Lovecraftesque og politisk korrekthed

Jeg har for et stykke tid siden backet bogen Lovecraftesque på Kickstarter, da det på mange punkter lød som et spændende produkt. Der er et spillederløst spil drevet frem af kort og en akt-struktur, hvor man selv finder på monstrene og ikke bare tager monstre fra Lovecraft & Co’s historier. Det lyder som udgangspunkt mægtigt godt. 2 ting sprang dog især i øjnene for mig: man ville gøre op med Lovecrafts syn på racer og mental sygdom. Bogen er skrevet af Joshua Fox & Becky Annison. Jeg skal ikke lægge skjul på at jeg er uenig i meget af hvad der er skrevet her, men nu smider jeg det her ud til dels for at komme af med min lette grad af irritation og for at få nogle indspark og som et oplæg til debat.

 

Vi stater med Setup-kapitlet på side 16 (efter en kort præcision af Lovecraftiansk gys), hvor jeg har mine første to store problem med spillet. For det første bliver debat om spillet under spillet forbudt, hvilket i min optik 1) er lettere dogmatisk og 2) ikke en god ide ift netop dette spil. I stedet har man “X-card” som er en sikkerhedsmekanik hvor man har et papir med et kryds på foran spillerne. Hvis der så bliver introduceret et element som man ikke er tryg ved kan man tappe krydset og derefter tager andre hensyn til det element/nedtoner det. Det er ikke en mekanik som appellerer så meget til mig igen, mest fordi jeg tænker at der kunne opstå forvirring om hvilket element personen tænker på. Så er jeg åbenbart uenige med Lovecraftesques forfattere om den mekanik. Fair nok. Men så kommer sætningen, som jeg faktisk på ingen måde synes er fair. Den gjorde mig faktisk decideret gal da jeg læste den første gang (min fremhævning!).

While discussing tone, you should decide if there are any elemnts you wish to ban. Example you should consider include:

  • Overt or allogorical racism
    (this is discussed in more detail onm pages 60 and 65)
  • Sexism, ableism, other “isms”
  • Characters who go “mad” (discussed on pages 62 and 75)
  • Specific themes that one or more of you find distateful or triggering, such as torture.
  • Specific elements that one or more of you are uninspired by, such as cultists.

*dyb indånding*  Jeg HADER ordet “should”, for det er bare lorteordet over dem alle “burde” i forklædning. “burde” er for mig alt min dårlige samvittighed. Jeg blev faktisk så sur at jeg tog en blyant, stregede “should” over og skrev “could” i min bog. Det er selvfølgelig reelt nok at man gerne vil sikre alle om bordet en god oplevelse på en ikke-grænseoverskridende måde. Det er om noget reelt! Jeg følte mig bare tiltalt som et potentielt/kommende offer, som SKAL og BØR overveje noget fordi det kan støde andre (vi kommer tilbage til trigger warnings senere, men buttom line er at jeg ikke tror på det). Problemet er her at vi SKAL overveje de her ting, hvilket for mig er sært for folk kan vel sige det højt hvis der er noget de ikke vil have indgår i fiktionen? Jeg er selvfølgelig godt klar over at det kan være svært for nogen, men der tænker jeg at man må skabe et atmosfære af at det er okay at sætte grænser op for sig selv. Og det er sgu også vigtigt!

 

For at bevæge os videre til hele spørgsmålet om mental helbred….her må jeg vist erklære mig uenig med en antagelse som jeg læser imellem linjerne nemlig at hvis vi spiller noget i rollespil så er det også det vi mener i virkeligheden. Jeg er om noget klar over stigmatiseringen af mental helbred og psykiske sygdomme og det er da om noget også rigtigt at tidligere Lovecraft-rollespil om noget har taget stereotyperne om mentalt helbred til et nyt niveau, men jeg bryder mig ikke om frelstheden og jeg opfatter det som en grundlæggende del af Lovecrafts cosmic horror at mennesket ikke kan begribe hvor ligegyldigt det er ift “The Old Ones”/”The Outer Gods”/ETC.
AKA: Det er netop fordi det er ubegribeligt og smadrer vores psyke at det er uhyggeligt. Det skal dog også siges at Lovecraftesques forfattere anerkender dette, men de skriver samtidig:

“We would rather mental health in Lovecraftesque was based in reality and used sensitively and respectfully.”

