Galskab og psykisk sygdom i rollespil

I forbindelse med at jeg fik en ide om at spille en karakter med PTSD og depression til liverollespil har jeg gjort mig nogle overvejelser om psykisk sygdom, psykiske sårbarhed og galskab i rollespil (derunder bl.a. misbrug).

 

Psykisk sygdom er rigtig og det findes. Med sygedagpenge, tabt arbejdsfortjeneste, etc. er det oppe på i alt 4% af Danmarks BNP (Sundhedsministeriet 2013). Det gør en reelt forskel og det irriterer mig når det bliver forfladiget eller gjort til en stereotyp. Jeg er utrolig træt af psykopater som skurke. Til dels fordi at jeg finder det lettere smagløst og fordi at jeg ikke tror på det som det oftest bliver præsenteret. Ting som Saw-serien og Hannibal-tv serien forstår ikke at det menneskelige sind og hvad der kan få det til at reagerer uhensigtsmæssigt på omgivelserne, måske ligefrem i en sådan grad hvor at personen er til fare for omgivelselserne eller personen selv. De mennesker findes (slå selv eksempeler op, jeg gider ærlig talt ikke). Og mht tv-serierne, så er handler mest bare ud på at lave “cheap thrills” og score billige point. Det inkluderer fandeme ikke reelt interessante historier med troværdige karakterer. Sgu!

 

Det behøver ikke altsammen være seriøst og realistisk (jeg synes f.eks.at den gale videnskabsmand i Tropical Zombies er meget sjovt), men hvis det skal fremstå realistisk/troværdigt mener jeg at der er grund til at tænke sig om og træde forsigtigt.

 

Mit hovedproblem med den slags i fiktion (og dermed også rollespil) er at jeg meget hurtigt mister “suspension of disbelief”, hvor at jeg holder op med at tro på fiktionen. Jeg finder det ligegyldigt og klamt for klamhedens skyld. Ift selv at spille en psykisk syg som primært lider af PTSD, hvor at han som en følgevirkening har udviklet depression og alkoholisme (det er fandeme muntert, hva’? :D) har jeg ikke valgt at spille det så tæt på virkeligheden som muligt. Jeg har valgt at sætte det op på en måde, hvor at min karakters lidelser naturligvis påvirker ham, men ikke på en måde hvor at han ikke har mulighed for at indgå i fiktionen. Han er ikke direkte selvskadende, selvom han da muligvis har et vis grad af dødsønske. Andre ting forhindrer ham dog i at ville forsøge på selvmord (plus at han som læge ville vide præcis hvordan at det skulle gøres hvis han ville være sikker på at dø). Plus at jeg har fordelen at jeg kan lade ham få flashbacks til hans traumer når jeg som spiller tænker at det ville kunne give mulighed for noget fedt spil.

 

Hvorfor så tage det her så alvorligt og portrættere det på troværdig vis (hvis man ikke er ude i at spille de mere fjolede ting selvfølgelig)? Der er selvfølgelig flere grunde:

1) Det er i min optik oprigtigt interessant, fordi at det er tæt på. Især fordi at påvirker flere mennesker end man skulle tro mennesker. Især usikre mennesker med belastede sociale baggrunde, oplevelser med mobning, personlige nederlag og  sensitive sind [man kan selv indsæt selv en joke om rollespilsmiljøet her, hvis man føler for det] har højere sandsynlighed for at udvikle psykiske lidelser.

2) Der er derudover interessant fordi at det giver muligheden for noget pokkers intens og spændende rollespil (eksempel 1, eksempel 2, eksempel 3, eksempel 4). Selv i en noget lettere scenarie-serie som London Crawling (en personlig favorit) af Kristian Bach Petersen, der ellers har forholdsvis meget glimt i øjet, berøres emnet. Der en karakter som undervejs bliver…ustabil, idet at han skal håndtere presset ved at være superhelt. Det gør han ved til dels at forestille og til dels reelt at tro sig at han er ridder af kong Arthurs runde bord og lignende engelske myter, hvilket danner de briller som han ser hans omgivelser igennem (hvilket giver ret god mening da PTSD også kan give udslag i psykoser). Det fungerer i scenariet, især fordi at hans omgivelser godt ved at han er langt ude. Problemet er så bare for dem at 1) det gør han stort set frygtløs og 2) hans psykiske problemer er bare mere synlige end de andre spilpersoners.

3) Psykisk sårbarhed (som separat fænomen fra psykisk sygdom) kender vi alle til pga pressede situationer, hvor vi har haft mindre overskud, kortere lunte, sværere ved at overskue sociale situationer og generelt føler os mere sårbare. Det er også oplagt til rollespil, idet at det afspejler noget som vi allesammen kender (og fordi folk på Fastaval elsker følelsesporno). Eksempler: Så sagde vi, at du var faren, Udsigten til Guldborg Sund, Jannes dagbog, You better go now…, Fordømt Ungdom, Efter år, etc.

4) Det her er en gammel rant fra Kristoffer Apollo, men han skrev engang (og jeg er enig) at han var træt af dårlige narkoman-karaktererer, fordi at det kræver en særlig kombination af desperation og smerte før at det er troværdigt. Jeg synes igen at det er en satans interessant problematik, især fordi at den er dejlig ubehagelig (jeg har mødt narkomaner, langtidsforbrugere af stoffer og alkohol og folk med et problematisk forhold til alkohol). Der er fanden ingen glamour over det, men kun en helvedes masse smerte som folk kompenserer for på ret uhensigtsmæssig vis. Jeg kan selvfølgelig ikke komme på andre eksempler end Bleeker Street, Opium og Meskalin, men mit indtryk er at de alle 3 belyser det på interessant vis. Bleeker Street er i hvert fald sjovt at læse i dag og Meskalin nød jeg virkelig at spille (omend jeg meget apropos ikke var ædru da scenariet sluttede…).

 

Jeg er ikke ude i at alt skal være hyperrealistisk og psykologisk autentisk. Jeg håber bare på at man kunne undgå klicher af værste skuffe, som i sidste ende ikke er så meget andet end “tomme kalorier” rent rollespilsmæssigt (så vil jeg nemlig hellere drikke the og spille brætspil i den blok i stedet for).

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s