Viking Con 32

Jeg var på Viking Con 32 i sidste weekend og det tænkte jeg at jeg lige ville skrive en smule om. Jeg har ikke været der i minimum 4 år, så det var sjovt at komme tilbage på Viking Con.

 

First off, så havde jeg en fed oplevelse. Jeg har været tåbeligt stresset på det sidste og er der noget som bare dræber ens kreativitet skulle det da lige være stress. Så at køre to scenarier, der begge to i høj grad handlede om jeg som spilleder skulle hjælpe folk med at finde på var intet mindre end fantastisk (henholdsvis Skumring af Mads Egedal Kirchhoff og Ellekvinden af Terese Nielsen som begge to er nogle seje scenarier med fede teknikker). Derudover brugte jeg det meste af min tid på at hænge ud i Heksens Hule og drikke utroligt meget the.

 

Jeg kommer ikke uden om at jeg har været væk fra Viking Con i lang tid pga de problemer som der ofte har været tale om de steder hvor jeg er kommet på nettet (især det tidligere RPGFORUM): Unødvendigt bureaukrati, lavere kvalitet på rollespilsscenarierne og en generel mangel på innovation. Jeg hørte et par enkelte brokke sig over et eller andet problem med infoen, men for mit eget vedkommende oplevede jeg ikke noget negativt. Jeg kørte to fede scenarier og folk virkede generelt glade for de rollespil de havde spillet.

 

Der er stadigvæk et par enkelte punkter, hvor jeg oplever mindre heldige ting fra Viking-Cons side. Der virkede til at være nogle kommunikationsproblemer fra tid til anden, men dem kender jeg til som conarrangør. De kan sgu være svære at undgå, så det er ikke rimeligt at gøre et større nummer ud af dem.  VC  har sit eget særpræg i form af at brætspil er i fokus (og et københavnske element, som jeg naturligvis lægge ekstra meget mærke til) , men det er sådan set fair nok. Så længe man ved at folkene i infoen der sidder og spiller brætspil er helt og aldeles indforståede med at man forstyrrer dem synes jeg at VC32 gjorde mange af mine fordomme til skamme. Der var voldsomt meget hygge og jeg fik utroligt meget ud af at gå min afviste synopsis til Fastaval igennem med Troels Ken Pedersen og snakke med folk efter at have genfundet min inspiration. Jeg fik spillet med folk som jeg ikke har spillet rollespil med siden jeg gik i gymnasiet og oplevede noget smukt da Louise Frellsen tilfældigvis viste mig hvordan at “Udsigten til Guldborg Sund” skal spilles.

 

Alt i alt havde jeg en fin og voldsomt hyggelig oplevelse med Viking Con 32. Jeg fik derudover købt Advanced Fighting Fantasy (intet mindre end “Avanceret Sværd og Trolddom”), som jeg glæder mig til at få læst og formodentlig anmelde.

Floden Hyphasis-synopsis til Fastaval 2014

Oh, her er en gammel scenarieide. Af ukendte grunde går der åbenbart gerne 3 år fra jeg finder på dem til de bliver til noget. Det må jeg vist lige overveje…jeg hygger mig i hvert fald gevaldigt med at skrive dem. Her er i hvert fald Floden Hyphasis, som jeg håber på at jeg kan komme til at skrive til Fastaval 2014. Jeg modtager (sjovt nok nu hvor jeg har smidt den ud på min blog) meget gerne feedback.

Floden Hyphasis

Pitch: Floden Hyfasis er en tragedie, hvor spilpersonerne bliver til et med den krig de udkæmper og den galskab, der omgiver dem.

Scenariet tager udgangspunkt i Alexander den Stores erobringer og foregår i det vestlige Indien i 326 f.v.t. Den ene gruppe af spilpersoner er kommandører i Alexander den Stores hær og styrer en større spejderstyrke. Den anden er lokale magthavere i Nanda-imperiet, som dominerer en stor del af Indien på dette tidspunkt. Begge side har hver deres store problemer. Makedonerne er fanget i ukendt territorium med få forsyninger og lærer undervejs at Alexander og hovedstyrken er vendt om og taget tilbage til Makedonien. Nandaerne er fanget i intern magtkamp for at få den nandanske kejsers gunst, hvilket handlingslammer dem, da gruppen både har makedonerne og hinanden at bekymre sig om. Scenariets temaer er desperation og lidelse, hvilket går hånd i hånd i scenariet.