Igen, jeg er med på at behandle mentalt helbred seriøst, men vi spiller jo netop ikke i virkeligheden her. Vi spiller for helvede fiktion og alt realisme ryger i min optik af helvede til når Tulle & Co dukker op. Det giver i en eller anden grad mening at man skriver symptomerne for PTSD ned, men jeg kan bare ikke være stødt over ordet “mad” i samme grad som forfatterne virker til at være.

 

Det er selve brødteksten i Lovecraftesque, men så når vi til kapitlet om mental helbred, hvor jeg da først for alvor blev irriteret allerede fra første sætning, hvor vi begynder med en trigger warning om at kapitlet altså indeholder stereotyper, “abeleist language” og at der bliver nævnt stigmatiseringen af mentalt helbredsproblemer.  Jeg oplever at trigger warnings antager at vi alle er ofre som kan blive “triggered” og derfor skal advares. Det er bullshit. Jeg ville gerne være saglig her, men jeg synes slet og ret at det er bullshit. Jeg kan ikke vide hvordan andre vil reagere på hvad jeg skriver og antagelsen er i min optik at alle er ofre. Jeg vil ikke behandle andre som ofre og jeg vil ikke selv behandles som et offer. Jeg kunne skrive meget mere om det, men lad det ligger lige nu og her. Jeg vil IKKE leve mit liv efter hvad der muligvis kan støde andre, men jeg vil gerne vise andre respekt.

 

Det er i min optik et problem i Lovecraftesque at man ærlig talt virker til at være bange for at tage nogle debatter. Bl.a. skriver de at man kan skrive til facilitatoren/GM hvis der er nogle elementer man ikke ønsker skal være en del af spillet. Jeg er igen med på at respekterer andre, men hvis ikke folk føler sig trygge ved at sige fra i en given gruppe…så tænker jeg at man skal finde en anden gruppe? Eller slet og ret prøve at sige fra overfor andre? Jeg er med på at det kan være pissesvært (jeg slås selv med det), men jeg foretrækker sgu at folk står ved den slags for så kan jeg tage reelt hensyn til folks grænser (hvad jeg tænker må være idealet).

 

Nu til politisk korrekthed: Jeg er IKKE fan af politisk korrekthed, for jeg tror grundlæggende set ikke på at det virker ift dets mål ift at reducere racisme, sexisme, etc. Om det er korrekt er en debat jeg gerne tager med jer i virkeligheden, men hvad jeg efterlyser her er spørgsmål om politisk korrekthed i rollespil.

Er vi seriøst ude i at antagelsen er fiktionen automatisk er med til at skabe virkeligheden og at vi derfor automatisk skal tilpasse vores fiktion så den er politisk passende? Det er hvad jeg oplever når jeg læser Lovecraftesque…og jeg vil gerne stå af bussen i så fald. Jeg oplever en klam form for stillingtagen til folk der bare vil bruge rollespil som eskapisme, som er galoperende passiv-aggresiv.

Når det er sagt er jeg samtidig godt med på at det er dårlig historier hvis alle sorte mennesker er barbare og alle hvide mennesker er kloge og civiliserede, men det er for mig en æstetisk pointe og i mindre grad en politisk. Jeg bliver selv træt af historier, hvor alle kvinder enten er kropiger eller ludere. Så jeg vil gerne købe at vi skaber mere nuancerede historier, men jeg vil gerne stå af den frelstheden som jeg oplever, hvor man er krænket på andre vegne. Det var mit indspark. I er meget velkommen til at erklære sig uenige, jeg vil glæde mig til jeres indspark uanset hvad 🙂

Advertisements

4 meninger om “Lovecraftesque og politisk korrekthed

  1. Hej Thais,

    Det er noget af en rant, du har gang i her. Jeg har også backet bogen og har et eksemplar stående, men jeg føler mig ikke generet i samme omfang, som du synes at gøre.

