ROLLE|SPIL #5

Yes, allerede nu har jeg fået mit eksemplar af ROLLE|SPIL #5 med posten! Så kan jeg godt tillade mig at anmelde den som overspringshandling fra mit scenarie. Jeg gider ikke liste alt hvad der står i bladet, men vil istedet liste hvad jeg mener at at ROLLE|SPIL #5 gør rigtigt og forkert. Uanset hvor højt jeg råber kommer det ikke til at være alt, som interesser mig. ROLLE|SPIL #5 har i alt (mere eller mindre) 20 forskellige indslag. Af dem synes jeg godt om 15-16 stykker, hvor resten ikke rigtig fanger min interesse. Det synes jeg er en rigtig god begyndelse. Jeg synes at mine 50 kroner er givet godt ud, men der er også nogle ting, som jeg synes kunne være bedre.

Jeg er i nogle tilfælde ret uenig i vinklingen af historierne. Jeg kan da kun savle over de ting som Sune Esbensen laver, men jeg ville ærlig talt hellere have en gennemgang af noget han har lavet og hvordan. Det har jo været det fede ved mange af make-up artiklerne at det kunne bruges til noget i praksis. Der synes jeg nemlig at ROLLE|SPIL #5 rammer (næsten) plet, idet at meget af det er praktisk eller inspirerer mig. Der er brugbar liveteori (egentlig synes jeg at der er tale om værktøjer til live) og der er flere artikler, hvor at jeg fik noget at tænke over. Lars Andersen skriver stadigvæk fantastiske rants og jeg synes at interviewet med Jakob Rune Hansen er fantastisk. Interviewet handler om homoseksuelle indenfor liverollespil, hvilket jeg synes er helvedes interessant, idet at de fleste historier i liverollespil antager heteroseksuelle forhold. Der tales aldrig om homoseksualitet og hvis der endelig gør er det som regel negativt. Det er da superkedeligt (det er prinsen, som stikker af med væbneren i stedet for at blive gift med prinsessen til gengæld ikke!). Jeg kender (lige som Claus) ikke til særlig mange homoseksuelle rollespillere og jeg synes at homoseksualitet ofte bliver portrætteret enten forkert eller overhovedet ikke i rollespil. Det er en skam.

ROLLE|SPIL #5 er på gaden! Giv det en chance, jeg synes helt sikkert det er pengene værd!

Reklamer

Anmeldelse af ROLLE|SPIL nr 4

Jeg har lidt blandede følelse om ROLLE|SPIL 4, men det korte af det lange er at jeg ikke er helt lige så begejstret for nr 4, som jeg var for nummer 3. Det er der flere grunde til, men det skal lige understreges at jeg stadigvæk er glad for bladet.

For det første…artiklen om 10 historier fra Rollespildanmark. Tag da lige og smid en oversigt over hvem der har skrevet og hvad de har skrevet om med. Det ville da være relevant (og god reklame, for det er en fed samling mennesker og nogle spændende emner). Min tanke er mest at så kan folk se med det samme om der nogen, som de kender eller om der bliver skrevet noget om deres forening.

For det andet er der rigtig mange anmeldelser med i dette blad…men jeg synes ikke at så mange af dem har noget med rollespil at gøre. Jo, der er tale om fantasy-, vampyr-, og gyserromaner, men i sidste ende går jeg bare lidt død i det (med undtagelse af interviewet med Alex Uth, som var fedt). Det samme gælder artiklen om koreanere, der spiller StarCraft for at tjene til det daglige brød. Det er sgu ikke fordi at det hele skal være fint og højpandet og alt muligt, men…jeg er sgu egentlig lidt ligeglad, når det kommer til den slags. Jeg kan sagtens sætte mig ind i at man gerne vil have et bredt udbud af artikler, men jeg var egentlig ret ligeglad med artiklen. Her er min personlige regel om koreanere: De er sgu kun forsidestof hvis de opfinder noget sindssygt, skyder hinanden eller hvis de har noget med rollespil at gøre. Det synes jeg ikke at StarCraft er med mindre der kommer et Brood War-scenarie (hvor jeg vil spille marinesoldaten, som siger “Give me something to shoot” og er den første, som dør fordi min karakter ikke har noget navn).

Jeg er godt klar over at det ikke er alt som er relevant for mig i et blad som rollespil,  der bliver sendt ud til så mange som ROLLE|SPIL gør. Det er også fair nok, men jeg synes bare godt at der kunne være en klarere udvælgelse, for der er efter min mening for meget, som ikke har med rollespil at gøre.

