[OBG?] Conspiracy X, CryptoZoology & Nemesis

I dag skal vi snakke om rollespillet Conspiracy X, hvor jeg har valgt at lave et enkelt samlet indlæg om de tre bøger fra serien som jeg har stående på hylden.
Så pak våben, TV guide, sære gadgets, overnatningsgrej, en t-shirt påskrevet “Sure. Fine. Whatever.“, det nyeste eksemplar af Lone Gunmen magazine, vejkort, printpatroner til din fax, varmt tøj (inklusiv lang frakke) og pager, for nu skal vi på 90’er roadtrip og jagte rumvæsner!

Conspiracy X

Varefakta: 232 sider. Sort/hvid. Softcore. Udgivet af New Millium Entertainment. Udgivet i 1996. Skrevet af Rick Ernst, Shirley Madewell, Chris Pallace med yderligere materiale af Mike Lewis, Jim Parks og Willie Williams. Givet til mig af Kristian Bach Petersen sammen med de to andre bøger en gang til reallocation på Fastaval.

Tl;dr: Mange interessante ideer, masser af fed stemning og zeitgeist, men manglende genrebevidsthed, en meget rodet opsætning og formidlingsproblemer trækker desværre allesammen markant ned på noget jeg ellers gerne ville kunne lide.

Som billedet til venstre (filen bag plakaten er lavet af en gut på nettet og lagt ud til offentlig brug) antyder er jeg jævnt til moderat hen stor fan af TV-serien “The X-Files” og historierne om de to FBI-agenter Fox Moulder og Dana Scully (spillet af henholdsvis David Duchovny og Gillian Anderson som I sikkert allesammen vidste i forvejen) og deres eventyr hvor de til dels undersøger sære sager “uden for kategori” og til dels kæmper imod en stor konspiration som er centreret om rumvæsner (jeg er i hvert fald stor fan af ideen om X-Files, lad os sige det sådan).

Conspiracy X forsøger ret tydeligt (allerede i navnet) at være det uofficielle X-Files rollespil. Et andet eksempel  er at der i et af spillets illustrationer er en plakat med reklame for “The Lone Gunmen Magazine”, inklusiv billeder af Langly, Frohike og Byers. Det er i min optik abnormt tydeligt at man har forsøgt at ramme den tone uden at blive sagsøgt.

Temaerne med sære konspirationer og vilde agenter var i hvert fald generelt oppe i tiden indenfor rollespil, som det kan ses i Delta Green, Dark•Matter fra TSR, GURPS’ “Covert Ops” supplementer og Mage: The Ascension-supplementet “Guide to the Technocracy”. For Conspiracy X handler nemlig meget om det samme som X-Files, nemlig rumvæsner, konspirationer, weird science og hemmelige agenter som drøner rundt i USA. Inden jeg går i gang med selve anmeldelsen er skal jeg først lige kreditere en manden som havde skrevet mange af de tanker som jeg har haft svært ved at formulerer i min læsning af spillet, nemlig Arthur, en britisk rollespiller som har bloggen “Refereeing and Reflection” (links til sidst), som anmeldte alle produkterne fra Conspiracy Xs første udgave. De senere udgaver kom først i GURPS og så i systemet Unisystem, som også blev brugt til zombierollespillet “All Flesh must be eaten” og Buffy: The Vampire Slayer rollespillet, som jeg så ikke har læst, da de bøger jeg har er fra første udgave.

Arthurs hovedpointe (som jeg har tyvstjålet) er at Conspiracy X i et eller andet omfang rammer forkert ift at være et uofficielt X-Files rollespil, da man spiller medlemmer/agenter af et af de to store konspirationer i settingen. Dvs at man begynder med at være en del af en af konspirationerne. Det er i min optik et grundlæggende problem ved Conspiracy X hvis det skal forsøge at efterligne X-Files at man ikke spiller efterforskere som forsøger at optrævle konspirationen/konspirationerne som er plottet i X-Files. Desuden er det en nemmere historie at fortælle fordi spillerne ikke behøver vide lige så meget om settingen, men bare kan udforske den undervejs. Så det har jeg en generel følelse af disconnect ift hvad spillet umiddelbart lover mig ud fra dets navn og indpakning og hvad det så er gør. Hvis man laver et spil i 1996 med en hemmelig agent på forsiden ved siden af et rumvæsen og man så ikke kan spille kloner af Scoulder og Mully…så synes jeg lidt at der er noget galt. Det betyder jo i sagens natur ikke at man ikke kan få et sjovt spil ud af at spille medlemmer af “Konspirationen”, men spillet holder ikke hvad det lover.

