[OBG?] GURPS Space

Varefakta: Længde: 126 sider. Udgivet: 1993. Forfattere: Steve Jackson & William A. Barton. I sort/hvid.

Tl;dr: GURPS Space Second Edition er ikke altid lige spændende læsning, men virker  til at være brugbar i praksis og holder sig enormt godt for en bog fra 1993.

Jeg har i noget tid haft en forkærlighed for GURPS supplementer (ikke systemet) siden jeg for sjov lånte GURPS Psionics på biblioteket. Så gik jeg amok og begyndte på at få mig min egen samling af GURPS supplementer. Den udgave af GURPS Space jeg har er som nævnt fra 1993, jeg har ingen anelse hvordan den eventuelt er anderledes fra de ældre udgaver.

En detalje som fik mig til at smile var at man blankt i indledningen indrømmer (og halvvejs beklager) er følgende: “reality testing had to go right out the viewport this time“. Det er tydeligvis en GURPS bog!

Der hvor GURPS Space så til gengæld er interessant er at bogen forholder sig til forskellige måder at spille sci-fi rollespil på og dermed hvilken genre vi spiller. Ganske vist igennem GURPS’s ide om “technology level” bevares, men der er afspejlinger af forskellige fortolkninger/version fra hård science fiction til space opera og hvad typer af udstyr/skibe/våben/etc som kan eksistere i forskellige teknologiniveauer, hvor GM opfordres til at forholde sig til det og hvordan det vil påvirke kampagnen/settingen ift muligheder, flavour og hvor vild den bliver. Det er simpelt, men det er fandeme fedt.

Der er utrolig meget snak undervejs om de forskellige typer udstyr, men det bliver præsenteret overskueligt og fortæller et eller andet sted noget om forskellige slags sci-fi. Jeg har jo ikke købt denne bog med nogen som helst forventning om at bruge reglerne i praksis, så det er sådan set fint. Der er nogle regler til at lave aliens (som jeg skimmede), men igen indeholder deres guidelines gode overvejelser. Det samme gør sig gældende for deres oversigt om sære områder ude i rummet og hvordan de kan slå ens karakter ihjel. Så det er jo fedt. Deres regler for rumkamp er ikke helt så interessante, bl.a. ift at alle karakter gerne skal have noget at lave der samtidig. Det har de lidt i GURPS Space, men det er bestemt ikke alt sammen lige interessant. Til gengæld er deres sidste kapitel om at skabe galakser, planeter, baser og kort vildt fantastiske. Der er især et fantastisk eksempel på at lave stjernekort på ternet A4 som illustrerer planeters afstand til hinanden i alle tre dimensioner . Det virkede lidt kompliceret (inklusiv lidt matematik med kvadratrod og potens), men i det øjeblik jeg prøvede det med en lommeregner var det enormt nemt at bruge i praksis (det er baseret på Pythagoras’ læresætning om trekanter). Det gør lige pludselig at ting som et skibs fart og lignende bliver spilskabende (hvor længe skal vi være i dvale her, hvor lang tid tager det her, etc). Så det er fedt og virker overraskende nemt at få noget ud af. Deres beskrivelser af mulige verdener er også nemme at bruge eller ændre til hvad man har brug for.

Alt i alt var GURPS Space ikke en overvældende spændende bog at læse, men jeg kan løbende undervejs finde små ting eller ideer som jeg ville kunne bruge i en rum kampagne undervejs. Bogen virker god researchet og formidlet (som GURPS bøger har ry for at være). Så det er jo alletiders, især ift at den er udgivet i 1993. Nu skal jeg så lige finde ud af hvad det næste skal være som jeg retrospektivt anmelder. Det skal enten være GURPS: Voodoo, Chaosiums bog om Dreamlands til Call eller “Immortal: The Invisibile War-  The Alternative Personality Role Playing Experience” (obskurt rollespil fra 1994). Jeg har brugt 15-20 minutter på at få en afstemning til at virke uden held, så skriv en kommentar 😀

Edit: Tilføjet links til den næste bog.

5 meninger om “[OBG?] GURPS Space

  1. Hey

    Endnu en god anmeldelse. Tak for det. Det lyder sjovt med kort-matematik 🙂
    Jeg vil gerne læse alle tre anmeldelser, men hvis jeg skulle bestemme rækkefølgen skulle det være:
    1) Immortal: The Invisibile War
    2) GURPS: Voodoo
    3) Dreamlands

    Men jeg synes faktisk mest at du bare skal anmelde dem i den rækkefølge du har mest lyst til at læse dem i.

    Hold dampen!

    1. Thais Munk

      Hej Johs!

      Det overraskede mig virkelig at jeg synes så godt om det kort-matematik system, men det gjorde jeg sgu! Jeg vil teste det og solsystemsmekanikken i praksis snart (også her på bloggen) i praksis og se hvordan det er.

      Og ja, jeg var oprigtigt i tvivl ift anmeldelsen, så tak for input. Jeg er i gang med Immortal: The Invisibile War og hvis man nu har hørt Lænestolsrollespil brokke sig over Exalted 3rd edition, så har jeg måske en kandidat til noget rollespil som er endnu dårlig formidlet. Så tak for dit input der Johs! 😀

  2. troelsken

    Jeg kan sige af erfaring at GURPS Space er en ekstremt nyttig bog hvis man er til at køre byg-selv sci-fi rollespil. At jeg ikke brændte fuldstændig sammen i matematik i gymnasiet skyldes i ikke ringe grad denne ene bog… 🙂

    Solsystem-og-planet-bygge-reglerne er ganske rigtigt fantastiske at lege med, og der er en hel del sport i at rulle et overvejende tilfældigt solsystem op og så retfærdiggøre det i kampagnens sammenhæng.

    Rumskibs-kampreglerne husker jeg som OK (selv om jeg måske ikke ville elske dem så meget i dag). Men de giver mulighed for at de fleste gør noget nyttigt, og også tager nogle taktiske valg mht hvor meget risiko man vil tage vs hvor meget man vil beskytte sig mod tæsk.

    1. Thais Munk

      Heh, jeg kan levende forestille mig at den bog kunne være motiverende for at overleve matematik i gymnasiet.

      og ja, de regler for at skabe et solsystem virker sjove. Så jeg vil teste dem her snart.

      Og ja, reglerne for rumskibskampe var ikke så frygtelige, men heller ikke vildt inspirerende. Men ja, de opfylder basis for gode kampregler: Alle skal have noget at lave og skal kunne træffe et meningsfyldt valg undervejs.

  3. Pingback: Et solsystem opstår på 1 time: GURPS Space i aktion – Frygt og lede i Odense

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s