Om mine hypermaskuline tendenser og bekæmpelsen deraf

Sanne Harder Flamant har skrevet et helvedes interessant indlæg på sin blog her, hvilket har medført en del interessant debat at der blandet andet bliver diskuteret rollers køn. Anders (Frost Bertelsen) skriver i en kommentar til det sidste indlæg følgende: “Når jeg starter med at skrive scenarier er det ofte med idéen om at de skal være mere “feminine”, men slutproduktet er det sjældent.

Grundlæggende set følte jeg mig truffet der og da jeg læste Anne Vinkels artikel om “Den femte rolle” (der linkes til den fra Mortens indlæg), for når jeg kigger tilbage er alle mine scenarier hypermaskuline i deres tematik. Aalborg Agenterne handler om at køre stærkt i Jylland og skyde forbrydere. De Navnløse handler om en masse forskellige ting, men primært vold og identitet, om fire (mandlige!) halvinge, der alle har valgt et voldeligt liv i modsætning til det ikke-voldelige liv de kunne have haft. Shamanens Magt handler om jagt, magt, overlevelse og spiritualiteten i det. Beat City handler om rastløshed og er (lige som sin inspirationskilde) også overvejende maskulin. Og om noget krummede jeg tæer over de roller, da jeg læste Anne Vinkels artikel. Og det synes jeg sgu er lidt sjovt….eller ærgeligt egentlig. Spørgsmålet er så hvorfor det sker? Er det fordi at jeg er en mand, fordi at jeg er kommet meget i en svært maskulin kultur? Mht mine egne præferencer for rollespil (hvor der jo er satans få) har jeg konstanteret at jeg ofte skal have en rolle med en sag. The Cause. Det kan være konkret (politik) eller abstrakt (idealer, religioner). For hvis jeg ikke har det, går jeg meget ofte død i det hele. Og det skal gerne være sådan at jeg kan føle noget for den (idet jeg primært er indlevelselsrollespiller). Med andre ord ret maskuline ting. Og den slags irriterer mig et eller andet sted, fordi jeg at udenfor rollespil går ret meget op i det der med at kvinder og mænd bør være lige meget værd og at man ikke bør diskriminere blandt kønnene. For jeg føler mig diskriminerende og det har jeg ikke lyst til. Og det gælder også mht at begrænse folk med hvad de kan spille i rollespil på baggrund af deres køn medmindre der er en specifikt pointe med det. Jeg bliver sgu egentlig bare ked af det når jeg kommer ud for den slags ting, især inden for rollespilsmiljøet…

En anden grund til at emnet optager mig er fordi at jeg går og arbejder på et scenarie, der hedder Stille Nætter. Det er et mindre liverollespilsscenarie, som handler om en gruppe mennesker omkring og på et hotel et sted i provinsen i dagens Danmark, der alle lider af søvnløshed. Derfor taler de sammen om alt og intet. Det er et scenarie med fokus på stemning og indlevelse og det må genremæssigt nok nærmest betegnes som “socialrealisme”, selvom det giver forfærdelige associationer. Der kommer logisk nok til at være en del kvindelige roller. Og jeg er så bange for at komme til at lave femten-tyve udgaver af “Den femte rolle”. For jeg synes ikke at jeg kommer udenom at der findes kønsroller i dagens Danmark. Det ville være i strid med min vision hvis jeg nægtede dette, men samtidig vil jeg gerne give mine (forhåbenligvis) kommende kvindelige deltagere en oplevelse på lige fod med deres mandlige medspillere. Og det synes jeg er svært og ihverfald et blogindlæg værd når jeg nu alligevel sidder og stener på smertestillende.

Advertisements

6 meninger om “Om mine hypermaskuline tendenser og bekæmpelsen deraf

  1. Simon J Pettitt

    Tja der er jo flere ting du kan gøre, hvis du vil undgå 15 “femte roller” Kast dig ud i litteraturen og find nogle berømte kvinder fiktive som ægte og baser dine roller løsligt på disse eller se på dine nærmeste kvindelige venner, og drag inspiration derfra. Det var disse to metoder jeg brugte da jeg skrev roller (mandlige som kvindelige) til Hotel Commodore, jeg kiggede på journalistikkens verden omkring mig fiktiv som virkelig og baserede roller relationer på det jeg så.
    Ellers så skriv 15 mande roller og skift køn på dem og så ret til 😉

  2. En anden tilgang ville være at anvende Annes artikel til at tænke karaktererne. Hvad gør hun for at løfte en kvinderolle, hun får i hånden, og hvordan kan du gøre det i skriveprocessen, så spilleren ikke behøver at gøre det?

    Hvor vigtigt er det for de roller, at der er angivet et køn på dem?

    For resten så er der en ekstra detalje til De navnløse, og det er den rolle, som kvinderne har i det scenarie. Tematikken om volden og identiteten hænger også sammen med mændenes relationer til kvinder.

  3. johs

    4 ting:

    1: Man skal ikke være bange for køn. Det er ikke pointen med feminisme. Hvis du vil læse om stærke kvinderoller, så læs Sannes sidste Fastavalscenarie (hvis du kan få fingerne i en kopi).