Vi går hurtigt igennem artiklerne, da jeg jo anmelder noget gratis her (lissom!). Lars Andersen har skrevet en artikel, hvor jeg godt kan følge ham, men hvor jeg også er uenig (links til min første og anden rant om regler i live). Efter min mening har han til dels ret i det at han skriver at det bedste (live)rollespil opstår når regler går i baggrunden. Jeg ville være enig så langt at man også kan sige at reglerne understøtter rollespillet, så kan det blive lige så fantastisk. Jeg savner at Lars forholder sig til spørgsmålet om abstraktionen og at du jo altid spiller med regler (lad være med at slå folk i hovedet eller skridtet, etc). Lars skriver bl.a. “Vi kan ikke styre spillet med regler, for ingen regler
kan dække en brøkdel af alle de muligheder der er.” Det er jeg så til gengæld fuldstændig enig i (grundlæggende set tror jeg at Lars og jeg har forskellige indgangsvinkler til det her), men jeg er generelt glad for hans artikler.

Derudover er der nogle fine artikler om rollespilsteori (dejlig ligetil og samtidig interessant læsning). Cleo Hatting har jeg tidligere nævnt på denne blog og udråbt til at være et fantastisk menneske. Det er hun stadigvæk, især når hun vil have de unge til at lave noget…men hvad kommer dit næste scenarie til at handler om Cleo? Derudover glæder vi os til Knudepunkt i Danmark. Fedt med info om det. Fedt med en dejlig klam artikel om sår. Endnu federe med en Troels Barkholt-plakat! Troels er en af de fedeste rollespilere, som jeg nogensinde har spillet sammen med.

Derudover nogle tanker om at ROLLE|SPIL fra næste år kommer til at koste penge. Det synes jeg er fint og jeg har tegnet et abonnement. Min forhåbning er at der kommer til at være en anderledes artikel-reklame ratio, men nu får vi se. Jeg synes i hvert fald at ROLLE|SPIL fortjener at man giver det en chance (ja, jeg vil gerne skrive nogle artikler hvis du vil have det, Claus).

ROLLE|SPIL nr 4 er på gaden, find det og læs det efter min to sidste og mest alvorlige kritikpunkter! For det første er mit navn Thais Laursen Munk i nævnte rækkefølge og ikke omvendt. For det andet vil jeg fandeme have flere billeder af nissepigen, iført nazi-kostume, som ryger. Så kan vi fandeme få nogle flere klager.

Anmeldelse: 10 historier fra Rollespilsdanmark

Venligst doneret af Rollespilsakademieet. Koster 149 kr/ £ 17.5.

Der kan siges meget om Claus Raasted og meget er da sandelig også blevet sagt, hvilket passende også står i bogen “…Claus Raasted- en mand med flere tilnavne end aber kan spise bannaer…Tilbage i de unge dage var Claus dog en mere nørdet og sær dreng, som af mange folk var kendt som “Sutsko-Claus” ” (citat af en artikel af Jesper Heebøl). Jeg vil blot sige følgende: Claus Raasted har gidet at sende en bog til England, for at jeg kunne anmelde den. Det er fandeme en professionel måde at opføre sig på. Derfor har Claus Raasted fået sin egen kategori på min blog. Forhåbentligt betyder det at han sender mig flere gratis ting, som jeg kan anmelde (Claus, hvordan med den der DVD? Skal jeg anmelde den?)

På grund af denne professionalisme gik jeg da også ganske positivt i gang med at læse bogen (til tonerne af Wellington’s Victory af Ludwig van Beethoven). “10 historier fra Rollespilsdanmark” er en antologi med (sjovt nok) 10 forskellige bidrag om rollespil i Danmark i de sidste tyve år med bidrag af følgende:  Claus Raasted, Marie Louise Raasted Herløvsen (der interviewer Jacob Worm), Ask Agger, Tue Beck Olling, Jesper Heebøll, Jannick Raunow, Elsebeth Kjær Olesen, Troels Frostholm Søe-Larsen, Daniel Benjamin Clausen, Karsten Rosenkrantz Bundgaard og Opus netværket. Claus lægger ud med at fortælle om bogens baggrund, hvor han nævner at der oprindelig havde skulle have været 20 bidrag med i alt.Det er en paperback på lidt under 200 sider. På bagsiden citeres forskellige rollespillere, som allesammen udtaler sig positivt om bogen.

