Fastaval 2019

Jeg ankom til Odense for en lille times tid siden og er nu hjemme med taskerne tømt for nye nørdskatte og tøj smidt til vask. Tid til at drikke et par øl og blogge om påsken.

Det negative:

  • Jeg endte med at skulle køre 3 scenarier på en dag (torsdag), hvor jeg naturligvis havde sovet alt for lidt natten mellem onsdag og torsdag. Klasse (eller noget…).
  • Jeg spillede for lidt rollespil. Det må jeg så bare planlægge bedre næste år.
  • Jeg fik ikke spillet så mange designerbrætspil som jeg havde håbet på. Der må jeg vist bare bruge bedre tid på at planlægge min Fastaval og nærlæse programmet uden at lagde mig præge for meget hvad jeg tidligere har haft af indtryk og oplevelser med forfatterne/designerne.

Det positive:

  • Scenarieskrivningskonkurrencen. Jeg har ikke haft fornøjelsen af at omgås Kamilla Brichs i større omfang før og hun må om noget være den positive overraskelse på Fastaval 2019. Det var alletiders samarbejde, sjovt og virkelig givende. Tusind tak til hende og Mads “Marie siger jeg er speciel” Kirchoff for at ville lege med som dommere. Det var alletiders og jeg fik nogle fine pointer til næste år ift scenarieskrivningskonkurrencen som en pizza.
  • En anden positiv overraskelse var re-allocation, som jeg stod for sammen med den fantastiske Poul Thomsen. Det stak helt af ift hvor mange ting folk donerede. Jeg er enormt glad og taknemmelig for at folk ville hjælpe der, den hjalp vi fik undervejs med at slæbe alle tingene ud til fællesområdet og hvor glade folk blev. Jeg er også glad for de ting jeg selv har scoret mig. Tak!
  • Hygge og dans i baren. Rent socialt har jeg haft en alletiders Fastaval.
  • Pingvinstuen. Det var grovere end normalt og jeg synes at det var virkelig sjovt!
  • Kaffekroen var som altid vildt fantastisk.
  • Sidst, men så absolut ikke mindst, så var podcastdagen fredag helt fucking fantastisk. Jeg nød så meget at sidde og høre på hyggelige mennesker sidde og ævle om nørdede ting. Det var virkelig den mest chillede og hyggelige dag  jeg har haft på Fastaval i mange år, især med iskaffe.

7/10, would Fastaval again.

Reklamer

4 meninger om “Fastaval 2019

  1. Jeg tænker du har haft ligeså travlt som mig, for jeg fik næsten ikke engang hilst på dig i år. Men dejligt at du havde en god Fastaval.

    Vigtig point omkring rollespil. Det tog mig lidt for lang tid at fatte det, men for mig er alt på Fastaval er bedre hvis man husker at spille en masse rollespil. Herunder også det sociale.

    1. Thais Munk

      Ja, det er nemlig lige den der balance mellem at være social og spille rollespil. I mit tilfælde blev torsdag for pakket med scenarier jeg skulle køre (efter dårlig søvn) og lørdag med reallocation og workshop i scenarieskrivningskonkurrencen.

      Til gengæld fik jeg også spillet noget brætspil og det var vældig fint.

      Hvad med dig? havde du en god Fastaval Johs? 😀

  2. troelsken

    Mit mål for en passende mængde rollespil på Fastaval er “lige præcis lidt nok til at jeg ikke går ned i flammer før mandag”, med hjælpe-standarderne “max to på en dag” og “max fire som spilleder”.

    Det var en fornøjelse at hænge ud med dig, og jeg er glad for at det lykkedes mig at fiske frem fra min hjernes afkroge, hvad pokker det var jeg havde tænkt om sølvnøglens spilpersoner (og glemt igen).

    1. Thais Munk

      Jeg skal selv have lidt mindre rollespil for ikke at brænde ud og fordele spilledertjanser (max 2 af dem) udover Fastaval. Plus jeg er blevet til en af dem der synes at rollespil på Fastaval var bedre i gamle dage, så jeg får mere ud af at spille brætspil 😀

      Og tak i lige måde! Det er jeg også. Det er sjovt, for da jeg hørte det tænkte jeg at det var så oplagt hvad jeg havde gjort ved at give spilpersonerne meget menneskelige og dejlige smålige grunde til at blive kultister/rode sig ud i det okkulte. Det er først nu her bagefter hvor det gik op for mig at det faktisk nok er første gang det er sket i utrolig meget Lovecraft-rollespil, selvom det er virkelig oplagt. Stenet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s