:strip_icc()/pic1829373.jpg)
Tl;dr: Det har spil gør mig vred i alt dets intetsigende karakter, hvor jeg dog skal indrømme at mine forbehold overfor meget japansk kultur spiller en rolle i at trække det ned. Heldigvis har det også småpædofile undertoner, er mindre godt trykket og et system som bedst kan beskrives som “meh”.
Varefakta: Sort/hvid. Sortcover. Skrevet af Ryo Kamiya og Tsugihagi Honpo i 2006. Oversæt til engelsk i 2013 af Ewen Cluney, som også har stået for kulturelle noter. Illustreret af “Ike, hira & Ermetaro Aiko”.
Jeg har i lang tid haft et uskrevet indlæg i mine kladder her på bloggen om “wholesome rollespil, især inspireret af scenariet Eiyuu Tachi fra Fastaval 2011. Så derfor var jeg egentlig spændt på at læse Golden Sky Stories, hvor man spiller dyreånder forklædt som store børn, som hjælper folk et sted ude på landet i Japan. Problemet er bare at det i min optik ikke er godt eller inspirere mig. Jeg skal lige indrømme her at jeg er i tvivl om min læsning af det her spil er for negativ, så hvis i har en anden oplevelse så del den endelig.
Hvis vi lige begynder med det store ord “småpædofile” som jeg skrev i min indledning, så spiller man som nævnt dyreånder i bedste sådan shinto-stil. Det er jo alletiders. De er oftest mindste 300 år gamle (hvilket betyder at de har gennemlevet den russisk/japansk krige, en invasion af Korea, to invasioner af Kina med hvad det medførte af brutale massakre og sindssyge overgreb, atombombning af Hiroshima og Nagasaki). Grunden til jeg lige har det sure opstød med er en ting som jeg grundlæggende set ikke kan lide ved den manga-genre som Golden Sun Sky Stories omhandler, nemlig at den ignorer alt negativt som har reel karakter, især i ved fortiden. Det er i hvert fald min opfattelse. De her ånder som man så spiller (som enten er ånder for ræve, hunde, katte, fugle, kaniner, vaskebjørn) er som nævnt gamle dyreånder, som så udgiver sig som menneskebørn på cirka 12 år, til tider med dyretræk. Jeg ved ikke om det er fordi de er så gamle som de er, men de fremstilles i hvert fald allesammen som af hunkøn, hvor de cirka halvdelen af tiden fremstår seksualiserede for mig (med en kombination af hotpants, store bryster, korte nederdele, etc). Det bliver lige tilpas for at sige det mildt.
Der er til tider også tider, hvor at bogen er trykt sådan at dele af kunsten forsvinder mellem to sider, hvad der også er en skam. Nu kommer vi så til det som ikke så meget gør mig vred, som det bare er “meh”. Spillet har ikke nogle kampregler i et forsøg på at gøre det wholesome, men det har heller ikke rigtig nogen pointe. De eksempler på spil, som bogen indeholder, er allesammen forholdsvis meh, hvor jeg savner en klar definition af “Hey, det handler om det her” i stedet for noget med at det handler om at hjælpe folk. For der kan sagens være en konflikt i min optik samtidig med at det er wholesome.
Det er der, hvor systemet kommer ind. Det fungerer sådan at man har en given stat og hvis den matcher sværhedsgraden på en opgave, så klarer man det. Så kan man bruge point i Feeling (som man får fra andres følelser for ens karakter) for at kunne klare det. Der er også en anden ressource, Wonder, som man får for ens forbindelser til andre og bruger til de meget afdæmpede overnaturlige kræfter. Den sidste ressource, Dreams får man af de andre spillere for at lave noget fedt (er min læsning, jeg skal ærligt indrømme jeg er i tvivl). Jeg tænker med garanti for skandinavisk her, men jeg kan ikke rigtig se behovet for systemet. Jeg vil dog lige slutte af emd at rose spillet for en ting: Oversættelsen. Ewen Cluney har gjort et virkelig godt stykke arbejde, især med noterne om japansk kultur. Selvom det ikke siger mig specielt meget, så føler jeg virkelig taget i hånden, hvor forskellige dele af japansk kultur på pædagogisk maner bliver forklaret. Det er sgu godt skruet sammen.
Som det nok er tydeligt er jeg ikke begejstret for Golden Sky Stories. Jeg ville egentlig godt kunne lide det, men det fungerer bare ikke for mig af forskellige grunde. Jeg kan som nævnt anbefale scenariet Eiyuu Tachi eller muligvis rollespillet “It’s complicated“, som jeg dog ikke har læst eller spillet endnu. Nu vil jeg lægge Golden Sky Stories i skuffen til kommende reallocation (hvor jeg også fik den af en eller anden random nørd ved navn H. Dithmer).