Mit største kritikpunkt af bogen er at der ikke er nogen fynboer med. Det er ikke ment som en joke. Jeg synes det kunne være interessant at se på hvorfor lige netop Fyn aldrig rigtig blev større og hvad der skete der. Hvor gik det galt? Der er nemlig mange andre af bidragene, som handler om ting der gik galt og hvorfor. Det er om noget det interessante for mig i forbindelse med sådan en bog.
Et andet interessant spørgsmål er for mig spørgsmålet om målgruppen. Hvor meget får man ud af denne bog hvis man ikke har været rollespiller i længere tid? (det føles meget surrealistisk at jeg netop nu, i fucking skrivende stund, opdager at jeg faktisk har spillet rollespil i over 10 år. Jeg begyndte i efteråret 2000, så jeg har nærmest jubilæum lige nu. Frygteligt irriterende at opdage den slags ting og ikke have alkohol i nærheden til at fejre det med).

Der er nogle forskellige problemer, som plager flere af bidragene. Det ene er at der er for meget rygklapper-stil over mange af dem (især til forfatteren af det pågældende bidrag) og det andet er at der godt kunne være mere bid i artiklerne. Hvad handlede stridighederne om? Hvor gik det galt? Min (dybt naive) forventning var vel at man et eller andet sted tog fat i problemerne og sagde hvad det var der gik galt hvor. Hvis vi skal få noget ud af vores fortid skal vi erkende hvor det gik galt og hvorfor. Det er da mægtigt fint at noget har været godt i fortiden, men hvorfor er det så ikke det længere?
En af de eneste, som udviser selvkritik over for sig selv og sin egen forening er Elsebeth Kjær Olesen, hvilket hun skal have voldsomt meget respekt for.

Bogen tager tid at læse. Jeg er ikke nogen langsom læser, så det overraskede mig hvor lang tid det tog mig at få tygget mig igennem bogen på trods af at jeg kender flere af historierne (bl.a. Eidolon, Einherjerne, Ripen). Der er substans i bogen, og en del mere end jeg havde regnet med, ærlig talt. Jeg har en klar fornemmelse af at den kommer til at stå på min reol, hvor den er en bog, som jeg tager ned med nogle års mellemrum og læser igen. For jeg synes det er en god bog, hvor at de enkelte deles mangler og styrker i sidste ender med at blive til en rigtig god bog (som beder at om der bliver skrevet en 2’er, hvilket Claus da også opfordrer til. Jeg skal gerne skrive om Fyn, jeg har efterhånden nogle kontakter og folk, som kan interviewes). Det skulle da være det mindste at bede om efter at Claus har demonstreret sine evner inden for tankelæsning. Jeg skriver i min anmeldelse af ROLLE|SPIL nr. 3 at jeg gerne ville høre hele historien om Karsten “Bamse” Rosenkrantz Bundgaard og hvordan han blev rollespiller i en alder af 46. Så Claus har ikke alene læst mine tanker, han har også set ud i fremtiden og forudset at jeg ville synes det (ja, jeg synes at Karstens artikel er den mest fængende).

Jeg er glad for at man har taget Udkantsrollespilsdanmark med i form af Thy og Falster. Det kan virke plat at jeg tager fat i netop det, som odenseaner i eksil, men for mig er det vigtigt at man anerkender at der finder rollespil sted næsten overalt i Danmark. Hvis man glemmer det begrænser man sine egne muligheder for at lære noget eller for at lære nogle andre noget, hvilket gør at man er en idiot.

Det kunne være at jeg eventuelt skulle sige noget om hvad jeg synes om bogen om det er en god eller dårlig bog? Nuvel…jeg har fået bogen gratis og jeg er lige pt. i eksil fra alt, der minder om dansk liverollespil. Så jeg er med garanti ganske nostalgisk i min vurdering af at jeg synes det er en underholdende bog. Altså griber jeg til et gammel anmeldertrick. Ville jeg selv betale? Ville jeg gide lægge 149 kr for bogen?
Svaret må blive ja. Som Claus selv skriver er det ikke tanken at det skal være den definitive historiefortælling om dansk liverollespil, men at det er en begyndelse, som kan inspirere andre til at komme med et bidrag. Jeg er personligt blevet inspireret og jeg vil gerne på det varmeste anbefale “10 historier fra Rollespilsdanmark” .