Viking-Con 38

Jeg kom hjem fra Viking-Con her søndag aftes og vil da lige skrive lidt om det.

Jeg har været uheldig nogle gange på Viking-Con, altid klokken 2 om natten. For 2 år siden formåede jeg at komme til at snitte hul på min tommelfinger, der lige kom i kontakt med et barberblad klokken 2 om natten (hvor der heldigvis var en fra Viking-Cons info som også var i Beredskabsstyrelsen) og i år valgte min luftmadras at dø klokken 2 om natten. Det var først klokken 3 at jeg så fandt en kæmpestor måtte inde i den mindste sovesal med masser af plads. Jeg har sjældent set så smukt et syn.

 

For lidt søvn til trods, så havde jeg alletiders oplevelse med Viking-Con 38. Jeg fik spillet Lumina af og med Henrik Dithmer, som var en rigtig fin oplevelse. Desuden fik jeg spillet noget brætspil og hængt ud med folk. Blandt andet fik jeg nørdet historie, krigsførelse, brætspil og andre sjove ting med Henrik. Jeg havde nogle gode snakke med arrangørerne (inklusiv en hemmelig producer!) og skal måske være turneringsleder på VC næste år.

Tanken er at lave en aktivitet hvor folk kan tage spil med fra deres samling som de “ikke lige har fået spillet endnu”. Desuden fik jeg afprøvet konceptet lidt med Bo Jørgensen og Asger Harding Granerud, hvor vi spillede Karmaka. Det endte med at være en voldsomt sjov og hyggelig lørdag aften, hvor jeg også fik hængt ud med den gode Thomas Munkholt. Heksens Hule er virkelig en god og hyggelig cafe. Viking-Cons lokation er alletiders fordi den er så decentral. Dvs at jeg oftest ikke behøver at gå mere end 5 skridt, så er jeg et sted med lavt lydniveau igen. Det er skønt. Jeg har en kritik af Viking-Con. Det var til tider ikke klart at man naturligvis kan afbryde folk i informationen i deres brætspil og jeg havde en enkelt oplevelse hvor jeg var nødt til at afbryde et spil Wingspan for at få styr på noget. Maden er til gengæld virkelig god (i hvert fald den vegetarisk som er den jeg spiser).

Desuden oplever jeg det samme som på Fastaval, nemlig at der er utrolig mange børn. Viking-Con Junior virker til at være et hit med mange glade børn og forældre. Så det er jo fedt at nogen gider det. Jeg har desuden et indtryk af at Viking-Con er blevet til den mest etnisk blandede con i DK (her forstået som etnisk diverse blandt af folk som bor i Danmark). Så det synes jeg sgu også er fedt, for det er faktisk noget unikt blandt danske conner at man åbenbart kan appellerer til etnisk minoriteter indenfor Danmark.

2 meninger om “Viking-Con 38

  1. Jeg oplevede VC for lidt til at skrive et helt indlæg, så jeg kobler mig bare på her og kan erklære mig enig. Det var en fin oplevelse, for mig første gang.

    Jeg oplevede også at skulle vinke lidt efter infoen, men de var både rare og hjælpsomme. Cafeen var fin fordi den ikke larmede og havd eligesom sit eget hjørne. Spilstart med fordeling af hold på stedet fungerede uproblematisk. Der var tre hold til Paradox, så det var selvfølgelig også overskueligt. VC er selv meget bevidste om at rollespillet er lidt en nebengeschäft i og med at lokalerne er på en anden skole uden øvrige aktviteter. Det giver ikke det samme miljø omkring scenarierne, men jeg havde nu indtryk af at dem der kom for at spille ttPnP, var godt tilfredse og kunne finde de oplevelser de søgte. Det virkede i hvert fald velorganiseret fra rollespilsudvalgets side.

    Og ja, så er hjerteblodet i en god conoplevelse, som Johs også skrev om efter seneste Fastaval, mødet med andre, selv for en social skildpadde som mig. (Men en 3-4 gode snakke, så var jeg også færdig).

    Tak for snakken, og tak til VC – det kan være vi ses igen.

    1. Thais Munk

      hej Thomas,

      Fedt at høre at du havde en god oplevelse. jeg er meget enig med dig og Johs i at det nok især handler om mødet med andre ift conner.

      Det bliver til tider noget decentralt med rollespil på den anden skole.Og tusind tak, i lige måde til dig. Mon ikke vi ses igen, jo 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s