Indtagelsen af min mægtige PlayMobil Borg

 What is essential in war is victory, not prolonged operations.

-Sun Tzu, Krigskunsten

Min magikerkampagne i Drager og Dæmoner Expert, Dalscharas familie er kørt nogenlunde videre med en indlagt pause på grund af Covid-19 (som alle andre). Det har til gengæld så gjort at jeg kunne gøre dette gamle projekt færdig, nemlig min mægtige Playmobil Borg. Der er også sket andre ting i kampagnen, men jeg gik max død i at skrive spilrapporter. Så det dropper jeg fra nu af med mindre der er noget vildt som jeg gerne vil fortælle om. Som f.eks. et lynagreb mod en borg.

Borgen har fået “sten” på væggene for at den matcher figurerne i skala, så de kan se ud over brystværnet. Se næste billede for hvordan det ser ud. “Stenene” er bygget af skiver med pap lagt op på hinanden, pakket ind i vådt brunt papir, som så fik lov til at tørre. Så gentog jeg processen med silkepapir og malede det helt gråt.
Murerne fik en gang maling i rillerne, porte som blev malet i bronzefarve (da de i settingen er lavet af bronze), tilføjet en side til faldgitteret, tilføjet en fod til en vækg så den selv kunne stå og med en kammerats hjælp skåret en del af en væg til, så den passede ind ved faldgitteret. Og så havde jeg fandeme en funktionel borg som matchede 28 mm figurer! Den har ikke kostet mig alverdens penge (et par spraymalinger og en tube med kobber/bronze farve), kun vildt mange timers arbejde. Til gengæld var det sjovt og den blev færdig. Jeg har desuden så anskaffet mig barrikader med spikes, printet voldgrav og købt rullen med græssletten. Så en del investeringer, men det var det hele værd.

 

Min spillere valgte (på min anledning) at gå ind over et vadested på den printede voldgrav på højre side af borgen ved det runde tårn. Deres mål var simpelt: Forstyrre forsvaret af borgen lang nok tid til at deres allierede (som ultrakort forklaret en plastiche af Ridderne af det Runde Bord, men genderbendet så alle ridderne er kvinder pga plot som 1) er en spoiler) og ikke er vigtigt her). Vi havde nogle fede kort scener inden for de forberedte sig mentalt på det, bl.a. igennem at bede til deres respektive guder og hvor de så blev hjulpet tæt på af deres guide (som er en slags sej gammel ranger sergent). Borgen var en gang riddernes for længe siden, så en af ridderne havde fortalt dem om vadestedet man ikke umiddelbart kan se. De listede sig nogenlunde tæt på en aften med klart måneskin i november og vadede så over vadestedet og brugte formularen STENMUR til at komme over muren. Og så fik vi ellers det actionbrag som jeg havde håbet på og planlagt.

Spillerne havde brugt formularerne tidligere, helt præcist HURTIGHED (med tåbelig høj effektgrad) på en af dem og VÆRN på de to andre. I det første tilfælde betød det at krigeren med to våben kunne have i alt 4 angreb i runden, hvor han skulle rulle 19 eller under på 1d20 for at ramme. Godt så. I de to andres tilfælde betød det at de hver havde 8 point rustning i alt og dermed kunne tage imod de fleste pile og andre angreb uden problemer. “de fleste pile” er de vigtige ord i den sætning. Vi starter så kampen, hvor den ene går i gang med at kæmpe sig igennem bueskytterne for at komme tættere på porten, imens de andre gik i gang med kæmpe sig hen til det runde tårn. De havde desuden forberedt sig sig ved at lave et stort banner med symbolet for USIKKERHED, effektgrad 5. Dvs at alle som så symbolet og blev påvirket af det ville få -5 til alle rul. i et system som Drager og Dæmoner Expert gør det naller. Hvis jeg skal pege på en faktor som gjorde at heltene vandt ville det være det banner, for der var mange bueskytter derinde.

Det forhindrede dog ikke mig i at gå i gang med at beskyde min spillere. Der er en unik glæde (som nok også er det fede ved figurspil) ved at rulle flere terninger, hvor jeg her rullede først 4d20, 3d20, 3d20 og så 2d20 for hver gruppe af bueskytter, da spillerne blev beskudt fra flere vinkler. Det gentog sig i nogle runder og gav pote. For pludselig var der en 1’er i mit dice tray som kiggede op på mig og smilede. Det betød at alle to ud tre spillere undervejs var tæt på at gå ned. Det var svært episk, for jeg kunne mærke på spillerne at de var blevet udfordret undervejs. Jeg kunne reelt set have risikeret at lave TPK (total party kill), men spillerne endte med at vinde, især forbi de havde en magisk healer med (som er abnormt vigtigt i et spil hvor helbredelse er dyrt og tager tid). Den hurtige af heltene klatrede op af muren og erobrede mekanismen til at lukke porten. Vores helte fik der sendt et signal vha en brændende pil. Imens der herskede kaos indenfor fik en af fjendens ledere udenfor midlertidigt styr på troperne og gik indenfor, hvor han konstaterede at næsten alle var blevet til tvivlende idioter (pga usikkerhedsformularen). Han fik dog samlet tropperene nede i borggården og gjorde parat til hvis heltene skulle gå derned. Det gjorde de ikke, men til gengæld samlede den hurtige kriger en tabt bue op og skød på lederen (hurtighedsformularen øger alle evner som er baseret på Smidighed, heriblandt Langbue. Så selvom han ikke har øvet afstandskamp lykkedes det for krigeren at ramme den fjendtlige leder. Vi skreg af grin undervejs her.). En interessant detalje her var at fjenden hentede jernpile (da magikere ikke kan bruge magi når de er i kontakt med jern), hvor at vores helte senere fandt ud af at de kom fra riddernes side og at en fra ridderne måtte være forræder (fordi vi naturligvis skulle have en Mordred).