    2: Pas på med hvilken litteratur du læser, hvis du følger Simons råd. Der er masser af meget maskulin litteratur og journalistik (89% af verdenslitteraturen er meget maskulin, 99% af journalistik er kvindeundertrykkede).

    3: Stille Nætter = Lost in Translation = god, men svær idé at lave.

    4: Smertestillende?

  4. anne vinkel

    Jeg synes ikke, du skal skamme dig over dine “hypermaskuline tendenser”. Der skal afgjort være plads til maskuline historier, historier om mænd og historier om maskulinitet. Jeg ville personligt være ked af at skulle leve i en verden uden “Watership Down”, “Mørkets Hjerte” eller “Den gode, den onde og den grusomme” (bare for at nævne noget fin fiktion om mænd).

    Jeg er ikke helt sikker på, jeg har forstået, hvad det er, du er bekymret for ved at skrive kvinderoller til “Stille Nætter”, men jeg forstod det som, at scenariets payoff i høj grad skal være oplevelsen ved at indleve sig i en rolle, og at du er bekymret for, om du selv som forfatter kan leve dig nok ind i en kvindelig psyke til at kunne skrive nogle kvinderoller, der er interessante og til at leve sig ind i. Og så lyder det som om, at når du prøver at tænke en interessant rolle, ser du den som maskulin. Har jeg ret, eller skyder jeg bare med spredehagl?

    Kan du komme uden om problemet ved at omkønne roller – altså skrive dem som roller først og så lave nogle af dem til kvinder bagefter? Eller skrive dem kønsneutrale? Du kunne eventuelt prøve at se på Morten og Troels’ “Legenden om… II”-scenarie, hvor alle roller er skrevet til at kunne være begge køn – det er ret fascinerende at se, hvor stor forskel det gør, om man tænker på hver af rollerne som mand eller kvinde, men de virker som begge dele.*

    “Stille Nætter” lyder rigtig fint. Hvor kommer man til at kunne spille det?

    Og i øvrigt har Johs ret. Du skal lytte til Johs. 😉

    * Jeg læste netop “De Navnløse” for nyligt, og alvorligt talt? Man kunne skifte køn på de roller med minimalt arbejde, og de ville absolut ikke blive mindre interessante af det. Jeg kan virkelig godt lide ideen om den unge Ridder, der forestiller sig at hun er ude for at demonstrere, at kvinder også kan blive riddere og kæmpe for de svage, men reelt set bare ikke har lyst til at blive voksen. Og den lesbiske Kriger – stakkels Silvetta anede ingenting…

  5. thaismunk

    Det er jo en dag, som denne hvor jeg bliver glad for at have min egen blog, når jeg får så meget og så fantastisk respons på mine tanker! 😀 Tusind tak til jer alle for det, nu har jeg slet ikke samme problem med det.

    Simon: Det var faktisk en ret god ide, ja. Tak for det, det havde jeg da slet ikke selv tænkt på 🙂
    Morten: Ja, mht til De Navnløse er det faktisk meget rammende at det i bund og grund handler om deres forhold til kvinder (en ironisk ting er at jeg faktisk både havde kærestesorger der OG var forelsket da jeg skrev de Navnløse :D).

    Mht om det er vigtigt for rollerne at have et køn på…nej, ikke nødvendigvis. Det er en rigtig god pointe et eller andet sted. Også tak for den 🙂

    Johannes: Jeg er ikke så meget bange for køn, som jeg er opsat på at give mine spillere (uanset køn) en god oplevelse. Jeg prøver lige at kigge på det. Og det med litteraturen er noteret. Mht. konceptet tror jeg sagtens det kan fungere, både baseret ud fra at jeg selv har prøvet at være spiller i noget lignende og ud fra mine erfaringer med liverollespil. Hvis man melder klart ud at der ikke kommer til at ske andet end at folk sidder og snakker på grund af søvnløshed, vil der kun tilmelde sig spillere, som synes det er sjovt at spille at man sidder søvnløs og snakker. Mht smertestillende var jeg lettere syg og havde en kolossal hovedpine, da jeg sad og skrev det foregående indlæg.

    Anne: Du skriver “Og så lyder det som om, at når du prøver at tænke en interessant rolle, ser du den som maskulin. Har jeg ret, eller skyder jeg bare med spredehagl?“, hvilket du har fuldstændig ret i. Og jeg synes da afgjort at dit løsningsforslag med at omkønne rolle er svært brugbart. Og jeg lytter da altid til Johannes, for jeg har altid fået noget nyt at tænke over eller lært noget nyt. Og så vil jeg da opfordre dig til at deltage i “De Navnløse antologien”! 😀 Og jeg synes det er en rigtig skarp (og sjov) pointe du kommer med. Det havde jeg ikke tænkt på. F.eks. kunne der jo være noget symbolsk i det at Jægeren forlader sine børn i bedste ulve/bjørnemoder-stil.

    Mth “Stille Nætter” er det planen at det skal løbe af stablen et sted på Fyn i Kristi Himmelfartsferien 2010, hvis alt går vel.

  6. Pingback: Kvinder, tøser, rollespil, porno – køn i blogland « Stemmen fra ådalen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s