    Først og fremmest synes jeg ikke din kritik af X-card mekanikken er rimelig. Det er mit klare indtryk, at der er tale om en afprøvet og testet mekanik. Den er ikke opfundet til Lovecraftesque men importeret fra andre dele af storygame-miljøet (og det fremgår med al tydelighed i beskrivelsen af mekanikken). Din kritik er en tænkt kritik af noget, som faktisk har været anvendet, og som vi må antage har fungeret, for ellers havde forfatterne ikke valgt at inddrage mekanikken.

    Dernæst er der din ‘should’-diskussion. Jeg tror ikke helt, jeg har samme forhold til should, som du har, men jeg kan forstå hvad du mener med, at du ikke bryder om den moralisering, der ligger implicit i ‘man bør noget’.
    Taget erfaringer med con-scenarier og talrige diskussioner om grænseoverskridende elementer i rollespil i betragtning, tror jeg ikke på, at “folk kan vel sige det højt hvis der er noget de ikke vil have indgår i fiktionen”. Det gør ‘folk’ ikke, hvis man ikke skaber en ramme for at de kan gøre det. Lovecraft udgør et usædvanligt problem på det område, for det er ikke kun hans periodes racisme, der er i hans værker (og vi derfor kan undskylde med, at ‘dengang’ optrådte folk racistisk), men også Lovecrafts egen markante racisme (og han var mere racist, end hans periode undskylder med, at han var, og de sidste par år har der været en del debat omkring lige præcis det – og helt generelt hvordan man f.eks. skal forholde sig til dygtige forfattere med et rædselsfuldt verdenssyn, in casu Orson Scott Card).
    Helt generelt synes jeg, du underkender mulighederne for spillere at sige fra, hvis der ikke er en god ramme for det, og med et rollespil, der er baseret på en racistisk forfatters værk, er det relevant at inddrage diskussionen.

    Først når vi rammer dit næste klagepunkt, begynder vi vist at være enige. Der er mentalt helbred og psykiske lidelser, som er et alvorligt problem, og det er et stigma for mange at have med at gøre – men Lovecrafts ‘vanvid’ er et fiktivt vanvid skabt af et verdensbillede smadret af mødet med de kosmiske rædsler. Det bør derfor betragtes som en fiktiv lidelse frem for at blive beskrevet som og med faktiske mentale lidelser (som en parallel kan man sammenligne med sår og skader i virkeligheden og i film – i virkeligheden har det en effekt af at blive skudt med en pistol, i film har det en anden, og en psykisk lidelse i virkeligheden er ikke noget at spøge med, mens Lovecrafts fiktive lidelse er symbolet på verdensbillede ødelagt af kosmiske rædsler).
    Imidlertid tror at forfatterne i Lovecraftesque beskæftiger sig med noget lidt andet: Cthulhu-rollespils tradition med at afbillede vanvid forårsaget af de kosmiske rædsler.
    I de ældste versioner af CoC (frem til 5th edition) er vanvid i CoC og i andre gyserrollespil (f.eks. Ravenloft) en karikeret, forsimplet form for galskab (og qua dens karikatur nem at gøre til den fiktive lidelse, selvom den i sin karikatur er fordomsfuld over for lidende). I midt 90’erne udkom fra Chaosium en bog om galskab og mentale lidelser, hvor man opdaterede beskrivelserne og forsøgte at gøre dem mere autentiske (Arkham Sanitorium fra 1997). Man rykkede vanvidssystemet tættere på at afspejle egentlige mentale lidelser (alt sammen i ‘realismens’ ophøjede navn), og den revision sneg sig ind i Call of Cthulhu (fra 6th edition eller deromkring) og siden også i f.eks. Delta Green-bøgerne (Targets of Opprtunity fra 2010 og Delta Green RPG fra 2016), hvor PTSD optræder med særregler til at supplere Sanity Loss-induceret vanvid (for DG er det en del af at opbygge settingens særlige nihilistiske, bodyhorror-tolkning af Cthulhu Mythossen). Fordi der er et skift i Cthulhu-rollespil mod en afbildning af Lovecrafttian Madness anvendende faktiske lidelser, bliver man også nødt til at diskutere mentale lidelser eller i alle fald, hvordan det afbilledes.
    Bortset fra brugen af Trigger Warnings ved indledningen til afsnittet om vanvid, som jeg heller ikke sympatiserer med, forekommer afsnittet mig at have en interessant og på mange måder relevant diskussion af, hvordan Lovecraft bruger og beskriver vanvid, og hvordan denne fiktive vanvid står i kontrast med faktiske lidelser. Det kommer trods alt til at forme det rollespil, man skal spille.