Den stigende desperation fra begge sider illustreres ved at de ”nærmer sig Guderne”, hvilket er et simpel levels-system, som påvirker spilpersonernes adfærd. De forskellige ”Guder (der i bund og grund fungerer som ”classes”) giver bonusser, men også gør nogle af deres personlighedstræk mere ekstreme undervejs. Alt efter hvilken gud de nærmer sig bliver de sejere til nogle ting, men også nærmere nogle andre ting. Der indgår både verdiske1 og olympiske guder og begge sider kan vælger hvilken gud de har lyst til. Det vigtigste ved dette er at spilpersonerne bliver præget af guderne, f.eks. ved at de som nævner sig Ares bliver mere voldelige og destruktive, hvor at de som nærmer sig Zeus vil blive mere kontrolende, tyranniske og magtliderlige. De bliver altså automatisk bedre til forskellige ting, men det går hånd i hånd med galskaben.

Scenariet er opbygget med i en forholdsvis åben struktur, hvor at spillerne i høj grad får lov til at vælge hvad vej de vil gå med deres forskellige spilpersoner. Der er en tematisk inddeling i form af de 3 trin nærmere guderne og kort, men meget af spillet består af spilpersonerne der reagerer på hinandens handlinger og spillederen, der sørger for at tonen ender tragisk. Der er derudover forskellige steder, som er baggrunde for historien og hvor at de forskellige NPC’er holder til. Spilpersonerne er drevet af forskellige mål og den forskellige sammensætning af de to grupper. Hvor at makedonerne gerne vil hjem derfra i live vil nandaerne gerne have makedonerne ud og samtidig vinde deres interne magtkamp.

Scenariets begyndelse er at makedonerne uden kamp har overtaget en by på den anden side af flode Hyphasis, hvor de nu sidder og ikke helt ved hvad de skal gøre. Alt efter hvilket valg de træffer vil nandanerne reagere på det (med deres usikkerhed), og så kører tragedien ellers.

Derudover indgår der muligheden for at vælge Buddhaen og nærme sig hans idealer. Det er en af de få muligheder i scenariet for en lykkelig slutning for nogen af karakterne, idet at man vælger fredens vej. Samtidig er det dog ikke noget som scenariet i sig selv lægger op til, men som spillerne er nød til selv at opsøge (der er et tomt felt, hvor at der i de andre felter står f.eks. Varuna , Athene, Indra, etc.). Det er med andre ord ikke eksplicit i scenariet.

Type: Scenarie.
Genre: Drama/tragedie.
Antal spillere: 5 + 1 spilleder.
Estimeret spilletid: Cirka 5 timer.

1Den verdiske religion udvikler sig senere til hinduismen, men det er ikke de samme guder der er i fokus.

[Basic Roleplaying]: Anmeldelse


Først en tak til Thomas, som skrev dette indlæg for et stykke tid siden, for det gjorde at jeg kom i tanke om at jeg var i gang med en anmeldelse af netop Basic Roleplaying-bogen. Så kunne jeg jo komme i gang med at blogge igen.

Først lidt baggrunds historie: Basic Roleplaying kommer oprindeligt fra RuneQuest-rollespillet, er oprindelig skrevet af  Steve Perrin og senere simplificeret af Greg Stafford. Det er især kendt fra Call of Cthulhu (mere om Sanity-systemet senere) og i en dansk/skandinavisk kontekst Drager og Dæmoner, men er blevet brugt til en længere række rollespil. Bla, bla, bla. Det ved I godt og hvis I ved det…så Google det, hvis det er vigtigt for jer at vide. Jeg kan afsløre at det er det ikke er vigtigt for jer at vide (i hvert fald ikke for at kunne forstå anmeldelsen og nok slet ikke for jeres liv i det hele taget).

Basic Roleplaying er altså et såkaldt generisk rollespilssystem, som i teorien (ligesom GURPS) skulle kunne bruges til alt. Jeg købte bogen for at have et system at bruge, da jeg havde meldt mig som GM i en nu hedengangen rollespilsgruppe, da nogen havde spillet Call tidligere og syntes at det var bedre end D20.

Jeg var en kende kritisk overfor tanken om et generisk system i begyndelsen, fordi at jeg ikke troede på ideen om generiske rollespilssystemer. Hvis de er lige gode til alt, er de næppe særlig gode til noget som helst (ja, lige som WoD, igen-igen), men Basic Roleplaying viste sig at have både klare fordele og nogle lidt kedelige fejl. Det har så til gengæld også nogle elementer, som jeg har det meget blandet med.

Hvad får vi så for pengene?

