[OBG?] GURPS Dinosaurs (og Zen Without Zen Masters!)

Varefakta: Softcover. Steve Jackson Games. Sort/hvid. 128 sider. Skrevet af Stephen Dedman (med materiale af Mark Tate fra GURPS Ice Age) med forord af Dr Jack Horner, som er pæleoærkæolog.  Illustreret af Scoot Cooper, Russell Hawley & Pat Ortega. Udgivet i 1996.

Derudover “Recommended by The Dinosaur Society (R)”!

 

Til tider undrer jeg mig over mine egne nørdede indkøbsvaner. Jeg var faldet over nogle brugte GURPS bøger på Epic Panda, hvor den her var en af dem. Nu har jeg købt den og den indeholder primært hvad man kunne forvente. Nemlig stats på forskellige typer af dinosaurer, samtidige og senere dyrearter frem til de første slags mennesker for cirka 1 million år siden (dvs “1 mya”, som er bogens målestok. Tag lige og tænkt over det. Det er fandeme vildt.).

 

Det som bogen meget ligger op til, er at man bruger de her stats til enten at være tidsrejsende eller at lege ting som Jurrasic Park. Jeg har skrevet en del om hvad GURPS bøger kunne, hvordan de kan give en en mmasse ideer og materiale at arbejde med, selv hvis man ikke gider spille GURPS. GURPS Dinosaurs viser den anden side af GURPS supplementer, nemlig hvor det bare bliver som at læse et leksikon. Den falder havnede GURPS Greece i. Jeg ved egentlig eller ikke om jeg havde forventet så meget andet af GURPS Dinosaurs. Det kunne være fedt med nogle flere illustrationer ift hvor mange dinosaurer, som bogen dækker. Derudover dækker den “Kænozoikum perioden” (som vi teknisk set stadigvæk er en del af) med klassikere som mammut, sabeltiger og de tidligste slags mennesker. Det er til gengæld tydeligt at forfatteren (Stephen Dedman) har gjort sin research.

Det er også her, hvor jeg til sidst virkelig får noget for mine penge (for de massive 100 kroner jeg har har betalt for denne bog!), nemlig i form af appendikset til sidst med yderligere læsning (en stolt tradition indenfor rollespil). Og der bliver jeg mindet om hvorfor jeg også købte denne bog. Dinosaurerer er jo for vilde. Det var kæmpestore dyr, som i ufattelig lang tid var de dominerende former for liv her på planetten (dem og “The Elder Things” naturligvis!). Det er sjovt med bogen her, for selvom jeg blev noget skuffet, så får jeg lyst til at læse flere af de ting som bogen anbefaler. Blandt andet har jeg genlæst Dinopotia, som virkelig er en sjov hyldest til 1800-tals eventyr om tabte verdener og som virkelig satte gang i en masse barnlig glæde for mig, hvor jeg blev mindet om hvor seje jeg synes dinosaurer var som barn. Plus Dinotopia har en masse vildt lækre illustrationer af fiktiv arkitektur også. Så alt i den er skønt at blive mindet om.

 

Det er også noget af det fede ved hele det her dumme projekt, som jeg har kastet mig ud i. Hele det der med at man læser videre pga noget man har læst. Så derfor får I lige en ekstrahistorie om hvordan jeg fandt en af mine yndlingsbøger, som I nok aldrig har hørt om.
F.eks. med “The Illuminatus! trilogy” skrevet af Robert Shea og Robert Anton Wilson, som jeg oprindelig læste på Oliver Nøglebæks anbefaling (hvor bl.a. H.P. Lovecraft er med undervejs). Den er et max crazy studie i konspirationer, craziness, dårlige jokes og awesomeness. Derudover har den har som tidligere nævnt dannet grobund for utrolig meget af GURPS Illuminati og Steve Jackson Games’ kortspil. Jeg læste halvdelen af den da jeg oprindelig lånte den på biblioteket (inden jeg stoppede fordi den gjorde mig for paranoid!).

Da jeg så købte den og læste den fra ende til anden, købte jeg også en bog som bliver omtalt i bogen, nemlig “Principia Discordia”, som er de kaos-tilbedende typers hellige bog (kaos som i strid eller uorden, ikke som lovecraftiansk/Warhammer kaos). Deres religion kaldes så for “Discordianism”, hvor bogen var “skrevet” (eller måske er sammensat et bedre ord) af Greg Hill (som skrev under navnet “Malaclypse the Younger”) og Kerry Wendell Thornley (som skrev under navnet Lord Omar Khayyam Ravenhurst)
Senere fandt jeg så ud af forfatterne (Shea & Wilson) til dels skrev deres trilogi for at få det til at virke som om “Discordianism” var en rigtig religion. Det interessante ved det at selvom alle de har ting egentlig mest af alt var jokes, så det var jokes med et seriøs sigte, nemlig individuel frihed og mulighed for at leve et lykkeligt liv i vid udstrækning uanset de ydre omstændigheder i vores liv. Også kendt som at være “zen”. Hvilket bringer mig til en af mine yndlingsbøger som ingen har hørt om, nemlig “Zen Without Zen Masters” fra 1977 af Camden Benares (venner med de to gutter bag Principia Discordia og derfor naturligvis også kendt under et andet navn, nemlig Count of Fives). Det er en virkelig fin lille bog (hvor Hill og Wendell også optræder under deres pseudonymer) med små zen historier, øvelse og tanker. Den begynder i typisk stil for meget af denne her litteratur med jokes, men får så undervejs mere og mere substans, inklusiv at den slutter med meditationsøvelser. Det er en bog som har givet mig mere markant ro i hovedet og som jeg gerne genlæser en gang om året eller lignende.

 

Så selvom jeg kommer til at give GURPS:Dinosaurs videre, så vil jeg gøre det med glæde og derudover tage billede af dens anbefalede læsning inden. For der er med garanti nogle spændende ting der. Og det er noget af det fede ved at læse rollespilsbøger, nemlig når de giver en mulighed for at finde nye og spændende ting at læse. Det er fedt at opleve de her verdener som viser sig for en og hvordan jeg opdager nye ting undervejs. Inklusiv ved at læse GURPS Dinosaurs.

 

–GURPS Illuminati

–Principia Discordia
-Link en online udgave af Zen without Zen Masters