Settingen i “Dalscharas familie” er bygget op af en kombination af forskellige ting, primært Lord Dunsanys historie og hvad jeg selv har savnet i fantasy. Det er første gang at jeg prøver at bygge min egen settingen op fra bunden. Det har overrasket mig hvor meget arbejde der er i det, men det har samtidig også været sjovt. Der er følgende elementer/udgangspunkter i settingen
1: Dunsany & Sword & Sorcery-historier. Jeg er helt vildt pjattet med historier af den irsk/engelske forfatter Lord Dunsany (og jeg er ikke alene!), som ingen har hørt om på trods af at to af hans store fans hed J. R. R. Tolkien og H. P. Lovecraft. Hvad jeg forsøger her er at at skabe eventyr med en lidt rå kant, som fremstår eventyrlige men uden at blive for glatpolerede som i meget fantasy. Det er sword & sorcery-delen. Dunsany-delen kommer ind i f.eks. repræsentationer af guder, hvor det hele er noget mere vagt og myterne til tider modsiger hinanden. Jeg vil her gerne væk fra ting som at en præst kan kaste “Commune” og at gudernes historie som noget der ikke er til debat.
2: Fokus på magi. Jeg synes at magi i fantasy er møgsejt, men jeg bliver irriteret når det bare bliver reduceret til en mekanisk ting. Derfor ville jeg gerne fokusere på hvordan det ændrer ting for karakteren rent personligt at lære magi. Desuden er jeg glad for mange elementer af magi-systemet i Drager og Dæmoner Expert-systemet. Der er bl.a. en ting som symbolisme, som er møgsejt. Det samme gælder det for at det er jern som det der bare altid forhindrer magi, som jeg også synes er møgsejt. Derfor har spillerne hver især en lille bog, hvor de får udleveret formularerne en af gangen (som jeg har printet fra en pdf) sammen med et magisk ord fra det magiske sprog (oldgræsk) og så limer det ind i deres egen spell tome og siger det magiske ord første gang de kaster formularen. Nogen af dem er også begyndt at gøre det når de kaster den senere hen, hvilket jeg synes er møgfedt. Tanken er her at spillerne ikke ved hvad andre magikere de møder kan og i flere tilfælde ikke engang ved offgame hvad de kan komme op i mod i modsætning til meget andet rolllespil. Jeg har ikke begrænse spillernes udvalg af formularer synderligt meget ift hvad de teknisk set kan lære, men f.eks. har de ikke haft muligheder for at lære angrebsmagi endnu. Så ild, frost og lyn kommer først senere, hvilket jeg også har syntes godt om. Magi er røget igennem luften, men indtil videre ingen fireballs.
Det har været noget ekstra arbejde at forberede formularer til den slags klippe-klistre, men det været det hele værd. Plus jeg har fået frisket bare en lillebitte smule op på mit oldgræske.
3: Et overvejende historisk inspireret look. I forlængelse af mit udgangspunkt i sword & sorcery (der lidt groft er inspireret af en kombination af Mesopotamien og det østlige Middelhav før Alexander den store) har jeg valgt at køre med et forholdsvis historisk inspireret look, da jeg er glad for det mere afdæmpede i fantasy. Især fordi det mere afdæmpede look giver en større kontrast til når der så rent faktisk er meget magi med.
4: Happy ending-ish. Jeg har ofte været glad for at køre Warhammer-kampagner, hvor mine spillere blev smidt ud af en kro og landede i en pøl af mudder, pis, dårligt øl og blod midt om natten. Så drog de ud på eventyr og besejrede ondskaben. Bagefter sad de og drak ren vodka til langt ud på natten imens de var bitre over deres liv. Derfor ville jeg gerne lave noget andet, hvor de ikke nødvendigvis var puttenuttet, men hvor at der var en lykkelig slutning på karakterens historie.
Frygt og lede i Aalborg 