel, for spillerne fik hver især en magisk genstand uden minuser (især vigtigt i WFRP). Det gjorde bl.a. at alle de andre spillere virkelig følte at de skyldte dværgen noget og at de var seje.

 

Et andet eksempel var da jeg kørte Sparta for første gang (på Vintersol 2008), hvor at guden Ares (spillet af Malik Hyltoft) trådte frem for en af karaktererne, som blev vækket midt om natten ved at krigsguden sad overskrævs på hans brystkasse. Ares gav ham derefter skideballe og besked om at tage sig noget så gevaldigt sammen. Derefter skred krigsguden tilbage til Olympen og efterlod en jernrustning til hans udvalgte. Det skabte en helvede masse spil, selvom det ikke havde nogen mekanisk effekt i scenariet. Spilleren syntes tydeligvis at det var sejt (det gjorde jeg også) og der var meget snak om det ved næste slag, hvor fanden at Eurysthenes havde fået den rustning fra.

 

Noget andet sejt er plyndring og loot. Selvom det sjældent er specielt pænt at tage andre ting, kan det til tider retfærdiggøres af fattige helte. Det interessante ved det for mig er dets moralske tvetydighed, for hvad gør man med skurkenes ting når man har besejret dem? Sælger man det, destruerer/ofrer det, lade det ligge? Det er for mig et eller andet sted ret fedt, for få ting illustrerer desperation som at rode folks lommer og tasker igennem for at finde pengene til ens næste varme måltid. Gerne midt om natten imens det regner. Det kommer jo selvfølgelig an på spil og genre, men jeg tænker at der er nogle interessante aspekter man kunne udforske der også.

Reklamer

2 meninger om “Itemz og loot

  1. Jeg elsker Fallout spillene fordi settingen understøtter rampant looting som en reel levevej, den vigtigste resource man har er inventory space, der er så utroligt meget næsten-junk og alt kan sælges for kapsler, spørgsmålet er bare om at sørge for at slæbe det det mest værdifulde med sig.

    Jeg har et voldsomt ambivalent forhold til udstyr i bordrollespil. Jeg synes det er vildt fedt at rode med når jeg selv er spiller, men samtidig så er det meget øfferen at holde styr på for andre, jeg glemmer altid hvad mine spillere slæber rundt på når jeg er gm.

    Mine to yndlingsspil når det kommer til loot er Warhammer og Dungeonworld. Warhammer fordi når spillerne starter er alt hvad man giver dem fucking awesome, fordi de er sådan nogen usle tølpere. Hvis de finder en pind med lort på, skal de sgu nok finde en måde at bruge den på. Og fordi at alle ved at magical items er helt fucked up sjældne og 9 ud af 10 af dem er fulde af kaos, så alle andre end Henrik frygter dem.

    Dungeonworld er fedt fordi den lander ret tæt på oldschool dungeoncrawl times med 10 fods pinde og 7 stykker kridt, men samtidig lige er rundet op. Man kan købe en bunke adventuring gear som så giver en fem felter man kan krydse af og så sige ting som “Aha! Men jeg havde husket at skaffe svinefedt så vi smører hængslerne!” Og våben har ikke så meget individuelle stats som tags der giver små taktiske fordele i hvornår og hvordan de kan bruges. Det er et nemt og brugervenligt system. Og her er magic items aldrig bare “Kappe, +2 til Kratluskeri” men giver nye muligheder man ellers ikke havde. Plus at mange af eksemplerne er små jokes om andre indie spil, f.eks. “The Fiasco Codex”, “Inspectacles” og “Tears of Annalise” med passende powers.

    3:16 får også et shoutout fordi der ikke er noget loot, bare større bomber når man går op i rang!

    1. Thais Munk

      God pointe ift Fallout!

      Jeg er helt enig med dig derudover. Jeg gider ikke holde styr på alle mine spilleres lort som GM, men som spiller er det vildt sjovt at man f.eks. har en halskæde lavet af ulvetænder, for det rejser jo straks spørgsmålet om hvor den kommer fra?

      Ift WFRP er jeg rørende enig. Det argeste gang affald kan være guld for en WFRP-karakter og det er altså bare fedt. Og Dungeonworld lyder møgsejt (og 3:16 er møgsejt, men især når man spiller marine soldaternes dates imellem missioner).

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s