[OBG?] GURPS Atlantis

Denne anmeldelse er 100% frit for musicals (lyt til Generation Terrorists af Manic Street Preachers i stedet for, den har 30 års jubilæum i år).

Tl;dr: Jeg ved ikke helt hvem der helt præcist er målgruppen for  GURPS Atlantis, men bogen er en reel skatkiste af spændende ideer og information om myterne bag Atlantis, ideen om civilisationer som sank i havet, det mytiske Atlantis som samfund, underverdens-civilisationer, dybhavsdykning igennem tiden, ubåde og en enormt interessant konspiration.

 

Varefakta. Skrevet af Phil Masters. 128 sider. Sort/hvid. Illustreret af Paul Daly, David Day, Zack Howard Ramón Pérez, “Hive” og geniet Dan Smith. Cover af Christopher Shy, min favorit digitale tidligt-midt 00’er illustrator. 2001. Ken Hite er desuden takket for at have kommet med mange sær facts til bogen, og det tror jeg lige på han har.

Så er vi nået til sidste indlæg i min lille triologi om GURPS bøger med et klassisk indhold, GURPS Atlantis.Det var med den og GURPS Psionics, hvor min fjollede ide om at samle på GURPS bøger begyndte. Det er faktisk en virkelig god bog, selvom jeg undrer mig en kende over hvordan den lige blev sammensat.

Bogen begynder med en gennemgang af hvad vi ved om “Atlantis”, hvad Platon helt konkret fortæller i dialogen Timaios og hvad man senere har fundet ud af om paladset ved Kreta, andre historier om nationer eller byer som sank i havet, potentielle undervands-civilisationer, regler og ideer for rollespil under havets overflade, det mytisk Atlantis inden dets undergang, en potentiel Atlantisk konspiration og en nærmest Steam-punk eller superhelte version af Atlantis som overlevede under havet. Det kan man vel sådan set også sige alt sammen hører ind under “Atlantis” som overordnet emne. Jeg blev overrasket over det, efter jeg impuls-købte den tilbage på Fastaval 2019, men samtidig er det også fedt. Jeg kan se hvordan jeg kan bruge informationen om dykkerklokker, dykkeudstyr og ubåde til noget konkret. Informationen om Atlantis og gennemgang af forskellige myter om civilisationer som er gået under (steder som Avalon, Irem, det “tabte kontinent Mu” og teosoffernes ideer om Lemuria) er spændende skrevet og interessant, fordi det i modsætning til f.eks. min kritik af Call bøger undervejs er nemt at skelne imellem hvad forfatterne selv har fundet på og hvad de har researchet sig frem til ift f.eks. teosoffernes ideer og reelt faktuelle ting. Plus det ville være nemt at bruge i spil. Det samme gælder for hele bogen. Der er desværre ikke så meget mere jeg kan fortælle om bogen, for den er bare generelt velskrevet, godt opsat og grundigt researchet. En sidste kommentar jeg dog vil knytte til den er dens ide om konspirationen, hvor de gamle Minoanere (er det et ord? Nu skriver jeg det i hvert fald sådan) var grundlaget for myten om Atlantis, som der også er flere som har spekuleret om. Det som Phil Masters så har fundet på der er, at grunden til at minoanerne ikke havde større forsvarsværker var fordi de havde psykiske kræfter (som beskrevet i GURPS Psionics som jeg glæder mig til at genlæse og anmelde ved lejlighed). De havde på en eller anden formået at opdage psykiske kræfter og på den måde domineret Middelhavet den gang. Det beskrives så hvordan vulkanudbruddet ved Thera/Santorini mere eller mindre halshuggede deres civilisationer, fordi det slog deres største “psychics” ihjel. Bogen beskriver så hvordan resterne af det minoanske lederskab går under jorden og forsøger at overleve som konspiration igennem deres kræfter. Så har de så trukket i trådene siden og på forskellig vis påvirket historien som en god konspirationer jo gør. Det er fedt, især fordi det væver historien sammen med ideen om konspirationen, ting går galt undervejs for minoanerne og de har klare svagheder. De er (ikke overraskende) enormt eurocentriske, de er nødt til at undertrykke arkæologisk forskning på Kreta og omegn, de ved ikke alt, ting går galt for dem og de er nødt til konsekvent at kæmpe for at beholde deres monopol på psykiske kræfter. Det ville være nemt at bruge i spil, især kombineret med GURPS Illuminati og konspirationerne.

Så det var GURPS Atlantis. Total rodebutik af ideer og tekster, men de er allesammen godt skrevet, redigeret, researchet og ville være nemme at bruge i spil. Så for 100 kroner i Epic Panda har jeg om noget fået værdi for pengene. En sidste anbefaling herfra: Den amerikanske arkæolog Eric H. Cline skrev tilbage i 2014 “1177 B.C.: The Year Civilization Collapsed” om bronzealder-kollapset i det østlige Middelhav, som også lidt handler om Atlantis og Minoanerne. Den er fremragende skrevet, virkelig interessant og udkom i en opdateret udgave i 2021. Virkelig værd at læse, også fordi den siger meget om hvordan samfund kan kollapse.

Tidligere indlæg

Jeg skriver om nostalagi og hvordan jeg fik den dumme ide at jeg da skulle samle på GURPS bøger her.

Læs om GURPS Illuminati her.

3 meninger om “[OBG?] GURPS Atlantis

  1. Pingback: Den Vandrende Skov – en ‘Free Kriegsspiel Revolution’-kampagne ledt af en “samvittighedsfuld Gud” – Eventyrtimen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s