[OBG?] WitchCraft

Varefakta: 219 sider. Sort/hvid. Softcover. Udgivet af Myrmidion Press. Skrevet af C.J. Carella, baseret på en ide af Gary Sibley. Artwork af R.K. Post, Fred Hooper, Gui Burwell, Heather J. McKinney & Dan Smith (geniet fra mange GURPS bøger).

Inden jeg går i gang med denne anmeldelse vil jeg gerne lige rette en kommentar og undskyldning til rollespilsforfatteren Jacob Klünder for noget som skete for cirka 17-19 år siden. Da jeg var en ung og (mere) vred mand var jeg lettere douchy overfor ham på RPGforum.dk ift netop dette spil hvor man beskrevet det som “Mage, men hvor det virker”. Det havde jeg det svært ved som ukritisk White Wolf fan på det tidspunkt, men jeg må vist erklære mig ret enig med Jacob i dag. Du havde ret og jeg var nok lettere træls og tog 100% fejl, undskyld! Og hvis nogen kan sende den videre til Jacob, så gør endelig det! 😀

Tl;dr: WitchCraft er et noget eurocentrisk og rodet skrevet produkt, men også et særdeles fornuftigt bud på at lave et moderne okkultisme/urban fantasy med max 90’er zeitgeist.

Jeg har tidligere anmeldt lidt ting her, hvor parallellerne til nogle ikoniske 80’er og 90’er film/serier er meget oplagte. Så hvor NightLife var “Lost Boys” møder “The Crow”, Conspiracy X var well, X-Files; så er WitchCraft meget “The Craft” (eller “Den Onde Cirkel” som den oprindelig hed på dansk), hvor nu er der ellers dømt hekse og heksemestre i vildskab (jeg har ikke set “Heksene fra Warren Manor”). WitchCraft har det forholdsvis lige til udgangspunkt at der er mennesker med magi som er blevet forfulgt igennem tiden og derfor har skjult sig fra omverdenen. Nu ligger Dommedag så lige rundt om hjørnet, så det er der jo så brug for at nogen forholder sig til og gør noget ved det. Bogen begynder med cirka 6 siders prosa…og jeg gad rent faktisk læse det! Det var ikke stor kunst, men alene det at jeg ikke følte jeg havde spildt min tid bagefter var jo magisk. Især fordi de bruger det som udgangspunkt for eksempler på monstre og lignende senere. Der er så seks forskellige grupper som ens spilkarakter kan være medlem af, som er sådan forholdsvis typisk hekse, magikere, mediums, seere/psionics, nogle lidt underlige magiske varkatte “Bast”, hellige krigere og den obligatoriske “Jeg er ikke med i en faktion”-faktion. De er noget eurocentriske i min optik med oprindelige i europæisk heksegrupper, Rosecrucians, Grækenland og etruskerne , hvad jeg synes er en skam og misser nogen potentiale ift andre okkulte traditioner, især fordi bogen selv nævner f.eks. inuit shamaner og voodoo præster. Til gengæld er faktionerne gode fordi de både har noget spænding i mellem sig og fordi de giver en spilperson noget at gå i gang med, nogle håndgribelige mål.

Der er i det hele taget mange gode ideer undervejs i bogen. F.eks. giver den mulighed for at man kan spille det systemløst med konkrete forslag til hvordan man så håndterer konflikter med udgangspunkt i karakterernes stats. Der er også en sjov variation med spillekort, som jeg rigtig godt kan lide og som jeg synes er forud for sin tid. Normalt ruller man 1d10 i Witchcraft og lægger relevante stats til med plus minus alt efter hvor svært noget er. Hvis man så får sammenlagt 9 eller mere har man klaret det (og jo højere jo bedre). Ruller man 1 har man fumblet og ruller man 10 har man en kritisk succes. Det som kort varianten så giver mulighed for er at man har en hånd på 6 kort, som man så kan vælge at spille undervejs som det passer en eller prøve lykken og trække fra decket. Man trækker så først nye kort når hele en hånd er spillet og reglen med fumbles og kritiske succeser spiller kun ind hvis man trækker fra decket. Dvs at det giver spilleren nogen kontrol over hvorfor det skal gå godt eller skidt for karakteren og hvornår. Der er nogle ting i Unisystem som jeg er i tvivl om ville fungere optimalt i det lange løb, men grundlæggende set er det nemt at gå til, nemt at lave karakterer med og at forklare. Der er også blevet lavet en del ting med det senere hen, bl.a. Conspiracy X.

Der er som nævnt de forskellige overnaturlige kræfter (magi, åndemanen/medium, psionics, hellige gaver), men det virker meget som noget der passer sammen i settingen, især fordi der er overlap mellem hvilke faktioner som har hvilke kræfter, så det ikke bare er “faktionen med de her kræfter”. spillet ligger op til at det ikke er alle spilpersonerne som har overnaturlige kræfter, men det er bygget ind i spillet så dem uden kræfter har mere XP at bruge i karakterskabelsen.
Settingen er meget “Vores verden + magi + Dommedag rundt om hjørnet”, men dog med nogle få twists. Der er beskrevet noget om “The Creator”, men hvad der ligger i det er meget op til individuel fortolkning. Der er nogle engle og dæmoner som ikke passer ind i min optik overhovedet, især fordi der er også er “The Mad Gods”, som er meget lovecraftianske. Derudover er der forskellige typer ånder, spøgelser og vampyrer. Det virker fint, især fordi de bare beskrives kort og som noget der sker i baggrunden.
Der er desuden også “The Combine”, som er en superfed ide. De er en ikke-overnaturlig konspiration som bekæmper magikerne, men ingen af magikerne ved hvorfor eller hvad Combines mål er i det lange løb. De har bare vildt mange penge, er modstandsdygtige overfor overnaturlige kræfter og har forbindelser alle steder i samfundet. Det synes jeg virkelig er en fed skurk.

Visionen for spillet er spredt lidt rundt omkring i bogen, hvor jeg lidt savnede et decideret GM kapitel. Når det er sagt, så har bogen sjæl og er nogenlunde ligetil at gå til, også selvom den godt kunne være bedre redigeret og f.eks. have en indeksering. Den er professionelt opsat med fint artwork.
Det ville desuden ikke kræve meget arbejde at få WitchCraft til at passe ind med [OBG?] GURPS Voodoo:The Shadow War, skrevet af samme forfatter. Jeg ved ikke lige helt om det er noget jeg selv ville få brugt, men jeg ville klart anbefale det som et nemt produkt at gå til hvis man gerne vil spille magikere i nutiden. Især fordi anden udgave af WitchCraft kan downloades gratis fra DriveThruRpg.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s