    Dit afsnit om politisk korrekthed har jeg ikke så meget at sige til, bortset fra at ‘politisk korrekt’ er lidt som med ‘hekseanklager’ i gamle dage: Det er noget, som man beskylder andre for, og dets form og indhold er betinget af, hvem og hvad man vil udstille som ‘den anden’. Du sympatiserer ikke med Lovecraftesques diskussion af racisme og af, hvordan mentale lidelser bliver beskrevet og anvendt i rollespil, og derfor er den diskussion ‘politisk korrekt’.

    1. troelsken

      Pretty much hvad Morten sagde. Jeg havde selv været lidt skeptisk over for X-kortet, men så det i brug, da jeg var i USA tidligere i år. Og det er sgu et meget nifty stykke design. Det kan gøre diskussioner om at håndtere uacceptabel trælshed ekstremt korte (så de ikke eller næsten ikke bryder flow), og overraskende lav-konflikt.

      I et spil Swords Without Master fandt jeg på en stamme af “midgets” som levede i tunneler under isen, og en anden spiller pegede på X-kortet og sagde “X on the midgets, can we please call them ‘little people'”, jeg sagde “sure” og spillet gik videre. Jeg vil tro, ca. 7 sekunder i alt, og jeg følte mig kun ret lidt angrebet for at være et dårligt menneske. Det er sgu meget godt!

      Trigger Warnings er et møgirriterende udtryk. Det har muteret fra at være en PTSD-specifik ting til at være “trælshed, der spolerer min dag”. I en PTSD-specifik sammenhæng giver intet af dette her mening, fordi reelle triggers ofte er så specifikke, at generelle advarsler ikke har megen værdi. Til gengæld giver det OK meget mening at have en procedure for “hey, kan vi lige give mig en heads up hvis der er pludselig voldtægt eller døde børn i dette her, for det synes jeg virkelig ikke er sjovt.” Du taler om at folk bare vil have deres eskapisme i fred, men dette her handler ret meget om, hvem der faktisk HAR lov til netop det. Og om at sætte mærkater på nogle af de ting, som folk gerne vil eskapere fra.

      Rigtig mange rollespillere er rocker konfliktsky. Vi kan bruge procedurer som X-kort og “trigger warnings” til at gøre konflikter om klamt indhold mindre personlige og derfor mindre farlige, og desuden mindre tidskrævende. Alternativet er enten faretruende og personlige konflikter, eller nok mere sandsynligt, at ugen efter at vi havde det der voldtægtsplot, havde Bente desværre lovet at samle sin brors børn op fra fritidshjem, og næste uge havde hun dobbeltbooket, og så så vi ligesom bare ikke Bente mere. Og det der med de faretruende konflikter bliver så meget desto mere frygtindgydende hvis vi med jævne mellemrum ranter om hvor meget vi hader de der politisk korrekte tankepoliti-røvhuller. Vil Bente så rent faktisk fortælle os at voldtægt i rollespil ødelægger hendes aften, eller vil hun bare fade ud?

