Dalscharas familie: Drager og Dæmoner Expert magikerkampagne

Woho! Jeg er blevet vildt old-school ved en tilfældighed 😀

 

Lidt kort forhistorie: Jeg har sad på et tidspunkt og overvejede hvilke kampagner jeg skulle køre og endte med at sidde og læse op på Drager og Dæmoner Expert. Jeg har ejet det i utrolig mange år, men har aldrig nået frem til at bruge det til noget. Undervejs læste jeg op på magikerne….og kom i tvivl om spilbalancen i det. Så løsningen at alle spillede magikere kom op. Så jeg tog og brainstormede på en magikerkampagne i Drager og Dæmoner, fandt inspiration forskellige steder fra og pludselig sad jeg med en kampagne, der bare skulle bruge nogle spillere.

 

Jeg har kort nævnt kampagnen her tidligere. Grundlaget er til dels de ting som bliver antydet i Drager og Dæmoner og til dels forfatteren Lord Dunsany, som Troels har introduceret mig for. For at tage den første del med Drager og Dæmoner, så inspirerede en bestemt sætning mig virkelig meget til at sætte en magikerkampagne op: “En troldmand kan aldrig fremsige en besvægelse, hvis han samtidig er i fysisk kontakt med jern. Årsagen hertil er ikke kendt, men det har muligvis noget at gøre med jernets magnetisme. Med “jern” menes et metal der helt eller delsiv består af jern eller stål. Selv få gram er nok til at magien ikke virker. I praksis er det SL, der afgør om en rolleperson er i kontakt med jern eller ej.
Selvom det et eller andet sted bare er en regelforklaring, så inspirerede det mig til et nyt twist på hvorfor magikere ikke bærer rustning i fantasy-universer. Det betyder derudover at troldmænd sagtens kan vade rundt iført tung rustning så længe den er af bronze og det gør samtidig bueskytter ret så farlige. Derudover har Drager og Dæmoner bare en fed old-school stemning i form af illustrationerne og nogle af evnerne og ideerne i teksten.

 

Grundlæggende set kører det rigtig godt indtil videre. Vi  havde karakterskabelse for snart 3 uger siden, første spilgang her søndag d. 8 og holy shit, hvor gik den første spilgang godt. De 5 karakterer (det er i skrivende stund lidt uklart om der er 5 eller 6 spillere i gruppen) er blevet bragt til en mindre ø-gruppe (som er et krydsning imellem islandsk og irlandsk geografi), hvor de mødte hinanden for første gang. Vores første egentlige spilgang bestod mest af alt imellem interaktion mellem spilpersonerne og den gruppe mestre, som har rekrutteret dem og en kort introduktion til magisystemet (hvor de har lært en enkelt simpel formular hver). Næsten gang skal de igennem en optagelsesprøve, hvis formål mest af alt er at lade spilpersonerne arbejde sammen imens de leder efter magikerordnens hovedkvarter (og undervejs har nogle random encounters med vilde dyr, udforsker gamle ruiner og har en god teambyggende tur igennem noget vildmark).

 

Det primære formål med kampagnen er stemning (ala ting som Dunsany, Ozmandias af Shelley, elementer af Tolkien uden sange og med kortere landskabsbeskrivelser). Det tætteste jeg har et på et hovedplot er at de 3 magikerordener. Verdenen er ret løst beskrevet, hvor det vigtigste der er sket er at kunsten at smede jern først blev opfundet for cirka 150-200 år siden (som også er der hvor de 3 store imperier som havde domineret verden indtil da gik under). Så lige pt er ting noget mere lokaliserede. Derudover har jeg ikke gået mere i dybden med verden, da jeg regner med at det kan udvikle sig som kampagnen udfolder sig. Hvad der mest har præget verdenshistorien er magikerne (ikke så overraskende ift at vi spiller en magikerkampagne) og deres kampe igennem historien. Derfor slutter vi af med introduktionen af spilpersonernes magikerorden, hvor jeg har forsøgt at skabe noget anderledes ift mange fantasy-magikerordener.

