Tl;dr: GURPS Illuminati University/GURPS IOU minder mig lidt om da :strip_icc()/pic515030.jpg)
jeg så Demolition Man for cirka et år siden. De er begge fra 1995, jeg kan godt se hvad det er man prøver på og jeg synes da også det har sin charme. I praksis virker det bare ikke for mig.
Varefakta: 128 sider. Skrevet af Elizabeth McCoy og Walter Milliken. Illustrationer af Phil Foglio & Kaja Foglio. Sort/hvid. Softcover. Steve Jackson Games. 1995.
GURPS IOU udspringer ud af en joke fra et bulletin board (gammeldags-internet-forum om gale videnskabsfolks tid som studerende og deres universitet. Så GURPS IOU handler om det universitet, hvor man spiller studerende der.
Lad mig lige begynde med at slå fast at det her egentlig er en ganske fin bog. Man kan spille de mest tåbelige karakterer (der er et eksempel på en tidsrejsende stenaldermand som studerer Oldtidshistorie på trods af at han egentlig ikke kan læse). Der er også lagt op til, at man kan spille det i forskellige toner (Silly, Weird og Darkly Illuminated), selvom jeg primært synes det ligger op til, at være meget fjollet. Det er så slet og ret en form for humor, som jeg ikke synes er specielt sjov. Det ville jeg måske have gjort en gang, for jeg tror meget det handler om smag. Jeg har ikke været på et amerikansk universitet, hvilket givetvis også spiller en rolle her. For jeg kan sagtens se noget sjovt i at spille en gruppe af “mad scientist” studerende. GURPS IOU har bare en meget detaljeret gennemgang af hele universitetet (og de dumme fakulteter som hedder ting som College of Temporal Happenstance, Ultimate Lies & Historical Understakings (naturligvis forkortet C.T.H.U.L.H.U og ledet af en Doctor Who-klon med et langt halstørklæde). Det er sådan set meget sjovt, men jeg er i tvivl om det vil blive ved med at være sjovt i længden. Tegningerne minder mig en smule om tegningerne fra Munchkin: Igen, det er meget sjovt, men bliver det også ved med at være det i længden? Jeg tænker også (og det er mit klart største kritikpunkt af bogen), at den er for overlæsset og velbeskrevet på den der trælse 90’er måde, hvor det ikke er tydeligt hvad karaktererne egentlig skal lave ift hvor mange NPC’er der er. Derimod kunne jeg godt se det sjove i f.eks. at spille en kampagne på et sært universitet, hvor man spillede studerende, ansatte og lignende. Jeg er i sidste end bare ikke fanget af GURPS IOU.
Jeg ved egentlig ikke helt hvad jeg havde forventet her. Såvidt jeg husker var bogen her en del af et større indkøb af GURPS bøger. Rent personligt har den inspireret mig (for jeg synes en skole/et universitet er et godt udgangspunkt for rollespil), men jeg kommer ikke til at læse den igen eller spille den. Så den ryger videre til Fastaval reallocation.
Frygt og lede i Aalborg 