Nåh, det blev frygtelig langt for at forklare hvorfor jeg synes der er problemer med grundpræmissen i Conspiracy X . Settingen er kort sagt baseret på at ja, der var aliens i Roswell i 1947 og der var to grupper indenfor den amerikanske stat som endte med forskellige tilgange til rumvæsnerne, kaldet Aegis og Black Book. Spillet lægger så op til at man spiller Aegis agenter. Aegis bekæmper så rumvæsnerne og Black Book samarbejder med dem af ukendte grunde.
De to grupper var oprindelig en organisation, som blev stiftet for at bekæmpe stereotypisk nazistisk okkultisme under WWII og så blev splittet op pga uenigheder om hvordan man skulle forholde sig til rumvæsnerne i 1947. Det setup har jeg set før og jeg synes sgu det er lidt kedeligt. De to grupper infiltrerer så forskellige dele af den amerikanske stat og militær og slås noget op igennem historien fra 1947 til 1996, dvs i en 50 års tid. De er tre typer rumvæsner (mere om dem senere) og desuden er der folk med psykiske kræfter, noget magi og andet weird shit som f.eks. The Jersey Devil, Bigfoot, Chupacabras, etc. Der er en del mere baggrundhistorie, men kampen mellem Aegis og Black Book og rumvæsnerne er grundlæggende essensen af spillets konflikt. Jeg synes reglerne er interessante, for de vil tydeligvis noget andet end bare at være et system. Til gengæld dukker de først op på side 107 af bogens 232, hvor man før har brugt tid på karakterskabelse, de forskellige grupper (FBI, CIA, CDC, NASA, etc) som spillerpersonerne kan være medlem af og en del beskrivelse af settingen, hvilket desværre giver bogen en abnormt rodet læsning. Når det er sagt er reglerne faktisk interessante, for de tager eksplicit stilling til hvornår man skal rulle terninger og hvornår man ikke skal, alt efter hvor svært noget er og hvor god man er til det. Så ruller man så 2d6 og skal rulle lig med eller under et givent tal (oftest 4 eller 7). Så nogle ting lykkes automatisk og nogle kan ting kan ikke lykkes for en karakter, hvor man så kan ændrer på det alt efter hvor meget man skynder sig/tager sig god tid, om man får hjælp, etc. Der er et fedt setup med gruppen (hvor man er en “cell” under Aegis). Det synes jeg er awesome, for det giver sgu altid noget hvis et rollespille eksplicit tager stilling til hvorfor gruppen er samlet (i modsætning til især dig, Call of Cthulhu!!).

 

Der er desuden et ret sjovt setup hvor man kan have en eller flere baser, som så kan sættes op med forskellige udstyr, alt efter om det er i et varehus, et forskningsskib, en lejlighed, etc, hvor man så kan have udstyr der. Der kan man få bedre og sejere udstyr til man decideret har skydebane på ens ranch, hospitaludstyr og et laboratorium gemt i et varehus, etc. Det er fedt og sjovt at man på den måde ikke bare har lange lister med udstyr, men decideret også inddrager omgivelserne, inklusiv at man altså er medlem af en kæmpe konspiration og derfor teoretisk set kan få lov til at låne en kamphelikopter eller lignende ting. Plus der ikke er nogen “Åh, pas nu på at dine spillere ikke går totalt amok”-afsnit der, hvad jeg også var glad for. Der er også regler for downtime i mellem eventyr, som jeg sgu altid synes er en fed måde at skabe noget spil på ved at se hvad karaktererne laver når de har fri. Settingen peger lidt i forskellige retninger (jeg synes der magi og vampyrer f.eks virker noget forceret), men alt i alt kan jeg godt se hvad det er man prøver på at gøre. De mere overnaturlige ting forklares så igennem “Seepage” som en slags overnaturlig baggrundsstråling, som vi mennesker åbenbart skaber igennem vores psykiske potentiale. Jo højere “seepage” i et område jo flere overnaturlige ting sker der i området og jo mægtigere er de.

 

En sidste detalje om reglerne er hvad mange andre har nævnt om spillet, nemlig Zener kort som man bruger når en karakter benytter sig af psykiske kræfter. Inden for parapsykologi (som desværre har nul og niks at gøre med rigtig videnskab, for mentale kræfter er megasejt) har man 5 kort med en cirkel, en firkant, en trekant, et bølge-symbol og en stjerne. Det fungerer så sådan at man vælger et symbol og spilleder så trækker X kort alt efter hvor sej karakteren er til psykiske kræfter. Hvis symbolet man har valgt er i blandt de kort lykkes det. Det er fandeme sjovt tænkt og oplagt at stjæle til andre ting.

Der er en del prosa, som jeg som regel sprang over, især fordi den ikke altid er så godt skrevet og fordi den generelt er for lang ift bare at skulle være stemningsskabende. Jeg synes i det hele taget at det er er en frygtelig 90’er ting at man da lige skal begynde med et par sides prosa i hvert kapitel, skal man ikke? Nej! Gu’ skal man ej! Man skal begynde med intentionerne bag bogen og hvad vi skal spille og så skal vi fandeme komme i gang.
GM kapitlet er så til gengæld fint med mange gode råd om hvordan man får “weird og skummel nutid med aliens” til at være godt ved at inkludere kort, lave research og bruge facts til at få settingen til at virke troværdigt. Forfatterne er der blandt andet også opmærksom på karakter motivation og at drage karaktererne ind i plottet. Det er skarp gjort.

