Tragedie i rollespil

I saw him going the way of all flesh.

-Westward Hoe, John Webster

 

Jeg elsker tragedier (her forstået som et drama baseret på menneskelig lidelse), for tragedier afspejler min egen overvældende mistanke om at lidelse er et udgangspunkt for livet, som man først kan overvinde og besejre når man accepterer at det er sådan livet er. Det er selvfølgelig en forsimplet version og meget kort forklaret, da jeg antog at I er her for at læse om rollespil og ikke om livsopfattelser. Men det kan tjene som et springbræt for at skrive om tragedier i rollespil.

 

En af grundenene til at jeg elsker tragedier er fordi at jeg selv har oplevet at der er noget enormt rensende i oplevelsen. Ved at se smerten i øjnene og ikke løbe fra den forholder man sig til hvordan ting er og får det sat i perspektiv. Dermed ikke sagt at det altid skal være realistisk eller ende sørgeligt, men man kan forholde sig til smerten (såvel en egen som andres). Og jeg mener at det er abnormt oplagt at gøre til rollespil, fordi at det virkelig kan komme tæt på og mærkes. Jeg har nydt det som GM, men som andre kan jeg have svært ved at kaste mig ud i det som spiller. Der er jeg glad for conner, for jeg tror ikke at jeg på ugentlig basis ville kunne holde til at kaste mig ud i rendyrket tragedie, rendyrket socialrealisme eller rendyrket komedie. Det hjælper med andre der til at forpligte sig til.

 

Personligt er en af mine store inspirationskilde til tragedier den engelske forfatter John Webster, som levende i 1600-tallets England og skrev dystre og blodige skuespil (som jeg desværre ikke har læst fra ende til anden, da det er svært, men jeg har dog med stor begejstring læst ham i uddrag). Man ved ikke så meget om John Webster (omend man mener at han har været jurist, hvad da heller ikke styrker ens tro på mennesket), men nogle af hans skuespil er bevaret. Han skrev også komedier og tragikomedier, men han er mest kendt for 2 tragedier, The White Devil & Dutchess of Malfi, som rummer svært dystre paragraffer. Som denne her:

I know death hath ten thousand several doors
For men to take their exits.

-The Duchess of Malfi

 

Tragedier er en pokkers potent genre, for den afspejler dele af virkeligheden som ikke er rare, men som findes og som vi inderst inde godt ved findes. Dermed udgør det også nogle pokkers potente virkemidler at bruge i rollespil. Da vi afsluttede en af mine WFRP-kampagner tog jeg Personae Dramatia (liste over PC og NPC’er) og stregede cirka 25% af dem ud, imens jeg fortalte om deres død, en efter en. Jeg kan ikke være lige så brutal som Webster er overfor hans karakterer, men jeg gjorde et forsøg og man kunne da også se spillerne krympe sig med en tydelig erkendelse af at det var ubehageligt og dybt forståeligt samtidig (de var for pokker midt i et stort slag ved Altdorf). Det var en fantastisk scene da de gik rundt imellem ligene af deres venner der lå på en større torveplads. Luften var tyk af survivor’s guilt.

 

Mit andet møde med den danske scenarietradition, som virkelig rykkede ved alting for mig som 17 årig, var da jeg spillede Alle børn til Jerusalem i Aalborg i 2003, hvor man spiller 5 børn som deltager i børnekorstoget. Det er (ikke så overraskende) et voldsomt tragisk scenarie, men jeg nød det fordi at det virkelig rykkede ved noget for mig om hvad rollespil kunne og måtte. Det lærte mig også en vigtig lektie, nemlig at når tragedie er så potent et virkemiddel er det klogest at nyde det i små mængder. Så nu vil jeg slutte af at anbefale nogle scenarier, endnu en perle af Webster, og derefter skynde mig videre til et noget lysere bonusindlæg.

5 fede tragiske rollespil:

Dulce et Decorum, Vasen, Det Fortabte Barn, Sparta og Bamsers Mod.

 

Whether we fall by ambition, blood, or lust,
Like diamonds, we are cut with our own dust.

-Duchess of Malfi

 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s