  2. Pingback: [13. dec] Lovecraftesque – gys med H.P. Lovecraft i rollespil | Stemmen fra ådalen – en blog om rollespil og historie

  3. Thais Munk

    Tusind tak for jeres konstruktive svar! Jeg havde gang i denne større rant der, så jeg er glad for at I svarer mig så pænt 🙂 Det var ikke meningen at indlægget skulle være provokerende sat op, så jeg beklager hvis det kom ti lat virke sådan.

    For at tage det i den rækkefølge det giver mening for mig: Tak for lige at klargøre det med X-card for mig. Nogle ting i spillet triggede tydeligvis mig (no pun intended) og så blev jeg pisseirriteret over en ide jeg ikke forstod. Så tak for opklaringen. Så lyder det som et meget bedre værktøj. 🙂
    Ja, rollespillere er konfliktsky som bare fanden. Så jeg kan sagtens se muligheden for at man kan sige fra undervejs. Jeg tror bare at jeg i min læsning af X-kortet fik læste 90’erne dogma om at vi ALDRIG må diskuttere hvad vi spiller undervejs ind i beskrivelsen af mekanikken. My bad!
    Det kan naturligvis også hurtigt blive for meget med diskussion af fiktionen imens vi spiller den også.

    Troels: Trigger warnings ift rollespil på den måde som du beskriver det på giver voldsomt god mening, ja. Men såvidt jeg kan se er det ikke der der menes når folk skriver trigger warnings? Lige så begreberne er klare.For såvidt jeg kan se handlet det altid om at advare f.eks. læsere af en given tekst om dens indhold? Jeg kan nemlig ikke understrege nok at jeg om noget går ind for muligheden for at vi som rollespillere kan sige fra når vi oplever noget være virkelig ubehageligt. Jeg har selv halvt om halvt været Bente i dit eksempel, så jeg har om noget sympati for at vi skal have muligheder for at sige fra.
    Jeg oplever en forskel imellem at kunne sige fra og at skulle pakkes ind i vat og advares om alt i teksten ( i dette tilfælde det kapitel i Lovecraftesque) som jeg KAN finde stødende. Det synes jeg er en generelt voldsomt ringe ide, men dine argumenter gør at jeg godt kan se undtagelsen i rollespil.

    Jeg kan ikke understrege nok at jeg selvfølgelig går ind for sikkerhedsmuligheder i rollespil. Jeg mener bare at der er en forskel imellem det og at antage at vi allesammen er ofre (som er hvad jeg oplever i trigger warnings generelt). Det er selvfølgelig også en fin grænse her imellem at man er ærlig overfor spillerne af ens scenarie og klart fortæller om hvad rollespil går ud på. I Lovecraftesque er der trigger warnings i kapitlet om mentale sygdomme…om at kapitlet handler om mentale sygdomme. Jeg følte mig talt ned til, ærlig talt. Det er jo så bare min oplevelse. Men ja, ift foromtaler og introduktion til livescenarier så kan jeg godt se pointen i trigger warnings og lignende. Jeg mener dog stadigvæk at der er et individuelt ansvar for den enkelte spiller at sige fra eller til, for jeg kan ikke læse andre tanker. I den sammenhæng er sikkerhedsmekanikker naturligvis en awesome tanke.

    Morten: Jeg er helt med på (og forøvrigt enig i) at tidligere afbildninger af race i CoC er problematiske/racistiske. Min anke er imod hvad jeg opfatter som frelstheden i Lovecraftesque. Andre har så en anden opfattelse. igen, fair nok. Og tak fordi du linkede til det her indlæg, selvom vi er uenige om bogen! 🙂

    Ift mentalt helbred, så kan jeg da sagtens se ideen i et eller andet omfang. Jeg synes ikke nødvendigvis at det behøver være realistisk, men det er en personlig præference. Jeg har her samme oplevelse som racisme-afsnittet nemlig frelstheden. hvis andre oplever noget andet, så er det sgu bare awesome for dem!
    Politisk korrekthed som heksjagt må vi vist være enige om at være uenige om. Jeg har ikke samme oplevelse af begrebet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s