Dalscharas Familie: Anden spilgang

Selvom det sådan set var et stykke tid siden at vi sidste spillede, så skete der mere i min kampagne og det skal I da ikke snydes for. Nu er der 2 spilgange, så jeg har delt det op i 2 indlæg for overskuelighedens skyld.

 

Anden spilgang bestod af de 6 karakterer der tog ud på en tur igennem vildnisset på øen til højre for denne tekst. Turen var til dels team-building, men de blev

Old Paper Texture
En ø. Med en blanding af islandsk og irlandsk geografi og klima, en bjørn og en borg med en minotaur.

informeret om at det var deres optagelsesprøve til deres familie: Find vores base på øen og I kan regne jer selv som medlemmer. Jeg havde kortet (og delte det med spillerne da de havde udforsket nok af øen) og havde besluttet mig for at borgen lå øverste næsten helt ude til venstre. Kortet skal her forstås som nord er øverst og karaktererne blev sat i land ved den let runde sydlige bugt.

 

Forinden var spilpersonerne blevet undervist i hver deres formular (og kunne dermed kalde sig selv for magikerlærlinge med rette). De havde fået meget lidt søvn, da de blevet vækket til æble- og havregrød (half’n’half) og et bord fyldt med udstyr (tallerkner, gryde, 1 vandsæk, reb, et par lamper og tæpper til folk) og tørret mad. De roede derefter ud til øen og gik i land. Turen begav sig derefter langsomt hen over øen, hvor de lagde ud med at bruge magi på at finde drikkeligt vand og derefter fyldte vandsæk og feltflaske. Derefter gik de i gang med at bruge den samme formular til at undersøge øen ud fra en ret klog ide om at der måtte være en ferskvandskilde i nærheden af borgen. De gik derfor i gang med at undersøge øen og fandt en gammel ruin af en mindre helligdom i granit med abstrakte mønstre med rette linjer og firkanter, hvor de også fandt lidt brugbare småting (gamle mønter, et lerkrus), samtidig med at en af medlemmerne kravlede op og fik øje på en lys brun bjørn (halvt isbjørn, halvt grizzly) der kom vadende hen imod dem (tilfældigvis, den havde vinden i ryggen). Så partyet fik klatret op i en helvedes fart, imens at bjørnen kom nærmere. De stod noget afventende, imens bjørnen gloede lidt på dem, konstaterede at der ikke var mad i nærheden og gik derefter igen. Karaktererne ventede et stykke tid, hvorefter de forsatte i rask fart mod nordvest.

 

Undervejs gik vejret fra at have støvregnet og blæst til at stå ned i stænger og blæse endnu mere. Det var egentlig bare lagt ind som baggrund fra min side, men det fungerede overraskende godt fordi at spillerne greb det og spillede på det. Dermed blev det til en meget interessant måde at vide forskellene på deres karakterer. Den tidligere prins fra sydlige himmelstrøg havde meget svært ved at håndtere det (bl.a. fordi han har lavere Fysik end de andre), hvorimod at typerne fra nord eller med bedre overlevelsesegenskaber fint kunne holde til det. BelmonteEfter lidt hurtigt jagt (som resulterede i en fanget kanin og bjergged) og en større omgang søgen fandt de en hule at overnatte i. Der var masser af huler, så jeg fortolkede et fejlet Overlevelsesevne-rul som at det bare tog længere tid, hvor de blev endnu mere trætte, kolde og stive i lemmerne og overnattede. Næste dag forsatte de, stadigvæk noget medtagede, men nåede dog frem til fæstningen som stod et godt stykke op på en bakke og kan ses til højre.

 

Her stødte de på det første tegn på noget usædvanligt (udover at borgen var abnormt stor ift at stå ude på en øde ø i en lettere isoleret ø-gruppe), da en vagt i form af en minotaur råbte dem an. I vores setting er jern noget usædvanlig, så det at minotauren var  klædt i en kombination af romerske rustninger og bevæbnet med stridsøkse og en langbue med jernpile fangede alle spillerne som en klar indikation af at denne her orden tog forsvaret af deres hjem alvorligt, især overfor andre troldmænd. Minotauren var noget brysk, fik dem til at binde et reb om livet hver især og førte dem ind i en hule der lå ved foden af borgen og derefter igennem en labyrint indtil han pludselig åbnede en falddør i loftet, hev en rebstige ned og lod dem komme op hvorefter en af deres mestre (dværgen Dragesblik) bød dem velkommen til Dalscharas familie (hvor spilgangen sluttede).

Reklamer

3 meninger om “Dalscharas Familie: Anden spilgang

  1. johsbusted

    Fin spilrapport, men hvis spilgangen sluttede med at de blev bud velkommen, hvad skriver du så om i det andet indlæg (som du nævner i starten af indlægget)?

    1. Thais Munk

      Tredje spilgang, hvor spilpersonerne bliver introduceret til magi og lærer hinanden bedre at kende. 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s