Feedback efterlyses: Askebunken

Jeg sidder i øjeblikket og skriver på mit kommende scenarie til Con2. Hvad jeg morede mig over da jeg gik i gang med scenariet var at  jeg endnu en gang har kastet mig over en gammel ide (som oprindelig bestod af en gruppe dysfunktionelle FBI-agenter og en brand fra 2006, som ikke kom længere end min harddisk). Udsigten til Guldborg Sund udsprang oprindelig af rollespil jeg skrev på i 2003 og 2006 og fra jeg begyndte engang i 2011, tog det næsten 3 år at skrive færdigt. Derfor har jeg måtte konstatere at jeg alligevel ikke skriver på nye scenarier og at det egentlig fungerer meget godt for mig at jeg tager mig god tid og at jeg først sender det ind til en con når jeg føler at det er helt og aldeles færdigt. I forbindelse med mit nuværende scenarie er jeg dog i tvivl om forskellige ting, så derfor vil jeg meget gerne have jeres feedback kære læsere!

 

Askebunken (arbejdstitelen) handler stadigvæk om dysfunktionelle FBI-agenter og en brand, men fokus er kommet over på deres interne forhold og ikke et plot (som jeg aldrig kunne finde ud af hvad skulle være, hvilket da også gjorde det abnormt besværligt at skrive det oprindelige scenarie). Tanken er derfor at sagen som agenterne arbejder på er katalysator for agenternes interne forhold og deres personlige problemer og ikke fokus for scenariet som sådan. Med andre ord så er det et cop-drama med noir stemning, hvor ting er ufede (og jeg har siddet og nærstuderet Brabrand, Spor, Thorvald Stauning & Løgstør som inspiration). Begyndelsen består i at at de 5 agenter bliver tilkaldt fra Washington D.C. til Mohave County, Arizona (det er på Arizona-siden af grænsen mellem Nevada og Arizona, lige ved Hoover Dam) 5 dage inden jul (dvs de ankommer tidligt d. 20/12, da vi regner med den amerikanske udgave af jul). Der er nemlig for nyligt er sket en mordbrand der, hvor man har fundet at nogen eller noget, som også er med i åben sag hos teamet og som haster.

 

Inden spillerne får deres karakterer trække de 4 NPC’er og 2 lokationer. Af disse konstruerer man en sag indenfor FBIs ansvarsområder med mindst et offer og en større brand. Og så går spillet ellers i gang med opkaldet til gruppens leder, der så kontakter de andre.

Udgangspunkter for scenariets struktur

Jeg har virkelig været i tvivl om hvordan mekanikken i det her scenarie skulle foregå, men målene har været forholdsvis klare for mig:

  1. Det skulle ikke være gammeldags investigation, hvor at der er en morder X som har brugt mordvåben Y pga motiv Z.
  2. Sagen tjener i stedet til at skabe frustation og sætte spilpersonerne under press og som en struktur at sætte deres personlige drama op på.
  3. Stemningen og de personlige historier der kommer frem undervejs igennem sagen er langt mere interessant end logik-gymnastik (dette er et Raymond Chandler-agtigt projekt og ikke Arthur Conan Doyle).
  4. Sagen skabes undervejs.
  5. Sagen behøver ikke blive løst.
  6. Scenariet kan teoretisk set godt endelig lykkeligt for alle, men det er langt mere sandsynligt at det ender ulykkeligt og/eller med en bitter smag i munden for spilpersonerne.
  7. Jeg ville gerne have en masse NPC’er (som bliver spillet af andre spillere og spillederen) med store billeder (ala Løgstør) så man kan hænge dem op på tavlen og illustrere sagen. Derudover vil jeg gerne have en masser fotografier med til at illustrere hvor at scenariet foregår (som ikke indgår, men som ligger fremme så spillerne kan kigge på dem).

I forbindelse med scenariets struktur skal jeg lige sige tak til Oliver Nøglebæk, Danny Wilson, Mads Egedal Kirchhoff og Jacob Severin Nielsen for feedback og hjælp til hvilke scenarier jeg skulle læse og brugbare ideer. Thanks guys! 🙂

 

Udkastet til scenariets struktur er blevet til følgende:

Når man skal forsøge at finde forskellige spor/løse problemer ruller man terninger (den del kommer tilbage til) og alt efter hvor godt man ruller får man spor/info eller sucesser af varierende kvalitet (f.eks. hvis man bliver rodet ud i en ildkamp). Den vigtigste del ift efterforskningen er at man altid får et eller andet at gå videre på, men kvaliteten af/faren og problemerne tilknyttet til sporene kan variere. Sporene udgør helt konkret henvisninger til en NPC (enten i spil eller som trækkes tilfældigt), hvor at man finder på den retstekniske forbindelse ud fra en inspirationsliste eller fantasien (“kuglen kunne være fra hans pistol” ville f.eks. være et usikkert spor hvor at “vi har fundet blodpletter som matcher hendes DNA”. NPC’en behøver derudover ikke være i live, ved bevidsthed, etc. Derudover kunne et eksempel være at man finder spor af stoffer/større mængder stoffer, etc. i forbindelse med den pågældende NPC.