Dalscharas familie

Navnet “Dalschara” stammer fra bogen Corrinis, hvor jeg tog det med i protest over hvor kedelig en bog det var. Her var Dalschara bare et navn fra en magikerorden, men i vores kampagne er Dalschara en af de 3 grundlæggere af magikerordener (som blev undervist af 2 magikere i blåt som kom vestfra) og i en eller anden grad den gode af de 3, omend at meget af hvad der foregik der fortaber sig i myter). Det gælder generelt for verdenshistorien i denne settingen at hver der konkret er sket ofte er lettere uklart  og domineret af myter. Hvad der er fastslået er i hvert fald følgende:

  1. Dalschara var en gal visionær og idealist og hun var indforstået med hvis de kvaliteter ville koste hende livet, hvad det da også gjorde (se billede her). Hvor hendes gravsted så ligger er dog ukendt.
  2. Af ukendte grunde valgte Dalschara at hendes magikerorden i bund og grund skulle fungere som en familie, hvor alle var velkommen. Medlemmer behøver derfor ikke kunne lide hinanden, men de skulle være parate til at hjælpe hinanden uden tøven og arbejde sammen for den retfærdige brug af magi. Dermed kan alle med magisk potentiale uanset racer, køn eller baggrund blive medlemmer. Når man bliver medlem vælger man et nyt navn, som symbol for at man har valgt ens egen familie og lagt en fortid bag sig.
  3. De 3 magikerordner besejrede for cirka 200 år siden en hær af drager (jeg mener at en hær af den type er et plot jeg har stjålet fra Tolkien), hvor de 2 andre magikerordner fortrådte Dalscharas familie. Derfor er ordenen kun netop i gang med at genopbygge sig selv og det er et fåtal om dem som ved hvad der skete tidligere ved dragehæren. Her for nylig opdagede en af mestrene (dværgen Dragesblik) en gammel forladt borg, som tilhørte Dalscharas famile med et større efterladt magisk bibliotek inskriberet i dyreknogler, sten og væggene nederst nede i borgen. Borgens layout og udseende er baseret på Castillo de Belmonte, ikke mindst på grund af kontrasten mellem borgen og de øde omgivelser med vildt vejr som den er placeret i her.
Reklamer

4 meninger om “Dalscharas familie: Drager og Dæmoner Expert magikerkampagne

  1. johsbusted

    Fedt med Drager og Dæmoner Expert. Jeg elsker det system og mener faktisk stadigvæk at det holder.

    Hvordan er relationen mellem ordenerne og de magiske skoler fra grundbogen? Underviser alle ordener i alle skoler? Har nogen ordener ynglingsskoler ( a la Vampire clan disciplines).

    Jeg er selv ret glad for magik i DoD og synes faktisk ikke der er så ubalanceret. Det er utrolig dyrt at blive god til magik i DoD, fordi man først skal købe sig op i skole (hvilket er ret dyrt) og derefter formular (hvilket også er dyrt). Der udover er utroværdig at en troldmand kun kan trylle, så man er ligesom også nødt til at købe en række andre færdigheder (man kunne lave en husregel om at man kun måtte bruge halvdelen af ens xp på magik). Min erfaring er at troldmænd ikke kan særlig mange forskellige formularer.

  2. Thais Munk

    Jeg har tilføjet nogle ting til og ændret lidt i reglerne, men overall så synes jeg også at det holder, ja.

    Jeg kommer ind på flere af tingene senere, men overall så har Dalscharas familie ikke en speciel præference for bestemte formularer, omend at de ikke benytter sig af nogle af nekromanti-formularerne.

    Jeg har bl.a. ændret noget i det med skole (mere om det snart), men heldigvis har jeg det nemmere med spilbalance fordi at alle spillerne spiller begyndende magikere. Så de kan nogenlunde følges af der.

    1. johsbusted

      Men hvordan var troldmænd ubalanceret?
      Og jeg glæder mig meget til at kritisere dine regelændringer 🙂

      1. Thais Munk

        Du kritiserer bare løs! 😀

        Og ups, det kunne misforstås. Jeg mener ikke at magikere i Drager og Dæmoner Expert nødvendigvis er ubalanceret. Jeg mente bare at det var en nem måde at skabe spilbalance på at lade alle spille troldmænd. Det var der mit udgangspunkt for kampagnen kom fra oprindelig faktisk. Jeg sad og overvejede løsninger og fik lyst til at køre en troldmandskampagne. Og så var det jo bare at sætte i gang 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s