Frygt og lede i Aalborg 
Her kommer jeg til at erklære mig vildt uenig. Eller, i alt fald i det meste. Kind of.
Jeg har haft fremragende oplevelser med Golden Sky Stories. Henover foråret og sommeren 2020, hvor alt og alle var lukket ned, gik en af mine grupper online og skiftede til Golden Sky Stories. Det var helt perfekt med noget som var nuttet, konstruktivt og hjertevarmende, i noget som følelsesmæssigt var en pænt kold tid for os. Anne og jeg skiftedes til at spillede, og så var vi nuttede dyr som hjalp folk i og omkring en lille by i bjergene i Japan. Det var virkelig no-shit fedt.
Konflikterne kom hos os ofte i og med at det vi hjalp folk med involverede konflikter. Mellem folk som egentlig elskede hinanden men var gået lidt skævt af hinanden. Mellem legekammerater, mellem forældre og børn eller whatever. Det skulle vi så mægle i eller på anden vis give folk hvad de manglede for at kunne komme overens med hinanden. Så der var ikke nogen som skulle overvindes. Eller, det var stolthed, vrede og fordomme som skulle bekæmpes, men ikke de folk som følte dem. Hvilket i vores spil ofte blev til mere interessant konflikter end ret mange af typen “slå på det til det ligger stille”, som vi ser i så mange andre rollespil.
En del af din kritik rammer i mine øjne helt ved siden af, og andet af det er i virkeligheden en mere generel kritik af japansk kultur. Oldgamle dyr som har gennemlevet atombomber og invasioner af nabolande. Men altså, spillet handler ikke overhovedet om politik, og hovedpersonerne er dyr ude på landet. Der kan snige sig en lille smule ind omkring generationskonflikter og by vs land, men hvis du leder efter storpolitik, kommer du efter noget som spillet ret klart og tydeligt siger at det ikke vil. Hvilket gør kritikken en anelse unfair i mine øjne.
Seksualisering? Problemet er med kawaii, den japanske nuttetheds-kult, hvis æstetik spillet følger. At de af karaktererne som fremstår som teenagere er en smule seksuelt tvetydige, på en for os lidt foruroligende måde, er sådan kawaii ER. At Japan i øvrigt burde kigge dybt i spejlet og tage en alvorlig snak med sin psykolog om sit forhold til skolepigeuniformer er, well, ikke forkert, men det er et problem ved landet, ikke ved spillet som sådan.
Systemet? Her må jeg give dig delvist ret. Det virker for så vidt. Det leverer en spotlight-økonomi og nogle incitamenter til at opføre sig sådan som spillet gerne vil have dig til at opføre dig. Vi brugte det, og det var ikke i stykker, som system. Men hvis jeg skulle spille Golden Sky Stories igen, ville jeg give systemet en alvorlig overhaling og simplificering, og lægge meget af økonomien og incitamenterne over i almindelig social kontrakt og tillid til spillerne.
I gode nyheder er jeg dog som sagt ret vild med systemet og har det kun som pdf, så det kunne godt være at jeg kunne være fristet til at opsnappe det til reallocation…
Jaaahh, jeg elsker uenighed!! 😀
Jeg kan godt følge din kritik af min kritik og jeg skal da ærlig også stå ved at jeg blev vred undervejs her og så farvede det meget min oplevelse af resten af bogen (sådan kan jeg desværre nemt komme til at læse bøger. Til gengæld er jeg så også i stand til at virkelig knuselske ting, selv med diverse fejl, så det har jeg valgt at leve med).
Så jeg konstaterede at jeg kunne skrive en vred anmeldelse eller ingen anmeldelse af systemet her. Så blev den vred, inklusiv at jeg 100% indrømmer at jeg har taget fejl undervejs.
Jeg kan også godt følge dig langt hen af vejen ift at min kritik med stormagtspolitik og sådan. Jeg har det bare enormt stramt med idyllisering generelt. Men det er afgjort et problem jeg har med japansk kultur og ikke en rimelig kritik af bogen. Mea culpa 😀
Ift kawaii kultur, så ser overstående. Mea culpa igen. Og ift reglerne for reallocation, så må jeg gerne give den videre. Så jeg tager den bare med på Con2, intet problem Troels.
Jeg vil også gerne give Golden Sky Stories at jeg godt kan følge hvad det er spillet vil og jeg kan især følge appealen i at spille det online lockdown. Det er bare ikke for mig. Så tusind tak for din kommentar, den gjorde mig rigtig glad!
❤
Vi ses til Con2!