The Beat went on: Efterskift til Beat City

Jeg skrev til Fastaval 2008 scenariet Beat City, som jeg her for nylig fandt efterskriftet til. Oprindeligt ville jeg egentlig have skrevet det ind i samme layout som scenariet, men det lykkedes aldrig, da jeg og Forbrugernævnet kom op at skændes med Humac.  Så nu ryger det hele herind sammen med scenariet. Så kan I selv bedømme det. Selve scenariet kan læses her. Jeg har ikke noget mere at skrive om scenariet end mit efterskrift fra 2008, men stil endelig spørgsmål eller smid en kommentar.

Jeg sluttede hvor, jeg begyndte. I Ringkøbing. Måske er der en mening i kaoset alligevel….
Beat City var for mig det scenarie, hvor jeg gav los og valgte at sige “My way or the high way”. Det skulle skrives sådan som jeg ville have det og jeg ville ikke gå med kompromi med min ide. Jeg “gakkede ud”, skrev på de mest underlige tidspunkter, holdt mig kørende på kaffe, the, tobak, stærk cider, hash og portvin. Det her skulle være mit hjerteblod, mit magnus opus….
Jeg har arbejdet i tre år på Beat City. Jeg smed mine egne oplevelser med verden ned i scenariet og lod mig inspirere af stort set alt hvad jeg oplevede. Da jeg rent faktisk satte mig ned for at skrive scenariet i 2008 efter at min synopsis var blevet accepteret, handlede det stort set kun om at skære ting fra, at krystalisere mine indtryk, følelser, tanker om livet og få dem ned på papir. Et eller andet sted var det lidt dømt til om ikke at gå galt, så ihvertfald dømt til ikke at kunne blive nogen ubetinget succes. Og selvom jeg ikke tænkte videre over det, så var jeg et eller andet sted godt klar over det. Og jeg var – og er- dybt ligeglad med det. Ikke at jeg ikke ville have at spillerne skulle have en god oplevelse, men at jeg følte at jeg var nødt til at skrive scenariet. I bagklogskabens lys var det nok også voldsomt farvet af at jeg lige var flyttet hjemmefra og at mit skriveri med Beat City var en måde at flygte fra min forvirrende, nye hverdag med et nyt sted at bo, en ny omgangskreds og en ny dagligdag på universitetet.

Når jeg læser scenariet igennem idag, slår det mig at jeg ikke er så “beat”, så inspireret af Kerouac, Ginsberg og Bourroughs, som jeg havde troet. Scenariet er snarere inspireret af en “kunstner”-følelse, en rastløshed og utilfredshed med den etablerede verden, som bliver udlevet i en eller anden form for oprør imod eller flygt fra verden (meget apropo min skriveproces). Derfor valgte jeg at inkludere “the Beat Generation”. Men grundlæggende har jeg den holdning at jeg er fuldstændig ligeglad med den “litteraturhistoriske” del af scenariet. Jeg har skrevet det ud fra min opfattelse af hvad “the Beat Generation” var. Dermed er det sandt for mig.

Der kørte ialt 4 hold på Fastaval, hvor to af holdene floppede og de to andre gik ganske godt. Jeg fik lejlighed til at snakke med en gruppe af spillere, som var glade og et par andre spillere, som var sure. De to spilledere, hvor det virkede, gjorde det at de tog scenariet til sig, gjorde det til deres eget og mere eller mindre kastede ting fra sig i vildskab, mens jeg stod og var ved at dø af nerver.

Et stykke tid efter Fastaval var jeg i Ringkøbing, hvor jeg kiggede efter den graffiti, der oprindeligt inspirede mig til scenariet. Den er idag malet over. Det var et eller andet sindsygt fedt over det, på en vemodig måde. som gjorde at jeg kunne give slip på alt mit hjerteblod. Det blev ikke helt som det skulle være, men nu kunne jeg give slip og komme videre, kaste mig over noget andet. Jeg har ikke fundet ud af præcist hvad endnu, men det kommer nok før eller siden….

Her på falderebet, skal der lyde en stor tak til Uffe Thorsen for support, for at være master og for efterfølgende at gide snakke med mig om scenariet.

-Thais Munk, Odense V, maj 2008