[OBG?] TransHuman Space

Tl;dr: TransHuman Space er en enormt fin, velskrevet og nuanceret science fiction setting, som desværre ikke siger mig personligt det helt store.

Varefakta: System: GURPS. Forfatter: David S. Pulver. Illustrationer af Christopher Shy. Udgivet af Steve Jackson Games i 2002. 208 sider i sort/hvid.

Det her er den slags anmeldelse som jeg har det lidt underligt med at skrive. Normalt plejer jeg at have en klar holdning til et produkt, men ved TransHuman Space har jeg det ikke. Der er ellers flere ting som burde tale til mig. Det er skrevet af David S. Pulver, som er en dygtig dude når det kommer til at skrive rollespilsbøger. Jeg har været fan af ham siden han overraskede mig positivt med GURPS Psionics for et par år tilbage. Det er illustreret af Christopher Shy, som jeg også bare knuselsker med hans lidt sære kombination af analogt tegnet og photoshoppet artwork. Plus det handler om science fiction, hvor jeg plejer som minimum at være nysgerrig om alt som foregår i rummet.
Ultrakort opsummeret så foregår TransHuman Space i år 2100, hvor menneskeheden har spredt sig ud i solsystemet. Det har nogle fine konflikter mellem nogle transnationale firmaer som roder rundt ude i rummet med meget spændende teknologi af diskutabel etisk karakter og regeringerne som er lidt mere forsigtige samt mellem folk som er mennesker på forskellige måde (igennem genetisk manipulation) og nogen som teknisk set ikke er mennesker (AIs, dyr som er blevet “upliftet”, dvs har fået intelligens på et menneskeligt niveau). Noget af det som jeg rigtig godt kan lide ved settingen er at den klart siger at den hverken er utopi eller dystopi, hvad jeg synes er svært appellerende da jeg kan godt kan lide de nuancer i en setting, især fordi science fiction ofte ender med enten at være dystopisk eller utopisk.

Hvorfor siger TransHuman Space mig så ikke det vilde? Jeg tror det handler om settingens fokus på diskussionen om hvad det vil sige at være menneske og at den generelt er sådan forholdsvis “hard sci-fi” undervejs. Det gør den så også godt. Der er ikke noget i hele dens verdenshistorie, hvor jeg som politolog får kaffen galt i halsen. Det er ret imponerende ift at den finder på forskellige politiske ideologier som dominerer der. Selve spørgsmålet om hvad det vil sige at være “menneske” eller have en bevidsthed, synes jeg personligt ikke er så spændende i rollespil. En sidste krølle er dog det lidt sjove at den halvvejs ligger op til at man downloader GURPS Lite regler gratis og så bruger dem. Det er sikkert også en nem måde at komme i gang med det hele på uden at skulle bøvle med alle de potentielle regler der er i GURPS.

Jeg vil give min bog videre til lejlighed til nogen som kan sætte mere pris på den, for det er en virkelig god bog på mange punkter som jeg er sikker på at de rette nok skal kunne få voldsomt meget spændende spil ud af.

Morten Greis skriver mere om TransHuman Space her for de interesserede.

2 meninger om “[OBG?] TransHuman Space

  1. troelsken

    Transhuman Space har jeg fundet enormt inspirerende! Jeg har ikke spillet direkte i settingen, men har lånt inspiration til en lidt mere space opera GUPRS kampagne hvor spilpersonerne var replikanter på flugt, Blade Runner style, og en del af de samme temaer var i spil.

    God bog. Hvis jeg skulle spille direkte i settingen i dag, ville det så meget ikke blive med GURPS (a propos Greis & Co’s kampagne).

    1. Thais Munk

      Fedt, jeg ville nemlig også gerne gøre det klart at jeg ikke har større kritikpunkter af settingen, den er så bare ikke lige mig. Det lyder da til gengæld også enormt oplagt med et Blade Runner take på det.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s