Basic Roleplaying er en bog på næsten 400 sider og umiddelbart var den forholdsvis nem at få et overblik over. Bogen er nogenlunde velskrevet. Der er meget få steder, hvor at jeg er i tvivl om hvordan reglerne er skruet sammen og der er ikke nogle irriterende slag- eller stavefejl, etc. Den er i sort/hvid, men stemningsfyldt illustreret og godt redigeret. Layoutet er overskueligt og man danner sig nemt et overblik uden at skulle læse hvert eneste ord i bogen.

De første seks kapitler (karakterskabbelse, skills og Powers (psychic, magic, sorcery, mutations og superpowers) og systemet som sådan) er neme at overskue og sat op på en måde, så man ikke er i tvivl om hvad der er tænkt som valgfrie regler og hvad der er grundtankerne i systemet. En ting som BRP er god til at have en klar oversigt over de “valgfri regler”, hvem af dem som passer sammen og hvornår det ville give mening at bruge forskellige regler. Det er smart og gør systemet dejligt fleksibelt. Kapitel 7 er kampsystemet og det eneste kapitel som irriterer mig en smule, da dets redigering desværre ikke er helt lige så godt som resten af bogen. Det er et kraftigt minus ved bogen, for man skal dælme holde tungen lige i munden. For noget, som ofte fylder så meget i rollespil som kamp gør….det er skidt. Kapitel 8 er kapitler om forskellige andre situationer, som systemet som sådan ikke dækker (f.eks. at falde og drukne). De sidste kapitler handle om udstyr, at være spilleder, settings, en bestiary og et kort appendiks med nyttige ting som f.eks. en guide til at konverterer karakterer fra tidligere systemer.

Men er det så godt?

Det er jo så det relevante spørgsmål. Bogen er godt sat op, godt skrevet og pissegodt formidlet. Den forfører mig ikke som sådan, men den er voldsomt praktisk at slå op i undervej i spillet. Basic Roleplaying har imidlertid nogle ting, som jeg ikke synes fungerer og nogle som jeg lige vil give et ekstra ord med på vejen.

  • Der er for meget randomness til tider, især under skabelsen af karakteren. Systemet giver heldigvis mulighed for at man kan ændre det, men der er om noget mulighed for at folk sidder med karakterer, der intet kan overhovedet, i samme gruppe som dem med karakterer, der kan stort set alt. Det synes jeg er mindre funktionelt.
  • Jeg har hørt meget dårligt om Sanity-mekanikken fra forskellige folk, der har spillet Call of Cthulhu. Jeg var faktisk nogenlunde positivt overrasket over den. Der er muligheder for at man ikke bliver drevet til vanvid af at se det samme monstre igen og igen, men at man stadigvæk bliver sindssyg af at se nye monstre. Jeg  tænker at Sanity-delen er lige tilpas hård og Dark Heresy mekanik er bedre til den slags, men jeg synes egentlig at Sanity reglerne er okay. Jeg har dog ikke prøvet dem i praksis, så hvis nogen har andre erfaringer, så sig endelig til.
  • XP-delen stinker! Jeg forstår godt at det giver mening at man stiger i de evner, som man bruger meget og igennem at hyre en lærer, men det fungerer ikke spilmekanisk. At hænge det op på tilfældighed om man stiger eller ej….det er jeg om noget ikke fan af. Giv dog folk faste niveauer af XP, så der ikke opstår så stor en forskel i hvor meget de kan.
  • Kampsystemet er lige tilpas dødeligt. Det kunne godt være en smule mindre voldsomt, men til gengæld er der mulighed for at redigere det alt efter hvilken type kampagne man spiller i.
  • Afsnittet om forskellige settings er specielt godt. Der gives et eksempel på en given setting, hvilke valgfrie regler der anbefales, kendte eksempler på settingen som kan bruges til inspiration, etc. Der måtte dog gerne have været flere ikke-historiske settings (steam-punk, forskellige former for fantasy), men processen bag en god setting er tydelig.

Konklusion?

Basic Roleplaying er gaaameeellt, men fungerer. Jeg synes at der er enkelte gamle tanker, som virker sære, men overall er systemet godt og bogen fungerer. Jeg synes bedre om systemet til one-shots for character improvement er ikke gennemtænkt og svært at få til at fungerer. Jeg har brygt det før og planlægget at at bruge til det kommende scenarier. At den del ikke fungerer er et kraftigt minus i et system, som jeg ellers synes er nemt og overskueligt. Basic Roleplayings store fordel er for mig at det med dets varierende specialregler er nemt at tweake til forskellige settings og spillerstile.  Så jeg er sådan set overbevidst om muligheden om et generisk system, men jeg har svært ved at finde en løsning på de problemer, som jeg synes at der er i Basic Roleplaying.