Viking-Con 34

Det er nogle år siden at jeg har været på Viking-Con…skrev jeg også sidste gang jeg anmeldte en Viking-Con. Uanset hvad må jeg konstatere at jeg faktisk havde en rigtig fin og hyggelig oplevelse med Viking-Con 34. Min ulempe ift at tage på Viking-Con har meget været præget af at jeg ikke kender så mange igen på Viking-Con og at der ikke er så mange af de folk, som jeg har mødt der som har hængt ved (af ukendte grunde). På trods af det var det sgu rigtig sjovt og interessant oplevelse. Jeg oplevede at de fleste ting på connen (info, spilstart og lignende) kørte som det skulle. Især tak til Karin fra info, som var så elskværdig at give mig retninger (flere gange, da jeg glemte dem).

Det mindre gode

Mit eneste punkt her (som til gengæld ikke var som det skulle være) var den nye kiosk og madudlevering. En ting er at jeg (ift mange andre conner) syntes at den var for dyr, men problemet var også dens åbningstider. At lukke kl 22 (hvis jeg husker rigtigt) er i min optik alt for tidligt og ikke en ordenlig service til connens gæster.

 

Det samme gælder for madudleveringen. At maden først kommer ud kl 19 (uden at regne med køens længde) når der er spilstart kl 19:30 var ikke funktionelt og i bund og grund ret øv for alle involverede. Jeg ville ærlig talt hellere se en kiosk og madudlevering drevet af frivillige næste år, for jeg syntes ikke at det her var i orden.

Gode ting ved Viking-Con 34

Rollespillet

Jeg fik kørt Brombærkrattets Helte fredag aften, som gik rigtig godt. Scenariet er bygget oven på brætspillet Mice & Mystics (som derudover virker rigtig cool). Det er et fedt scenariet og det var sjovt at prøve at spille med figurer og terræn på en con og selvom jeg ikke følte mig totalt på toppen som GM, så var spillerne rigtige glade…og så er jeg sådan set også glad.

 

Derudover fik jeg med stor fornøjelse spillet Slavehandleren fra Ascalon , som var svært awesome. Især som gorillasoldat. Jeg synes virkelig at det var en sjov oplevelse, især fordi at scenariets opbygning gjorde at dynamiken blandt spilpersonerne opstår af sig selv (det gjorde den i hvert fald her) og fordi jeg elsker Johs’ gakkede og skønne univers. Virkelig fin brug af kort i spil og simpel måde at gøre afstand og omgivelserne relevante for systemet uden at der gik måle-D&D i den. Det var et scenarie der levede op til 4-5 års hype og generelt virkelig inspirerende. Tak for det! Jeg fik så meget lyst til at lave det som en kampagne eller skrive et scenarie om gorillasoldater.

Det sociale

Som tidligere nævnt kender jeg ikke så mange igen på Viking-Con, men jeg oplevede til gengæld rigtig meget hygge med de folk, som jeg kender der. Og selvom der er kommet nye folk i Heksens Hule (vistnok en konsekvens af ændringen i kiosk og madudlevering også såvidt jeg forstod), så gjorde de tydeligvis en indsats for at gøre det hyggeligt. Jeg var selvfølgelig ærgerlig over at de ikke havde åbent hele tiden, men samtidig forstår jeg i høj grad godt den prioritering når de skulle overtage cafeen. De skabte en hyggelig stemning og et rart sted at sidde og hænge ud. Props til dem for det!

Derudover fik jeg hygget mig gevaldigt på Viking-Con, især med rollespilsudvalget som bestak mig med rødvin for at love at jeg skriver det scenarie til Viking-Con 35, som jeg i forvejen havde tænkt mig at jeg ville skrive til Viking-Con 35. Tak til alle involverede, som var alt for hyggelige til at jeg havde lyst til at gå i seng.

 

Tak for en rigtig god con, jeg håber at vi ses til Viking-Con 35!

 

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s