Ville så jeg spille eller køre Conspiracy X? Nej. Ikke på en kold dag i Helvede. Hvis jeg skulle spille et X-Files rollespil, så vil jeg spille X-Files, opklare mysterier og optrævle konspirationerne og ikke være en del af konspirationer. Til gengæld er der flere interessante ideer og jeg ville klart genlæse det hvis jeg engang får mulighed for at køre den X-Files heartbreaker kampagne som jeg har løse noter liggende til, for der er flere ting som nemt kan stjæles. Hvis der så til gengæld var nogen som efterlyste bogen ville jeg også give den og de to andre væk uden at tøve, for det er ting som jeg også nemt kan finde andre steder.

Nemisis

Varefakta: 96 sider. Sort/hvid. Softcover. Udgivet af New Millium Entertainment. Udgivet i 1996. Skrevet af Richard Daken, Rick Ernst ogAlexander Jurkat med yderligere materiale af Catherine D’Avella,Shirley Madewell, Chris Pallace, Jim Parks og Bernard C. Tromeley.

Nu nævnte jeg tidligere at der er tre typer rumvæsner i Conspiracy X, nemlig “Saurians”, “Atlantians” og “Greys”, som umiddelbart fremstår som henholdsvis “reptilianerne”/øglefolk, “Ancient Astronaut”/fremtidsudgaven af mennesker og de stereotypisk små grå mænd. De tre grupper interagerer så på forskellige vis, inklusiv at Saurians f.eks. ikke kender til at Atlantians findes.

 

Nemesis handler så om “The Grey”, som er små grå folk med psykiske kræfter. Det er virkelig bare en svært positiv overraskelse efter Conspiracy X grundbogen. Man får præsenteret baggrundens historien for “the Greys”, hvor jeg pludselig opdagede at jeg i et eller andet omfang fik sympati for dem undervejs, som så skiftede til antipati og tilbage en gang eller to efter de første bliver invaderet af Atlantians, forsøger at finde ud af hvad der sker og da de omsider er ved at have fået ting lidt under kontrol og udforsker rummet støder de på “Seepage” (den overnaturlig/magisk baggrundsståling fra Jorden), som reelt set smadrer dem så meget (pga deres psykiske kræfter) at de er nødt til at gøre noget ved det for ikke at uddø. Forfatterne behandler Greys på en interessant måde, for de er hverken onde eller gode, de er bare “fremmede” i den lovecraftianske forstand og menneskeheden udgør for dem en trussel som kan slå dem ihjel som art samtidig med at de grundlæggende set ikke forstår vold som koncept. De flyver rundt i flyvende tallerkner og bortfører så folk igennem deres psykiske kræfter, inklusiv at de decideret avler på en alien-human hybrid. Hvad er deres grund så til det? Den så simple at der kun er få af dem som kan tåle “seepage”, så de få som kan er taget til Jorden for at  sikre deres folks overlevelse. Så samtidig med at jeg ikke kan se dem som “onde” er de voldsomt spooky.

Så selvom jeg ikke er oppe at ringe over selve settingen for Conspiracy X, så ville jeg sgu gerne læse de to bøger der naturligvis blev lavet om Saurians og Atlantians, for den del er abnormt interessant og god at bruge til noget i spil. De små grå mænd som bortfører mennesker og eksperimenterer på dem gør det for at finde ud af hvorfor menneskeheden indirekte er i gang med at slå de små grå mænd ihjel. Det er sgu ret elegant.

 

Cryptozoology

Varefakta: 128 sider. Sort/hvid. Softcover. Udgivet af Eden Studios i 1997. Skrevet af
Richard Dakan, Jack Emmert, M. Alexander Jurkat og Bernard C. Trombley.

Cryptozoology er desværre en lidt kedelig “monsterbog”,  hvor man lige starter med at introducere nogle faktioner til en setting som i forvejen har vildt mange faktioner. Plus der er vildt meget prosa i stedet for at bare komme med nogle korte forslag. Det er bare lidt tamt, hvor markant mindre prosa og mere konkrete ideer til spil havde været bedre.

Jeg synes naturligvis også at ting som Bigfoot, Jersey Devil og lignende weird ass monstre/dyr er megaseje, men det kunne altså være gjort bedre. F.eks. kan man se “Monster of the week” episoderne fra denne her TV-serie fra 1990’erne om FBI-agenter og rumvæser, som jeg synes er langt mere inspirerende.

Links til videre læsning

Arthurs fremragende indlæg på hans virkelig fine rollespilsblog.

“Zener Cards” på Wikipedia.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s