 

Udkastet til reglerne er følgende:

Man har 4 typer terninger (d6, d8, d10 og d12), som bruges alt efter hvad situation man står i og hvad man beskæftiger sig med. De 5 forskellige agenter er specialister (retmedicin, forbrændte bevistmaterialer, ballistik, forhandlingsteknik, skyderi, etc). Dermed er de sejere til den del af arbejdet. Derudover kan de sætte noget på spil, hvilket gør chancerne for at lykkes større, men det kan også give en ubehagelig konsekvens.

  • Man bruger 3d6 til almindelige formål, hvor man ikke er specialiseret eller sætter noget på spil. Hvis man er specialiseret ruller man 3d8. Hvis man sætter noget på spil og ikke er specialiseret ruller man 3d10 og hvis man er specialiseret ruller man 3d12.
  • Man lægger så ud med at som minum at skulle rulle 11 på dag 1, 12 på dag 2, 13 på dag 3, etc. Hvis man klarer det får man et solidt spor til en npc (som man finder på sammen med GM) og ellers får man et usikkert spor/ting går galt/tager længere tid/etc.
  • Hvis man sætter noget på spil og fejler har det en træls konsekvens (man bliver såret, ting tager længere tid end forventet, gamle trælse minder dukker op, etc). Hvis man klarer det har det også en ufed konsekvens (du fanger den mistænkte, men folk i nærheden bliver skudt/såret/kommer til skade).
  • Sagen kan ikke løses før dag 4, dvs d. 23/12.

Tanker om det overstående:

Jeg er i tvivl om hvorvidt jeg er i gang med at sætte mig imellem 2 stole her, for de karakterer jeg er i gang med at skrive på er måske lige tilpas meget føle-Fastaval-føle ift at spillerne i ret høj selv skal sætte en vigtig del af scenariet op. Derudover er jeg i tvivl om det system jeg har sat op holder vand i praksis (jeg kørte dem igennem en sandsynlighedsberegner og det så fornuftigt ud, men jeg skal helt sikkert også have spiltestet det). Derfor vil jeg som sagt gerne have jeres input kære læsere og sig endelig til hvis der er noget som er uklart. På forhånd tak! 🙂

 

Reklamer

10 meninger om “Feedback efterlyses: Askebunken

  1. Kristian

    Jeg stoppede, da jeg så ordene “Stauning” og “ufede” i (næsten) samme sætning 🙂

    Men vil gerne kigger nærmere på det hele senere!

    1. Thais Munk

      Hov, sådan skulle det da sandelig ikke forstås! Pinligt. Nej, jeg synes Stauning er et møgfedt scenarie! og jeg ville skyde folk med sølvkugler der mener noget andet. 🙂

      Og tusind tak!

  2. Kristian

    Så lidt grundigere gennemlæsning.
    Jeg tror du har ret, når overvejer, om du har sat dig mellem 2 stole. Langt hen ad vejen synes jeg du læner dig meget op ad “Løgstør” og den form, og det meget karakter-dramatiske, tror jeg regelsystemet drukner eller mudrer tingene til. Et terningesystem ville på ingen måde have løftet et scenarie som “Løgstør”.

    Hvis du gør det mere indie og mere regeldrevet, tror jeg fint at dit terningesystem kan fungere i spillerne-som-medskabere-af-forbrydelsen setup, hvor der også bliver sat fælder/problemer/nederen op for karaktererne. Det bliver bare et helt anderledes scenarie.

    Jeg ville være forsigtig med, både at ville fokusere på personlige dramaer (som du allerede er begyndt at skrive ind i dine føle-føle roller) og så lade alt for meget diktere af terninger og tilfældigheder. Min frygt ville være, at en af dele ville blive udvandet og dermed f*cke med scenariet. Bedre at gøre den ene del skarp og droppe din anden.

    Det var sådan lige efter to gennemlæsninger. Jeg forstår stadig ikke helt, hvor Stauning kommer ind. Brabrand derimod… 🙂 Og så er der faktisk en del af dine overvejelser her, som jeg også har pt i forbindelse med mit Fastaval/Warhammer-scenarier.

