Corrinis, eventyrernes by

wpid-img_20150111_095333.jpgHer er en i rollespils sammenhænge lidt gammel bog fra 1992, hvor jeg var 6 år gammel og forskellige ting derudover skete. Bogen er oprindelig udgivet til Midgaard, som jeg aldrig har spillet, læst eller for den sags skyld hørt om nogen der har spillet eller læst.

 

Corronis er et glimrende eksempel på hvordan man ikke skal lave en by til rollespil samtidig med at den har nogle interessante ideer og passager, som er lavet præcis som de skal være lavet. Byens politiske setup er f.eks. noget af de kedeligste jeg nogensinde har set (men jeg har også siddet og været reelt interessant til konferencer for offentlig økonomistyring og kan vist nemt karakteriseres som fagskadet). Der er en enehersker som ikke har nogen reelle trusler imod hans magt (for det er selvfølgelig en han). Han har så en DJØFer, ermh kansler hvor der står følgende “Gran Dorwellan er baronens kansler….det siges, at kansleren ved tilstrækkeligt om de andre adeliges gøren og laden, til at han kan være sikker på deres loyalitet overfor baronen”. Det uddybes ikke hvem de andre adelige er (baronen er en af de få nævnte adelige i bogen), hvilket gør det hele noget kedeligt. I byens baggrundshistorie står der hvor at folkeslag erainnere (som er af elverslægt, til mysticisme  og let feministiske på en kliche-agtig måde der minder om nogle wicca-folk jeg har mødt) blev erobret af albaierne (som er patriarkalske, skotske og let krigeriske på en let kedelige måde). Problemet ved hele det setup er at der ikke rigtig er nogen som går op i det undtagen Irenfist og Sarwyen som er henholdsvis en patriakalsk organisation der går ind for et militærdiktatur og en feministisk organisation som ikke rigtig har nogen klar mål udover noget med kvinder.Det hele er ret kedeligt sat op, for der mangler en interessant konflikt enten internt i byen eller udenfra.

Der er dog til gengæld også en meritokratisk magikerorganisation, Dalscharas Broderskab, som er noget mere spændende. De vil indgøre troldsmandsstyre (hvilket man godt forstår, for så ville der da ske noget). Den bliver ikke uddybet så meget, men jeg synes at ideen er sjov for troldmænd i fantasy-rollespil kan ofte ting der ville gøre dem til kompetente og kloge ledere (omend ikke altid populære). Så er der omgivelserne som da også er kedelige. Bare det faktum at der ikke er nogen monstre i omgivelserne er i sig selv helt og aldeles til grin (bare uden at jeg griner), for det kunne have skabt en ydre konflikt. Corrinis’ største synd som rollespilsbog er dog at den mangler overall stemning.

 

wpid-img_20150111_103802.jpgKortet er dog ganske godt, for det gør at spillerne kan vade rundt i gaderne, fare vildt og pludselig falder over en butik fyldt med ting som de ikke vidste at de kunne leve uden. Nogle af passagerne i beskrivelsen af byen er derudover ganske sjove og ret interessante. Der er en restaurant hvor man med garanti går sulten derfra efter at have indtaget 7-9 lækre retter, for alt derinde er magiske illusioner (bliver også benytte som en del af slanketure for rige folk).

Der er derudover en vis mængde tilpas sære folk og landsbytosser. Der er f.eks. en kriger der efter et slag i hovedet begyndte at få indgangsreplikken “jeg er Gud” uanset hvem han talte med. Han er aldrig voldelig, men går altid rundt i rustning og med våben. Bogens alder kan også godt se, bl.a. i dens fremstillling af bl.a. kvinder og prostitution. Der er dog denne lille perle(omend at der mangler nogle mænd i beskrivelsen), som jeg ikke kunne lade være at smile af og som jeg sagtens kunne forestille mig i Sigil.

Mutter Grocks horehus.

Dette etablissement (hvis denne betegnelse ikke er for fin) tiltrækker især kunder med smag for det eksotiske – hele personalet er ikke-menneskeligt. Mutte Grock er en høj, slank graciøs øgledame (en Sritra fra Rawindra) med ornamenter af juvelstøv på sine skæl. Hun har en bevægelig hale, som hun bruger til at understrege et argument eller til at sørge for ro blandt sine ansatte (eller kunder). Blandt hendes ansatte er der dværge, mørkedværge, halvinge, øglekvinder, nymfer elle rhavfruer i stort svømmebassin, en eller to dryader med omplantede tæer samet par specialiteter, som bør forblive uomtalte. Mutter Grock lægger vægt på diskretion om sine vigtigste kunder.

 

I sidste end: Ikke et godt produkt (selv med dets tid taget i betragtning), selvom der da er spændende elementer. Hvis det skal være på dansk så brug Kandra til Drager & Dæmoner, der er flere spændende elementer og et klarere fokus for byen. Ellers ville jeg anbefale Blacksand fra AFF, Altdorf til WFRP eller naturligvis Sigil til Planescape, som der er lavet interessante supplementer til. Vornheim lyder også cool, selvom jeg ikke har læst den.

Advertisements

3 meninger om “Corrinis, eventyrernes by

  1. Kristian

    Jeg husker det meste Midgaard som ganske bland og vanilla og Corrinis som værende meget detaljeret, men at de virkelig fede ting, druknede i kedeligheder.

  2. Pingback: Dalscharas familie: Drager og Dæmoner Expert magikerkampagne – Frygt og lede i Odense

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s