Hverdagen i rollespil

Lige pt sidder jeg og hygger mig med serien “The IT Crowd” (britisk sit-com om IT-supportere i et firma i London). Den er vældig godt skruet sammen på flere punkter (og en af mine yndlingskomikere, Noel Fielding, er med!), men noget af dem som især fangede mig er den afbildning af hverdagen som serien har. Den tager naturligvis tykt pis på alt arbejde indenfor IT-branchen, men delen om at få hverdagen til at hænge sammen er for mig inspirerende. Også ift rollespil. Udfordringen i at at skulle komme igennem endnu en dag med kollegaer der misforstår en, dumme kunder og irriterende chefer…plus de problemer som plots i rollespil oftest inkluderer.

 

Noget af det jeg glæder mig til i Reality Rally, nu hvor at rallyet er overstået er at karaktererne på et tidspunkt skal vende tilbage til Perth i Australien og finde ud af hvad de nu skal gøre med der liv (bl.a. har flere af karaktererne fået abnormt vilde evner som ville kunne oversættes til nye og spændende jobmuligheder). Mindst en af karaktererne (flådeofficeren) gætter jeg på vil forsøge at vende tilbage til hendes arbejde (hvilket hun da også er blevet tåbeligt mere kompetent til pga de tidligere liv som hun nu kan huske). Men hele spørgsmålet om hverdagen er for mig sjov, for selvom de er blevet seje, har fået magiske kræfter og lignende, skal de stadigvæk have vasket tøj og lignende. Det er noget stabiliserende ved hverdagen, som jeg personligt nyder at udforske i eventyr. Om det så bare er at heltene går ud og drikker øl eller noget lignende, så nyder jeg de indblik i hverdagen, for de kan være ret så interessante og fortælle meget om karaktererne. Det gælder især til live, hvor noget af det jeg virkelig nyder er når karaktererne sidder og snakker over the eller øl og mærke deres hverdag (især fordi at jeg spiller feltlæge, som logisk nok ikke har en rolig hverdag). Jeg har virkelig har nydt at stå til liverollespil og snakke om ting på en hverdagsagtig måde, især fordi at de ikke altid er så hverdagsagtig igen. Når man spiller præst for de dødes gud (Morr fra WFRP) bliver f.eks. begravelser og om der er nogen der har stjålet gravstene og lignende til en del af ens hverdag.

 

Såeh…mere hverdag. Min første tanke da jeg læste om Johs’ Dresden Files kampagne i Berlin var en gruppe karakterer, der lagde planer over döner kebab og Weissbier på vej igennem byen. Jeg nyder ting som det (karaktererne i WFRP-kampagnen “I Kejserens Tjeneste” tog konstant på kroen “Den Salte Flod” og spiste sild og kværkede bajere sammen med flodarbejderne). Som det kan ses ovenfor, nyder jeg også dayjobs i fiktion, for de fortæller meget om en karakterer (f.eks. om vedkommende hader det eller ej) og de giver karakteren et holdepunkt. Jeg synes at det er et godt udgangspunkt, for nogen ting præger personer i høj grad hvis de har gjort det. Som nogen på et tidspunkt skrev (jeg mener det var Johs, for nu lige at namedroppe) så er realisme ikke et krav, men et virkemiddel  man kan bruge. For mig giver det lige den ekstra føling med karakteren at opleve at vedkommende har noget som muligvis minder bare lidt om en hverdag. Eller til kontrast at vedkommende ikke har det (og så har vedkommende med god sandsynlighed et stressproblem).

Reklamer

4 meninger om “Hverdagen i rollespil

  1. johsbusted

    Jeg husker ikke at jeg har sagt at realisme er et virkemiddel, men jeg synes det er en god måde at anskue det på. Godt set med hverdagen.

  2. Jeg kan huske at jeg altid var skuffet over at der ikke vare mere i Lifestyles i Shadowrun end at det bare var et moneysink og fluff. Jeg ville gerne have at der var noget konkret i at opretholde en dækidentitet, som f.eks. at en slumidentitet er langt mere sårbar overfor tilfældig kriminalitet, mens en højtprofileret en kræver at man gør en indsats for at blive set og være en del af society, plus forskellige fordele ved det hele. Når jeg engang laver min cyberpunk heartbreaker så bliver det ihvertfald sådan!

    1. Thais Munk

      Ja! Det var så fesent! Fuck, hvor jeg hadede det. Det er så meget sejere at have en dagligdag imellem missionerne, for den var sgu vigtig ift karakterer og deres udvikling. Og lav en cyberpunk heartbreaker for helvede, det ville være awesome 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s