    1. Jeg synes heller ikke der er særlig meget Stauning i det her, men det er jo et fint scenarie at læse, hvis man gerne vil planke god formidling 🙂

      Derudover er jeg meget enig med Kristian og jeg tror det er lettere at droppe systemet end føle-føle spillet. I Sort/Hvid satte jeg mig netop mellem to stole, hvilket gjorde scenariet dårligere end det behøvende at være. Lad være med at gentage mine fejl 🙂

      Derudover lyder det som et rigtig fint scenarie. Jeg kan godt lide idéen om at man trækker npc’er og locationer, men der skal mere struktur (ikke system, men struktur) på drengen for at du kan bygge et “FBI løgstør”-scenarie.

  3. Thais Munk

    Ift det med Stauning, så var min inspirationskilde der måden at man får sporene på med montage og lignende. Dvs at der skabes noget spil når man finder sporene (også selvom jeg her ikke har fundet på sporene som i Stauning).

    Ift Løgstør, så har jeg læst det som inspiration, men jeg er samtidig i meget høj grad overbevist om at det ikke er der jeg vil hen. Løgstør handler i høj grad også om at nogle af detektiverne “vender hjem” og hvordan at de forholder sig til det. Jeg har intet at kritisere Løgstør for (det er et fremragende scenarie), men jeg er samtidig også meget bevist om at det ikke er det jeg vil her. Hvad jeg gerne vil her er at overraske spillerne og spilleder (inkl. mig selv) for hvem der er den skyldige. Derfor er jeg ikke fan af Løgstørs model med at spillerne i sammenspil vælger hvem der er morderen, for det er absolut ikke det jeg vil her. Her vil jeg gerne overraske folk og se det skabe mere drama. Men ja, jeg kan godt se at der er noget struktur her som mangler (jeg er godt klar over forskellen imellem de 2 :-)).

    1. Kristian

      Men hvem skal så bestemme, hvem morderen er?
      Jeg synes ikke at “Løgstør” er sin form og i sin virkemidler er bundet op på, at den handler en folk der vender hjem til latente og bortgemte nordjyske konflikter. Man kunne da sagtens tillempe formatet, altså via de føle-føle karakterer du allerede er i gang med, til at være Feds i Arizona.

      Og jeg er ret sikker på, at der var rimelig meget overraskelse i, hvem der endte som moderen, da jeg spillede Løgstør… det, og så hvorfor vi fandt en kuffert med 100.000kr… kun i krøllede 50ere 🙂 Stor mystik.

          1. I Dirty Secrets er det i høj fra spillet der definerer hvem der har begået de forbrydelser der er i spillet.
            Undervejs i spillet definerer man forskellige hovedpersoner efterhånden som de introduceres i spillet (nogle personer gøres ikke til hovedpersoner, disse kan hverken være ofte eller gerningsmænd (eller indgå i de relationer spillet definerer hvis man beder om det fordi man har brug for lidt feedback)).
            For hver scene skriver man en hovedpersons navn på et bræt og på forskellige tidspunkter i spillet bliver personen på et tilfældigt felt erklæret gerningmand (der er ofte flere forbrydelser på spil).

            Det gør dels at alle bliver overraskede, dels at spillet også skubber til diktionen og for mig vigtigst at man spiller alle hovedpersonerne på en måde hvor de giver bare lidt mening de er gerningsmænd.

            Det skal nævnes at fiktionen i Dirty Secrets er strengt førteperson, idet kun ting efterforskeren ved er i fiktionen (bortset fra hvem der er hovedpersoner og hvem der ikke er).

            1. Thais Munk

              Det er præcis det jeg netop gerne vil opnå at det opstår igennem spillet. Og jeg havde ikke tænkt det bevidst, men Dirty Secrets element med at alle npc’er kan være gerningsmænd er ret fantastisk. Det kommer nok til at foregå på en anden vis i Askebunken (da det ikke er førsteperson), men jeg var netop helt vild med måden det foregik på i Dirty Secrets (jeg spillede detektiven og fandt undervejs ud af at min karakter var biseksuel og morderen). Derudover er det et helt og aldeles okay resultat i Askebunken at man ikke finder ud af hvem den oprindelige mordbrænder er (pga interne frustrationer eller andre ting). Uanset hvad, så står det i hvert fald klar for mig jeg mangler i hvert fald tydeligt noget mere arbejde og mindst en spiltest.

              Tusind tak for kommentarerne og hjælpen folkens! Det var fandeme alletiders. 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s