Anmeldelse: Helteliv: Det pædagogiske rollespil

Tl;dr: Jeg er ikke 100% sikker på om Helteliv er for mig, men produktet er af høj kvalitet, gennemarbejdet og virker også som om de pædagogiske tanker bagved er gennemarbejdet. Af de danske rollespil (som i skrevet af danskere) er Helteliv klart i toppen i min optik.

Varefakta: Hardcover. 275 sider. Sort/hvid med et enkelt kort i farver.
Powered by the Apocalypse. Skrevet af Jonas Begstrup-Hansen. Billedet er taget med min mors gulv som baggrund.

Lidt baggrundshistorie herfra. I juli 2020 var jeg hjemme og besøge min mor i Gl. Rye i mellem Skanderborg og Silkeborg, hvor jeg oprindelig kommer fra. Og så stod Helteliv sgu i den lokale Brugs. Jeg havde ikke større overvejelser for jeg købte det, for jeg sad virkelig bare fast i den by som teenager og ung mand, hvor der virkelig ikke var noget som helst af det som jeg synes var fedt eller spændende. Det har heldigvis ændret sig for den kommende generation i dag. Gl. Rye har brætspilsaftener og lignende fine ting. Det gør mig virkelig glad. Plus hvis man vil have rollespil på dansk, så må nogen jo købe det. Så det gjorde jeg.

Hvad får man så med Helteliv? Man får en lækker hardcover bog med fine illustrationer i sort/hvid, ofte sådan med omridset af forskellige karakterer og kort som kan downloades/købes for ens art, klasse, udstyr, etc. Det er en dejlig nem og overskuelig måde at kommunikere systemet til spillerne. Jeg skal være ærlig her og sige at jeg ikke nødvendigvis er helt oppe at ringe over settingen, men Jonas skriver heller ikke til kontrære nørder som er draget i nordjysk eksil.
Han skriver til børn og unge og til dem som skal formidle en setting for folk som ikke før nødvendigvis har spillet rollespil før. Og ud fra den vurdering synes jeg settingen holder 100%! Den giver mig sådan fine Drager & Dæmoner-vibes og som en ekstra bonus er den ikke kun befolket af hvide folk. Så selvom jeg ikke er sådan “OMG, hvor vil jeg gerne drage på eventyr i denne her verden”, så er jeg ikke i tvivl om at den vil fungere uden problemer. Plus den giver fremragende muligheder for at spillerne selv kan uddybe dele af den undervejs igennem reglerne. Så det spiller.

Jeg kender ikke Powered by the Apocalypse særlig godt, men det virker solidt og det er dejlig nemt at gå til i Helteliv. Især fordi stort set alt (monstre, udstyr, art, klasse, etc) er lavet som meget fine kort, som spillerne så får udleveret. Så har man virkelig bare nemt ved at overskue det, plus kortene er virkelig nemme at forstår og flotte.
Bogen er desuden (ikke så overraskende) virkelig fint og pædagogisk formidlet, inklusiv helt nede i dybden af hvad vi gerne vil med rollespil og hvad oplevelse deltagerne gerne skal forlade bordet med. Jeg skal blankt indrømme at jeg ikke oplevede meget nyt, men for nogen som ikke har prøvet rollespil før, så giver det absolut god mening og er velformidlet (for dem som bare er faldet herinde, så er Jonas uddannet pædagog med en kandidat)
Om jeg så får det spillet ved jeg ikke, men det holder så absolut som både rollespil og pædagogisk produkt. Det er desuden lækkert sat op og indbydende, hvad jeg også tænker er godt til målgruppen. Herfra klart anbefalet!

Man kan finde mere om Helteliv på https://helteliv.dk/

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s