Inspireret af larmen udenfor valgte tropperne udenfor at stikke af (jeg rullede for dem og fejlede), og blev skudt ned af riddernes jægere/spejdere uden for kortet. Jeg rullede også for hvornår ridderne ville dukke op, så de de dukkede markant tidligere op end forventet. Så chargede de folkene i borggården. 8 folk kunne blive ramt, 6 af dem blev ramt af riddernes lanseangreb og blev dræbt på stedet. Vores helte og ridderne gav derefter resterne af fjenden besked på at skride (hvad nogen af dem allerede var i gang med, da de var flygtet og hoppet i voldgraven), da de ikke ville hverken henrette dem eller tage krigsfanger.

Vores helte sad så bagefter kampen, hvor to af dem havde kæmpet med klart måneskind reflekteret i deres bronzerustninger imens de huggede sig igennem fjenden og erobrede et tårn, og følte sig episke AF. Nogen serverede dem ekstra aftensmad i form af en fugl stegt over mål med bagte gulerødder, brie og cider imens de sad i bar mave, dampende af sved, efter en episk kamp i måneskin, inklusiv halvvejs helbredte sår fra pilene. Deres tøj og slagkofter var gennemblødt af blod, men selv var de nogenlunde helbredte. Det var en episk scene, som dog samtidig fik en god gravitas af afsløringen af at der måtte være en forræder blandt deres allierede. Næste gang skal vi spille belejringen af borgen (inklusiv bl.a. et belejringstårn som jeg har købt) og jeg glæder mig!

Opsummering

Denne her del skulle have været med tidligere, men jeg overså det sgu lige 😀 Tak til Rasmus N. Jørgensen for lige på enormt venlig maner at gøre mig opmærksom på det på Twitter 😀

Terrænet her og systemet her virkede over alt forventning. Det der med at jeg bare rullede store mængder terninger gav virkelig spillerne en fornemmelse af at pilene bare kom susende imod dem og at de to gange blev ramt og kom alvorligt til skade. Det gav følelsen af at det var awesome at den store kriger kunne sætte begge hans våben i skeden og så klatrede op af muren i lyntempo. Usikkerhedsformularen udgjorde vitterligt hele forskellen mellem sejr og nederlag for vores helte. Terrænet gjorde også en forskel i at de mange barrikader var noget som heltene var opmærksom på og at der var nogle voldsomt klare strategiske mål: 1) sikre porten og 2) forsink så mange af fjendens tropper som muligt. Med deres formularer til at begynde med plus STENMUR for at komme ind i borgen var det kun deres magiske healer som havde PSY-point tilbage til at kaste magi. Dvs at omgivelserne kombineret med fjenderne havde presset den til kanten af hvad de kunne.
Vi sad bagefter med følelsen af at der ikke havde været bare marginal chance for at indtage borgen uden enten magi eller belejringsudstyr. Så ikke alene virkede den stor og massiv, den var også stor og massiv i spillet.
Plus 3D effekten var awesome i form af at vi i langt højere grad kunne fornemme hvor folk var, hvem der kunne se hvem, inklusiv folk som løb op i et tårn. Det gav mening at to af fjendens soldater ikke blev påvirket af USIKKERHED, for de var inde i hver deres tårn for at levere jernpile til bueskytterne. Så alt i alt virkede det, især fordi det gav anledning til at de forskellige karakterer kunne shine for hver deres felt.

En mening om “Indtagelsen af min mægtige PlayMobil Borg

  1. Thais Munk

    Og naturligvis lige et PPS her 😀

    Det kan nok ikke 100% ses på billederne, men der var desuden også lidt ekstra terræn i form af et par brændestabler, en brønd inde i borggården og dyr både uden- og indenfor borgen (hhv to grise og et lam udenfor og nogle høns indenfor). Det fungerede også vildt godt, for det gjorde at der føltes som et reelt sted og ikke bare en blank baggrund til at karaktererne kunne slås.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s